Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
    • Transskriptioner
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Dagens aktienyheder 16/01-2026: Føroya Banki, Asetek, WindowMaster og North Media

Af Victor SkriverEquity Research Assistant

Føroya Banki meddelte i går eftermiddags at banken pr. 22. januar 2026 udsteder SEK 350 mio. Senior Non-preferred obligationer med 6 års løbetid og mulighed for førtidig indfrielse efter 4 år (med Finanstilsynets godkendelse). Renten er 3M STIBOR + 2,00%, og udstedelsen er swappet til DKK. Obligationerne er ikke ratede, men børsnoteres senere. Samtidig indfries eksisterende Senior Non-preferred obligationer på SEK 300 mio. med valør 31. marts 2026. Transaktionerne sker som led i optimering af kapitalstrukturen. Nordea er rådgiver og lead manager på transaktionen. Føroya Banki ventes at offentliggøre årsregnskab for 2025 – torsdag d. 26. februar 2026.

I forbindelse med det igangværende overtagelsestilbud på Asetek fra kinesiske CQXA Holdings, der er et datterselskab ejet af Suzhou Chunqiu Electronic Technology Co., var tilbuddet betinget af godkendelse på en ekstraordinær generalforsamling i Suzhou Chunqiu. Af en meddelelse til markedet i går fremgår det nu, at denne godkendelse er på plads. Tilbuddet er stadig afhængigt af, at de øvrige betingelser opfyldes, herunder at mindst 90 % af aktierne accepteres, at der ikke sker væsentlige negative ændringer, og at alle nødvendige myndighedsgodkendelser opnås. Tilbudsperioden udløber torsdag d. 22. januar 2026 kl. 23:59 (CET), med mulighed for forlængelse. Aktionærer, der ønsker at acceptere, opfordres til at gøre det inden fristen. Hvis betingelserne er opfyldt, forventes en overtagelse gennemført i starten af februar 2026. Aktionærer bør læse tilbudsdokumentet og bestyrelsens anbefaling, før de beslutter sig. Dette og andet materiale kan findes her: https://ir.asetek.com/share-info/takeover-offer/default.aspx

WindowMaster annoncerede i går et strategisk partnerskab med Fieger Lamellenfenster GmbH, som omfatter leverance af WindowMasters certificerede motorer til Fiegers lamelløsninger samt eksklusive forhandlerrettigheder i flere kernemarkeder. Samarbejdet samler to virksomheder i samme segmenter og projekttyper og vurderes strategisk positivt, idet øget projektflow kan understøtte indtjeningen via høj operationel gearing i WindowMasters projektforretning. Læs mere her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/windowmaster-strategic-partnership-supports-project-flow-and-earnings-scalability

North Media har som bekendt placeret en stor del af sin overskydende likviditet i store globale blue-chip aktier, som i perioder har udgjort en stor del af selskabets markedsværdi. Derfor vil vi i det følgende kort se nærmere på hvordan denne portefølje kan have udviklet sig siden den seneste opgørelse fra ultimo oktober 2025. Du kan læse mere her, og se hvordan værdi af porteføljen har udviklet sig: https://www.inderes.dk/analyst-comments/north-media-opdatering-pa-vaerdipapirportefoljen

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR abonnementsaftale. /Victor Skriver d. 16/01-2026 kl. 08:50.

Stay up to date
Føroya Banki
Asetek
WindowMaster International
North Media
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.