Dagens aktienyheder 03/11 2022: DS NORDEN, BankNordik, Odico og Hansa Biopharma
DS NORDEN har til morgen udsendt sit regnskab for 3. kvartal 2022, der endnu engang viser markant indtjeningsfremgang, ligesom der udbetales et nyt ekstraordinært udbytte på DKK 30 pr. aktie. Samtidig igangsættes et nyt aktietilbagekøbsprogram på USD 50 mio. Du kan læse hele vores kommentar her og tilmelde dig vores event med selskabet i morgen: https://lnkd.in/eyyxq4E7
BankNordik leverer et driftsmæssigt fornuftigt regnskab for 3. kvartal 2022 her til morgen. I lighed med andre banker er BankNordik dog også ramt af negative kursreguleringer, hvilket var årsag til nedjusteringen af helårsforventningerne for nogle uger, og som trækker det samlede resultat ned. Læs hele vores kommentar her og tilmeld dig vores præsentation med ledelsen i morgen: https://lnkd.in/edApGKhy
Odico var kort før markedsluk i går ude med en selskabsmeddelelse om ordrer på op til DKK 2 mio. i forretningsområdet Digital Fabrikation fra en dansk virksomhed i energibranchen. Finansielt udgør ordrerne op til DKK 2 mio., hvilket svarer til mellem 8% og 10% af Odicos guidance for regnskabsåret 2022/2023 (fra 1. juli 2022 til 30. juni 2023), hvor Odico A/S forventer og fastholder guidance om en omsætning på mellem DKK 20-25 mio. Læs mere her: https://lnkd.in/eD7tDdvd
Hansa Biopharma annoncerede i går, at man sammen med sin samarbejdspartner indenfor genterapi, Serepta Therapeutics, vil starte kliniske studier i løbet af 2023 vedrørende brug af Hansa’s imlifidase-produkt i forbindelse med behandlingen for den sjældne muskelsvindsygdom Duchennes muskeldystrofobi (DMD). Prækliniske forsøg har vist, at forbehandling med imlifidase kan reducere mængden af et særligt antistof, der eksisterer hos omkring 15 procent af patienter med DMD, hvormed det bliver muligt for disse patienter at modtage Sarepta’s genterapibehandling.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
#DigitalIR #DemocraticIR #SustainableIR
Jesper Thomsen 03/11 kl. 09:41.