Velkommen til Inderes TV! YIT udgav deres regnskabsmeddelelse for Q3 her til morgen, og i den anledning har jeg selskabets administrerende direktør her til et interview. Hej, Heikki! Hej. Skulle vi gennemgå hovedpunkterne fra kvartalet ud fra dit perspektiv? Lad os bare gøre det.

Vi offentliggjorde ganske rigtigt et kvartalsregnskab, hvor omsætning voksede, EBIT blev forbedret, ordrereserven voksede, og pengestrømmen var positiv. Det er egentlig de vigtigste hovedpunkter fra kvartalet, som var ret stærke.

I indsnævrede også jeres forventninger til den operationelle EBIT. I tror nu på, at det lander på 80-90 millioner EUR. Hvilket forretningsområde er den største variable faktor i baggrunden herfor? For så vidt angår den øvre og nedre grænse for forventningsintervallet i det fjerde kvartal.

Vi gik jo også ind i året. Hvis man tænker på, at det var fra 70 til 100, hvilket er relativt bredt, og det afspejler det ene marked, vi har, nemlig boligbyggeri i Finland, og hvordan hele det samlede år for boligbyggeri i Finland forløber, og det har været det store spørgsmålstegn. Nu efter tredje kvartal kan vi allerede se ganske fint, hvordan hele dette år vil se ud. Og samtidig blev intervallet i den nedre og øvre ende indsnævret til 80-90 millioner EUR, og med den. Udsigt fortsætter vi så året ud.

Men de entreprenørmæssige forretningsområder udvikler sig relativt afbalanceret. Man kunne nok opsummere det sådan, at det for boligforretningsområdernes resultat er boligsalget i Q4.

Svingningerne i forbrugerefterspørgslen er naturligvis den enkelte faktor, hvis man tænker over det. I øjeblikket, hvor vi er gået over til resultatføring baseret opnået grad af færdiggørelse, er færdiggørelsen af enkelte boliger eller projekter ikke længere nær så kritisk for vores resultatrapportering, som det eksempelvis var i vores tidligere rapportering. I den tidligere rapportering. Men nu gælder det, at hastigheden på boligsalget og hastigheden på boligproduktionen selvfølgelig påvirker resultatafhængig rapportering for boligforretningsområdernes præstation.

Ja. Om jeg husker rigtigt, vurderede I, at effekten af forårets effektiviseringstiltag positivt kunne påvirke resultatet med 7 millioner EUR allerede i år. Kunne det ses allerede i Q3-resultatet?

Det kan ses i finsk boligbyggeri, det vil sige, at det naturligvis faldt i forhold til året før, men samtidig faldt vores omsætning fortsat med 35 % i forhold til sammenligningsperioden året før. Men vores resultat og situation blev forbedret fra Q2 og frem. Der arbejder teamet hårdt på først at nå break-even-niveauet og derefter bevæge sig i en bedre retning. Vi kan naturligvis se, at der ligger nogle ret vanskelige år bag os. Vi har set, at der er. Der er på det seneste også faldet støttet boligbyggeri og det samlede volumen, og investorefterspørgslen har længe været meget begrænset. Men der er startet endnu færre nye boligprojekter, og nu er vi i høj grad afhængige af forbrugerefterspørgslen i forhold til, hvordan forretningen i Finland drives i øjeblikket.

Ja. Hvis vi først ser på boligbyggeri i CEE, blev der i Q3 kun igangsat cirka 150 boliger. I forventer, at disse boligigangsættelser nu er vægtet mod Q4, flytter der altså boligigangsættelser fra Q3 over til Q4 i væsentligt omfang?

Nå, måske ikke helt. Man kan ikke sige, at de flytter, det drejer sig om visse ting. Som du sagde, præcis sådan. Det vil sige, at vi i Q4 ser, at vores aktivitet allerede er på et meget højere niveau. Og det handler mere om, hvor hurtigt vi har kunnet bringe projekter til opstartsstadiet, at markedet er gunstigt for os, og vi forstår, at et centralt element i at fortsætte den gode trend, vi har, er at få sat gang i disse nye opstartsprojekter nu i løbet af fjerde kvartal, men også i høj grad næste år.

