Dagens aktienyheder 04/01: Shape Robotics, North Media, Columbus, Boozt, Össur og NeoDynamics
Shape Robotics har her til morgen annonceret, at selskabets historisk store rammeaftale med IT-distributøren Network One Distribution (NOD) er hævet med yderligere EUR 10 mio. svarende til ca. DKK 74,5 mio. (den oprindelige aftale var på minimum EUR 30 mio. svarende til ca. DKK 223 mio.). Samtidig fremgår det, at selskaberne i medio 2024 forventer at igangsætte forhandlinger om en udvidelse af partnerskabet til også at omfatte 2025. Læs hele investornyheden her: https://view.news.eu.nasdaq.com/view?id=b28ec320e6b5e23e6768a78d1f0ad49df&lang=da&src=listed
North Media annoncerede i går eftermiddag i en investornyhed, at FK Distribution den 1. januar 2024 har købt og overtaget softwarevirksomheden Avious aktiviteter indenfor publicering af online-kataloger og tilbud. Med købet af disse aktiviteter styrkes FK Distributions tilbudsplatform, minetilbud, med nye digitale tilbudsformater til platformens mere end 1,6 mio. brugere. Aviou-teknologien er et online publikationsværktøj, der hjælper virksomheder med at udgive digitale kataloger, samt håndtere og markedsføre tilbud. Målet med købet er både at fastholde nuværende brugere samt tiltrække nye kundetyper, herunder e-commerce segmentet og direct-to-consumer brands. Købet understøtter strategien i FK Distribution om at styrke markedspositionen på minetilbud-platformen. I meddelelsen fremgår det, at købet udgør et etcifret millionbeløb og også omfatter overtagelsen af fem medarbejdere. Læs hele meddelelsen her: https://view.news.eu.nasdaq.com/view?id=b5d98063c1f0e2b6b65bda9a43ac10c08&lang=da&src=listed
Columbus meddelte i går, at opkøbet af det UK-baserede e-handelskonsulentfirma, Endless Gain Ltd., der var betinget af opfyldelse af nogle få medarbejderrelaterede betingelser, nu er opfyldt, og opkøbet er gennemført som forventet med ikrafttræden pr. 1. januar 2024. Læs mere om opkøbet, der blev kommunikeret den 30. november 2023 her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/columbus-announces-offer-to-acquire-uk-based-e-commerce-consultancy
Columbus forventer at offentliggøre guidance for 2024 i forbindelse med årsrapporten for 2023, der bliver annonceret den 13. marts 2024.
Boozt har fået hævet sit kursmål fra SEK 130 til SEK 140 af Carnegie. Samtidig fastholdes købsanbefalingen på Boozt-aktien, der i går lukkede i kurs SEK 127,4.
Össur har fået sænket sit kursmål fra DKK 35 til DKK 33 af Nordea, men købsanbefalingen fastholdes. Össur-aktien lukkede i gårsdagens handel i kurs DKK 26,90.
NeoDynamics meddelte i aftes, at man vil indkalde til Ekstraordinær Generalforsamling den 2. februar med henblik på at beslutte at gennemføre en fortegningsemission på op til SEK 25 millioner, der skal finansiere selskabets igangværende kommercialisering i USA, England, Tyskland og Sverige samt styrke kapitalgrundlaget. Emissionen, der forventes gennemført i perioden 28. februar til 15. marts, har modtaget tilsagn fra en række af de større aktionærer, svarende til 34% af emissionen, hvortil kommer garantistillelse fra andre aktionærer, der har stillet bridgefinansiering til rådighed, af de resterende 66%.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Kasper Lihn - 04/01-2024 kl. 09:13.