Dagens aktienyheder 27/10
Dagens aktienyheder 27/10: Danske Bank, Odico A/S, Hafnia
Danske Bank har her til morgen offentliggjort regnskab for 3. kvartal 2023, der viser solid fremgang over hele linjen, og som på de overordnede poster er en spids bedre end konsensusforventningerne. Danske Bank præciserer på den baggrund også sin 2023 guidance i den øvre ende af intervallet. Læs hele vores kommentar her og tilmeld dig vores vent med banken i næste uge: https://www.inderes.dk/analyst-comments/danske-bank-praeciserer-2023-guidance-i-den-ovre-ende-efter-q3-2023-der-slar-markedets-forventninger
Odico A/S var i går eftermiddag ude med en ændring til tidspunktet for selskabets offentliggørelse af årsrapporten 2022/2023, der nu er flyttet til på tirsdag den 31. oktober 2023 mod en tidligere forventning om i dag den 27. oktober 2023. Odico forventer også at komme med guidance for 2023/2024 (1. juli 2023 til 30. juni 2024) ved offentliggørelsen af 2022/2023 regnskabet.
Den norske investeringsbank Arctic hæver sit kursmål på Hafnia til NOK 99 fra tidligere NOK 92. Fastholder anbefalingen på Køb.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Rasmus Køjborg - 27/10-2023 kl. 08:58