Og vi tilstræber jo alligevel at fordoble forretningen i forhold til vores niveau fra 2024. Og nu i Q3 voksede omsætningen med 10 %, og vores målsætning er jo 15 %. Så det opmuntrer selvfølgelig også os. Bare at sætte tempoet op derefter. Når vi er på et godt marked, opererer vi.

Ja. I Q4. Forventer I, at næsten 1.000 boliger står færdige. Inden for boligbyggeri i CEE, tror du så, at disse accelererede igangsættelser kan opveje den portefølje, der forsvinder i takt med færdiggørelserne?

Lad os se på de rullende 12 måneder og derefter på, hvilke muligheder der er for igangsættelser. Vi har indimellem oplevet, at vi i visse kvartaler har sat skub i oversalget, mens vi er faldet lidt bagud i andre, men samlet set er vi absolut på vækstkurven. Vi skal også fremover være i stand til det.

Kan du uddybe flaskehalsene i baggrunden? Hvad angår disse igangsættelser?

Det handler som regel om tilladelser. Det er relateret til det. Byggetilladelser, som i Finland for at være ærlig er ret ligetil, ja, endda ret hurtige. Og der er en del usikkerhedsmomenter. Måske også tidsforskydning i forhold til, hvornår byggetilladelserne til projektet opnås, og man kan komme i gang, og det er der mere af i CEE-regionen.

Ja. Hvis vi så bevæger os videre til boligbyggeri i Finland. Markedet virker stadig ret dystert. Men I opjusterede de kortsigtet forventninger, hvad ligger der bag det?

Ja, og hvis vi ser på det, så projicerer vi jo to ting: den nuværende situation, og hvordan vi ser, at vi bevæger os i løbet af de næste 12 måneder. Den nuværende situation er. Markedet er svagt. Det er. Det er helt klart, at vi stadig ligger 90 procent under de normale forbrugersalgsvolumener. Men når vi kigger fremad, ser vi bestemt muligheder for en genopretning af boligmarkedet i løbet af 2027. Og især når vi taler om og ser på mængderne på forbrugersiden, er det baseret på, at udbuddet på nuværende tidspunkt ikke er ret stort. Disse lagre er allerede på et meget normalt niveau. Der er adskillige byer, hvor vi ligger på meget lave niveauer.

Og samtidig er der dog stadig en opsamlet efterspørgsel på markedet. Byerne vokser, og vi kan se, at der f.eks. i øjeblikket er ganske god efterspørgsel på de eftertragtede familieboliger på visse mikrolokationer i de store byer. Og derigennem ser vi, at der er muligheder for en genopretning i 2027, hvilket i høj grad svarer til det, som eksempelvis RT. RT i sin egen oversigt. Fremhævede for nylig. Alt dette hænger naturligvis også sammen med, om Finlands økonomi vokser, og om det muliggør, at vores beskæftigelse forbedres, og den samlede økonomiske aktivitet stiger, for de har meget at gøre med den økonomiske aktivitet. Og dermed bolighandelen, og det har vi set i alle vores lande, også de øvrige europæiske lande, hvor vi opererer.

Ja. Hvordan ser du for eksempel på denne seneste rentebevægelse? Påvirker det. Det påvirker sikkert også dette negativt.

Nå, hvis vi så kigger på det. Vi har allerede opereret. Hvis vi ser på 12-måneders Euribor, som er et ret typisk finsk referencepunkt, har vi i løbet af august opereret på et niveau omkring 3 %. Det er historisk set dog ikke nogen usædvanlig høj rente. Det handler oftere om, hvad den økonomiske vækst, reallønnen og købekraften er i forhold til renteniveauet, og også i Polen er der for eksempel renter på godt over 5 %. Så en enkelt rente forhindrer det ikke, hvis disse andre elementer er på plads.

Ja. Så vidt jeg husker, var der 365 boliger i Finland, der stod klar og uforsolgte ved kvartalets udgang. Hvordan forholder det sig med Q4? Satser I på at få tømt lageret, eller holder I fast i marginerne?

Nok både og. Det er altid den administrerende direktørs svar på det. Men vi har det. Vi har en stærk balance. Det har vi. Vi er allerede langt væk fra den situation, vi havde i løbet af 2024 for eksempel, hvor vi havde tusind usolgte boliger i Finland. Altså det lager. Vi kigger faktisk på mange byer. Og vi har. Vi har ikke en eneste bolig i dem. Ja, for os. Det vigtigste på dette tidspunkt er at få sat gang i boligtyper og projekter, der opfylder forbrugernes krav. I dette marked kan vi se, at det er den vej igennem, vi er i stand til at skabe en positiv forretning.

