Dagens aktienyheder 09/04: Hafnia, North Media A/S, Spar Nord og Ascelia Pharma AB
Dagens aktienyheder 09/04: Hafnia, North Media A/S, Spar Nord og Ascelia Pharma AB
Senere i dag, når det amerikanske marked åbner op for handel kl. 15.30 dansk tid, vil shipping-aktien Hafnia nu også kunne handles på New York Stock Exchange (NYSE) foruden på Oslo Børs, hvor aktien har været noteret siden 2020. Det bør alt andet lige øge likviditeten i aktien og lette adgangen for amerikanske investorer – private såvel som professionelle – der vil handle aktien. Ønsker du at blive klogere på Hafnia kan du læse vores opdaterede One-pager her: https://lnkd.in/dgafPdDQ
North Media A/S meddelte i går at selskabets datterselskab Bekey, som en del af den igangværende turnaround, arbejder på en strategi, som blandt indebærer at man vil bevæge sig ind på markedet for døråbninger til private beboere i etageejendomme. Hidtil har Bekey’s løsninger primært henvendt sig til hjemmeplejemarkedet, hvor der i dag installeret 75.000 digitale låseenheder, men hvor selskabet har kæmpet med at få den nødvendige skala i sin forretning til at gøre den profitabel. Således lå omsætningen i 2023 på DKK 23,5 mio. imens der blev tabt DKK 19,9 mio. på den primære drift. Med ca. ¼ af befolkningen der bor i lejlighed vurderes det således, at der her er et interessant potentiale for at udvide forretningen. Læs hele pressemeddelelsen her: https://lnkd.in/dmek3Khn
Husk at det er i dag kl. 10.15 du kan blive klogere på Spar Nord når vi afholder et af vores ”Introduktion til Aktien”-events med banken. Her vil administrerende direktør Lasse Nyby tage os bredt omkring bankens historik, ledelse, strategi, aktionærer, finansielle mål mv. Som sædvanlig kan publikum også stille spørgsmål. Tilmelding her: https://lnkd.in/dK8p5nws
Ascelia Pharma AB udsendte i går selskabets fulde (’trykte’) årsberetning for 2023. Hovedtallene var allerede offentliggjort i forbindelse med udsendelsen af selskabets regnskab for 4. kvartal 2023 i starten af februar 2024. Selskabet benyttede udsendelsen af den fulde rapport til at bekræfte, at man holder tidsplanen for at offentliggøre de foreløbige resultater af dets fase 3 (’SPARKLE’) studiet inden udgangen af maj 2024. Samtidig henviste selskabet til, at man i februar 2024 havde foretaget en rettet emission på SEK 15 mio. konvertibelt lån, og opnået en lånefacilitet på op til SEK 20 mio., der tilsammen maksimalt vil udvande aktionærerne med 4 pct., og som vil sikre selskabets finansiering frem til og med 2. kvartal 2025
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Jesper Thomsen - 09/04-2024 kl. 09:04.