Analytikerkommentar

Dagens aktienyheder 28/04-2026: Embla Medical og NORDEN

Af Victor SkriverEquity Research Assistant

Oversigt

  • Embla Medicals Q1 2026-regnskab viste en omsætning på USD 232 mio., hvilket var lidt under forventningerne, med en EBITDA på USD 40 mio. og en margin på 17%.
  • Embla Medicals nettoresultat steg 21% til USD 15 mio., men frit cash flow faldt til USD 4 mio. grundet arbejdskapitalbevægelser.
  • NORDEN opjusterede forventningerne til nettoresultatet for 2026 til USD 70-140 mio. på grund af skibssalg og et stærkere tankmarked.
  • NORDENs Q1 2026 nettoresultat var USD 11 mio., med stærke spotrater i tanksegmentet, mens tørlastsegmentet led tab på grund af Iran-konflikten.

Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.

Embla Medical har her til morgen offentliggjort Q1 2026-regnskabet, der landede en spids under forventningerne (Capital IQ) på toplinjen og noget svagere på indtjeningen. Omsætningen landede på USD 232 mio. (Q1 2025: USD 203 mio.) svarende til 15% rapporteret vækst og 4% organisk vækst, mod et estimat på USD 234 mio. EBITDA endte på USD 40 mio. (Q1 2025: USD 36 mio.) med en margin på 17% (Q1 2025: 18%) mod et estimat på USD 44 mio., mens nettoresultatet voksede 21% til USD 15 mio. (Q1 2025: USD 12 mio.). Marginen blev presset af FX-modvind og amerikanske toldsatser, mens den underliggende driftsdynamik fortsat er båret af Prosthetics & Neuro Orthotics, som leverede 9% organisk vækst med solid volumenfremgang. Bracing & Supports voksede beskedne 1% organisk under fortsat priskonkurrence, og Patient Care faldt 1% organisk, primært drevet af timingeffekter i Europa omkring påsken samt eftervirkninger af de igangværende ForMotion-rebranding- og strukturtiltag, der nu nærmer sig afslutning. Frit cash flow blev USD 4 mio. (Q1 2025: USD 8 mio.) belastet af arbejdskapitalbevægelser, og NIBD/EBITDA ligger på 2,4x inden for målintervallet på 2-3x. Selskabet fastholder 2026 guidance om 5-8% organisk vækst og en EBITDA-margin på 20-22%. Et løft i omsætning og marginer de næste ni måneder skal drives af fortsat momentum i Bionics og Feet, lanceringen af Neuro Orthotics i USA samt genoprettet vækst i Bracing & Supports og Patient Care i takt med, at initiativerne får effekt. Vi afholder senere i dag et event med ledelsen, hvor du også kan stille spørgsmål. Tilmeld dig her: https://www.inderes.dk/videos/embla-medical-presentation-of-the-q1-2026-interim-report

NORDEN er her til morgen ude med en opjustering af forventningerne til nettoresultatet for 2026 til USD 70-140 mio. (tidligere USD 30-100 mio.) på baggrund af yderligere skibssalg og et stærkere tankmarked. I Q1 2026 leverede gruppen et nettoresultat på USD 11 mio. (DKK 72 mio.), hvor stærke spotrater i tanksegmentet (EBIT før IFRS 16: USD 47,3 mio.) blev udlignet af et tab i tørlast (EBIT: USD -45,0 mio.) som følge af charter- og repositioneringsomkostninger relateret til Iran-konflikten. Tankmarkedet steg markant sidst i kvartalet pga. forstyrrelser i global olieforsyning, og spotindtjeningen i 2026 ventes at forbedres, men afhænger af trafikken gennem Hormuzstrædet. I tørlast forventes en gradvis forbedring, idet repositioneringen af flåden ventes at skabe værdi i Q2. Forventede gevinster på skibssalg i 2026 hæves samtidig til USD 64 mio. (tidligere USD 20 mio.), og Q1-rapporten offentliggøres den 6. maj 2026. I forbindelse med Q1 2026 afholder vi et event med ledelsen: https://www.inderes.dk/videos/norden-presentation-of-the-quarterly-report-for-q1-2026

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en Digital IR abonnementsaftale. /Victor Skriver d. 28/04-2026 kl. 08:52.