Dagens aktienyheder 15/01-2026: Bang & Olufsen og ExpreS2ion Biotech
Oversigt
- Bang & Olufsen har offentliggjort deres H1 2025/26-regnskab, hvor fokus var på en positiv udvikling i like-for-like-væksten og faktorer, der understøtter vækstacceleration i andet halvår.
- Analytikere diskuterede på en telekonference varelagersituationen og muligheden for at fastholde den stærke bruttomargin fremadrettet.
- ExpreS2ion Biotech har opnået tidlig klinisk validering af deres brystkræftvaccine ES2B-C001, hvilket reducerer den kortsigtede udviklingsrisiko.
- ExpreS2ion Biotech har også indgået en malaria-licensaftale med Serum Institute of India, der giver platformsvalidering og begrænset ikke-udvandende finansiering.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Dagens aktienyheder 15/01-2026: Bang & Olufsen og ExpreS2ion Biotech
Bang & Olufsen aflagde i går deres H1 2025/26-regnskab, efter at selskabet den 7. januar havde meldt foreløbige hovedtal, ledelsesændringer samt opdateret guidance for 2025/26. Fokus i regnskabet var især rettet mod den markant mere positive udvikling i like-for-like-væksten sammenlignet med den rapporterede omsætningsvækst, samt hvilke faktorer der understøtter den vækstacceleration ind i andet halvår, som den justerede guidance indikerer. Dette var også et centralt tema på telekonferencen med analytikere, hvor der blandt andet blev lagt vægt på varelagersituationen hos kunderne samt hvorvidt den stærke udvikling i bruttomarginen kan fastholdes fremadrettet. Du kan læse mere her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/bando-sell-out-vaekst-understotter-ventet-acceleration-i-h2-202526. Fredag afholder vi desuden et event med interim CEO, hvor du har mulighed for at stille spørgsmål live. Et af de emner, vi også vil dykke ned i, er, om en længere periode med højere sell-out-vækst end sell-in peger mod en mere varig acceleration i omsætningsvæksten. Tilmeld dig her: https://www.inderes.dk/videos/bando-praesentation-af-q2-202526-resultater
Vi har offentliggjort et opdateret one-pager om ExpreS2ion Biotech, som fremhæver tidlig klinisk validering af brystkræftvaccinen ES2B-C001 efter godkendt dosisoptrapning i fase I, hvilket begynder at reducere den kortsigtede udviklingsrisiko. Noten opdaterer også finansierings- og udvandingsperspektivet efter det gennemførte TO 11-warrantprogram og indarbejder malaria-licensaftalen med Serum Institute of India, som giver platformsvalidering og begrænset ikke-udvandende finansiering. Læs hele one-pageren her: https://www.inderes.dk/research/expres2ion-biotech-one-pager-early-phase-i-clinical-validation-of-es2b-c001-de-risks-near-term-development
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg d. 15/01-2026 kl. 09.00.