Dagens aktienyheder 22/04: Shape Robotics, Netcompany og OrderYOYO
Dagens aktienyheder 22/04: Shape Robotics, Netcompany og OrderYOYO
I dag har Shape Robotics annonceret, at selskabet har vundet et pilotprojekt, der initialt vedrører 1000 skoler i Indien til en værdi på EUR 1,3 mio. Derudover deltager Shape Robotics også i rumænsk udbud til en værdi på samlet set EUR 2,45 mio. I relation til nyheden på det indiske marked har Shape Robotics indgået et partnerskab med PM Publishers i Indien. Hvis det indledende projekt bliver succesfyldt, er der et potentiale på yderligere 3000 skoler i PM Publishers-netværket, der har en samlet værdi på EUR 3,9 mio. i 2025-2026. Indien er et nyt og meget væsentligt marked for Shape Robotics, da det er et af de tre største EdTech markeder i verden. Læs hele nyheden her: https://lnkd.in/drX5fpae
Netcompany meddelte fredag at selskabet har afsluttet det aktietilbagekøbsprogram der blev igangsat i slutningen af januar i år, som en del af selskabets målsætning om at returnere DKK 2 mia. til selskabets aktionærer frem til og med 2026. Aktietilbagekøbsprogrammet lød dengang på op til DKK 150 mio. eller maksimalt 1.300.00 stk. aktier, og ville løbe til senest 1. maj. I sidste uge havde Netcompany så tilbagekøbt aktier for DKK 150 mio. fordelt på 530.590 aktier, og afslutter dermed det aktuelle aktietilbagekøb. Netcompany ejer derefter 913.439 stk. egne aktier, svarende til 1,8% af det samlede antal aktier. Netcompany rapporterer efter planen regnskab for 1. kvartal 2024 – fredag d. 3. maj.
OrderYOYO udsendte i sidste uge deres Q1 trading update. Både på væksten og indtjeningsevnen fortsatte selskabet det stærke momentum fra 2023 ind i 2024. ARR og omsætningsvæksten lande henholdsvis på 33% og 35%. Selskabet realiserede henholdsvis DKK 10,8 mio. og 4,5 mio. i EBITDA før ekstraordinære poster og cash EBITDA. Med baggrund i den markant bedre margin fra årets start, opjusteres især forventninger til indtjeningen, hvor der nu forventes henholdsvis DKK 43-48 mio. (tidl. DKK 33-38 mio.) og 15-20 mio. (tidl. DKK 5-10 mio.) i henholdsvis EBITDA før ekstraordinære poster og cash EBITDA. Men også forventninger til væksten blev løftet. Vi afholder i dag et event, hvor ledelsen vil præsentere hvad der ligger bagved det stærke momentum samt resultaterne. Tilmeld dig her og stil dine spørgsmål: https://lnkd.in/dXi2xhUT
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Jesper Thomsen - 22/04-2024 kl. 09:12.