Dagens aktienyheder 26/02: Penneo A/S, QLife og FluoGuide A/S
Dagens aktienyheder 26/02: Penneo A/S, QLife Pharma og FluoGuide A/S
Penneo A/S meddelte sent fredag aften, at selskabet aflyser den ekstraordinære generalforsamling, da der er fundet en løsning omkring selskabets bestyrelse med opbakning fra selskabets større aktionærer, herunder Viking Venture, ATP, andre institutionelle investorer, private investorer og co-founders Jakob Neua Nørgaard og André Clement. Til Penneos årlige generalforsamling den 10. april 2024 er gruppen af større aktionærer enige om at foreslå kandidaterne Jostein Vik (som bestyrelsesformand), Eske Gunge, Kasper Behrens, Morten Elk og Rikke Stampe Skov til Penneos bestyrelse. Læs mere her: https://www.inderes.dk/releases/penneo-cancel-its-extraordinary-general-meeting-planned-for-29-february-2024
Qlife: Selskabet meddelte fredag, at man har opnået et patent af selskabets Egoo System i EU, UK og en række andre europæiske lande. Patentet vedrører ifølge Qlife Holding selve den meget komprimerede konstruktion af Egoo Systemet, som trods systemets begrænsede størrelse stadig muliggør ensartet og høj kvalitet i de målinger systemet skal foretage.Derudover meddelte selskabet, at mandag den 26/2 er sidste dag i tegningsperioden af nye aktier i forbindelse med fortegningsemission, der ved fuld udnyttelse kan tilføre Qlife Holding op til SEK 49,5 millioner før transaktionsomkostninger. Som tidligere nævnt er 61 procent af kapitaludvidelsen garanteret.
FluoGuide A/S: Selskabet meddelte fredag, at selskabets CFO Ole Larsen er blevet tildelt stk. 45.000 tegningsoptioner i forbindelse med, at han indtræder i selskabets direktion. Optionerne har en udnyttelseskurs på SEK 55, svarende til den vægtede gennemsnitskurs for selskabets aktier for perioden 9-22/2 2024, og ved fuld udnyttelse vil medføre en udvanding på 0,36 procent. Optionerne kan udnyttes i de to uger efterfølgende offentliggørelsen af hvert års- og halvårs regnskab fra selskabet i de næste 10 år. Deltag på vores event med CEO Morten Albrecthsen onsdag kl 10:45 her: https://www.inderes.dk/videos/introduction-to-fluoguide
Disclaimer: HCA - HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Jesper Thomsen - 26/02-2024 kl. 09:10.