Dagens aktienyheder 01/05: Netcompany, DS NORDEN, Columbus og Spar Nord

Dagens aktienyheder 01/05: Netcompany, DS NORDEN, Columbus og Spar Nord
Netcompany har her til morgen udsendt sit regnskab for 1. kvartal 2025, der viser en stærk fremgang i omsætning og indtjening sammenholdt med året før, og som slår konsensusforventningerne. Netcompany fastholder sine forventninger til hele 2025. Læs vores kommentar her og tilmeld dig dagens event kl. 16.00: https://www.inderes.dk/analyst-comments/netcompany-staerk-start-pa-aret
NORDEN har her til morgen offentliggjort sit regnskab for 1. kvartal 2025, der som ventet viser et fald i indtjeningen i forhold til samme periode året før. Guidance for 2025 blev opjusteret for en lille uge siden – primært som følge af øgede salgsgevinster på skibe. Læs hele vores kommentar her, og tilmeld dig vores event kl. 9.30 i dag: https://www.inderes.dk/analyst-comments/norden-som-ventet-et-fald-i-indtjeningen-i-q1-2025
I relation til Columbus viste segmentet Dynamics 365 hos Microsoft en 16% vækst i lokal valuta i indeværende kvartal, hvilket er en lille nedgang i forhold til forrige kvartal, som udviste en vækst på 19%. En trend som er set over de sidste 4 kvartaler, hvor væksten er kommet ned fra 22%. Dynamics området udgjorde i 2024 ca. 56% af Columbus' forretning. I forbindelse med Columbus Q1 2025 regnskab den 8. maj afholder vi et event med ledelsen. Tilmeld dig her: https://www.inderes.dk/videos/columbus-q1-2025-report-presentation
Spar Nord har her til morgen været aktuel med regnskabet for Q1 2025, hvor der som venter realiseres lavere nettorenteindtægter kontra året før. Da omkostningerne samtidig er gået op, falder den samlede indtjening. Dog oplever banken et godt momentum i ind- og udlån, samt kapitalforvaltning i perioden. Læs vores kommentar her og tilmeld dig vores event kl. 14.00 i dag: https://www.inderes.dk/analyst-comments/spar-nord-solid-start-pa-aret-men-som-ventet-et-fald-i-indtjeningen-kontra-sidste-ar
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale.
/Jesper Thomsen, d. 01/05-2025 kl. 09:07.