Bred vækst i finsk handel fortsatte i februar
Oversigt
- Markedet for stormagasiner og hypermarkedskæder voksede med 3 % i februar, med en stærk start på året for beklædning, der steg med 9 % i januar-februar.
- Usikkerheden i detailhandelens indtjening er øget på grund af stigende olie- og gødningspriser samt inflations- og rentestigningspres, men forbrugernes købekraft har holdt sig stabil.
- Keskos salg til forbrugerkunder steg med 3 %, hvilket indikerer forbedret priskonkurrenceevne og succesfuld fornyelse af butiksnetværket, mens non-food-segmentet udviklede sig svagere end markedet.
- Tokmanni oplevede stærk vækst i non-food-produkter, især beklædning, hvilket understøtter forventningerne om en moderat omsætningsvækst på cirka 3 %.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 1.4.2026, 05.51 GMT. Giv feedback her.
Ifølge tal rapporteret af PTY voksede stormagasin- og hypermarkedskædernes marked, som er relevant for Kesko og Tokmanni, med 3 % i februar. Salgsvæksten var bred, idet salget af dagligvarer steg med 3 %, og salget af non-food-produkter steg med 2 %. Inden for non-food-produkter steg salget af beklædning med 4 %, mens kategorierne for hjem og fritid voksede med 2 %. Årets start har været stærk for beklædning, da salget i dette segment, som har udviklet sig svagt de seneste år, er steget med hele 9 % i januar-februar. Ifølge vores vurdering har vinterens strenge frost givet yderligere fart til væksten inden for beklædning. Markedsudviklingen giver efter vores mening indtil videre ikke anledning til ændringer i estimaterne for de selskaber, vi følger.
Usikkerheden omkring detailhandelens indtjeningsudvikling er øget som følge af stigende olie- og gødningspriser samt inflations- og rentestigningspres. De selskaber, vi følger, vil som udgangspunkt overføre deres øgede omkostninger til kundepriserne. Ifølge vores branchekilder er der dog indtil videre ikke observeret mærkbare ændringer i den indenlandske handelsudvikling i marts. Forbrugertilliden har været faldende efter den negative udvikling af de nævnte parametre, men forbrugernes moderate købekraft har holdt forbrugsadfærden stort set uændret. Hvis inflationspresset konkretiseres/forlænges, og styringsrenterne hæves, vil det sandsynligvis også føre til en vis forringelse af købekraften. Dette kunne svække indtjeningsvækstbetingelserne for de selskaber, vi følger.
Keskos udvikling gunstig i forhold til markedet
Det dagligvaremarked, der er relevant for Kesko, voksede med 2 % i februar. Keskos salg til forbrugerkunder voksede med 3 %, så vi vurderer, at segmentet enten har vundet markedsandele eller som minimum har udviklet sig i tråd med markedet. Vi anser præstationen for stærk, da øget kampagneaktivitet i branchen endda kunne have ført til tab af markedsandele. Dette indikerer, at Keskos priskonkurrenceevne er forbedret, og at fornyelsen af butiksnetværket langsomt begynder at give resultater. Inden for non-food-produkter har selskabet dog udviklet sig svagere end markedet.
Kespros food service-forretningsområdes målmarked faldt med 4 % i februar, hvilket var et kraftigere fald end Kespros eget fald (2 %). Selvom Kespros salg faldt, vurderer vi, at selskabet har vundet markedsandele, hvilket er en fortsættelse af de seneste års positive udvikling.
Markedsudviklingen i begyndelsen af året har været stærk for Tokmanni
Markedsudviklingen i februar var gunstig for Tokmanni, da der også blev set stærk vækst i non-food-produkter, som er vigtige for selskabet. Særligt væksten i beklædningsproduktgrupperne er afgørende, da Tokmanni er en af Finlands største detailhandlere af tøj. Vi tror, at dette også har afspejlet sig i Tokmannis kundestrømme og salg. Den gode udvikling på målmarkedet understøtter primært vores estimater, hvor vi forventer en moderat omsætningsvækst på cirka 3 % fra Tokmanni-segmentet.
