Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Dagens aktienyheder 17/05

Af HC Andersen Capital

Dagens aktienyheder 17/05: Asetek, Scandinavian Medical Solutions, SP Group Packaging og Pharma Equity Group A/S

Asetek har de seneste uger gennemført en fortegningsemission der blev endelig afsluttet med første handelsdag for de nye aktier på Oslo Børs i går tirsdag d. 16. maj. Dermed har Asetek sikret sig et bruttoprovenu på NOK 213,5 mio. I dag vil de nye aktier også kunne handles på Nasdaq Copenhagen under samme ISIN-kode som de eksisterende aktier (DK0060477263) i danske kroner. Med en lukkekurs i går på Oslo Børs i NOK 3,38 svarer det til kurs DKK 2,16 ved den aktuelle valutakurs. Asetek ventes at offentliggøre regnskab for 1. kvartal 2023 – mandag d. 22. maj – efter at selskabet for ca. 1 måned siden var ude med foreløbige tal for omsætning og indtjening.

WindowMaster har i dag udsendt en investornyhed om, at selskabet har vundet en OEM kontrakt med én af Europas markedsledende ovenlysproducenter. I ordren skal WindowMaster levere store aktuatorer til den tyske kunde fra WindowMasters produktion i Herford, Tyskland. Læs mere her: https://view.news.eu.nasdaq.com/view?id=bdf28b06e266c45be1de4ddf90c48b0af&lang=en&src=listed

Scandinavian Medical Solutions var i går ude med regnskabet for første halvår af regnskabsåret 2022/2023, hvor omsætningen voksede med 85,1% til DKK 96,2 mio. og EBITDA blev øget til DKK 14,4 mio. Samtidig blev EBITDA-marginen forbedret til 15% i H1 2022/2023 (11,3% i H1 2021/2022). Forud for regnskabet opjusterede Scandinavian Medical Solutions i sidste uge forventningerne til regnskabsåret. Senere i dag kl. 13:00 kan du møde og stille spørgsmål til selskabets ledelse, der vil præsentere resultaterne og give en opdatering på de nye forventninger: https://lnkd.in/e99yp7P7

SP Group Packaging meddelte i går først på aftenen at aktionæren Universal-Investment-Luxembourg S.A. fra 9. maj i år har nedbragt sin ejerandel til under 5%. Aktuelt ejer Universal-Investment-Luxembourg S.A. 620.753 stk. aktier i SP Group, svarende til 4,97% af aktierne.

Pharma Equity Group A/S: Lyt til interview med CEO Thomas K. Selsø om begivenhederne i første kvartal - https://lnkd.in/diibt5x9

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.

Jesper Thomsen - 17/05 2023 kl. 08:58 (opdateret kl. 09:35).

Stay up to date
Asetek
Scandinavian Medical Solutions
SP Group
Pharma Equity Group
WindowMaster International
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.