Ja, lad os så gå videre til entreprenørvirksomhed. Ordrebogen voksede stærkt der til 2,5 milliarder, så hvor væsentlig en del er det, nok ikke. Datacentre er jo en vækstdriver nu, men hvor væsentlig en del udgør det for eksempel af det?

Ja, datacentre udgør bestemt en væsentlig del der, men det er ganske bredt funderet. Det kom ind til os. Der blev i kvartalet dog lanceret bane- og jernbaneprojekter samt sportsbyggeri som i Jätkäsaari. Det er et stort projekt og så videre, så det er ikke udelukkende datacenterbyggeri, man ser der, og det er vi glade for, og jeg er virkelig stolt af teamet og den måde, de har formået at bygge et konkurrencedygtigt tilbud til vores kunde og opnå så stærk en vækst i kvartalet. Vores ordrebog.

Ja. Hvis vi så kigger lidt fra en anden vinkel på rentabilitet, steg byggesegmentet til over fem procent. Den justerede EBIT-margin for infra var over seks procent. Hvor meget støtte giver dette til den relative rentabilitet? Datacenterbyggeri?

Et godt projekt understøtter det naturligvis altid, når det realiseres. Vi kan selv bedst lide. Et enkelt kvartal er vigtigt, men vi kan selv bedst lide at se på de rullende 12 måneder. Det giver lidt mere støtte ogviser en bedre tendens. Og det er værd at bemærke, at byggesegmentet har forbedret sig i flere kvartaler i træk nu. Og det skyldes vores egen effektivitet, effektiviteten i vores egen drift, men også det faktum, at vi nu i mange projekter har kunnet meddele, at vi er markant foran tidsplanen, hvilket er til stor fordel for kunden, slutbrugeren og forbrugeren. Men det er typisk også et økonomisk vellykket projekt for os, og sundheds- og velfærdscentret i Kampi slår vist rekorder nu. Lidt over 400 dage for tidligt, så det kan man sige, at det er. Det er en exceptionelt vellykket udførelse af det projekt.

Ja. Hvis vi så går lidt over til sentimentet omkring datacenterbyggeri. Googles arbejde. Blev sat i bero ved en myndigheds-afgørelse. I Muhos og Kajaani. Hvordan tror du, at nyheder af denne type for eksempel har påvirket disse investeringsintentioner her i løbet af efteråret?

Nej, det gør de måske ikke. Vi sidder naturligvis med de samme oplysninger om det første emne, og man er nødt til at handle i overensstemmelse med lovgivningen. Vi ser nok ikke nogen umiddelbar effekt, når vi kigger på vores projekter og gennemførelsen af dem. Det er klart, at den generelle samfundsdebat er blusset kraftigt op siden de forskellige begivenheder i sommers. Der er sikkert også et par andre spørgsmål, som har været oppe at vende, nemlig elforsyningssikkerheden og elprisen. Og nu fik vi også i denne uge klare svar på det fra el-leverandørerne om, at der er rigeligt med strøm i Finland. Og eltilgængeligheden kan sikres.

Ja. I har i Kouvola gang i et datacenterprojekt til 300 millioner euro i øjeblikket og frem til udgangen af 2027. Eller det forventes færdiggjort ved udgangen. På hvilket tidspunkt i det projekt er mængderne højest?

Man begynder naturligvis ikke at afsløre mere om et enkelt projekt. Da der faktisk blev givet en opdatering om datacentermarkedet om, hvordan værdien fordeler sig for hele dette projekt, giver det et godt billede af, hvordan de samlede projekter skrider frem. Jeg nåede at besøge det i onsdags, det vil sige for to dage siden. På projektet, og jeg må sige, at projekter i denne størrelsesorden skrider frem med en enorm hastighed, når de først sættes i gang.

Hvordan ser du det, vil disse datacenterkontrakter ændre den typiske sæsonudsving i byggeriet i løbet af året?

Det kan de også ændre på, men jeg vil fremhæve en anden vinkel, som de kommer til at ændre, og efter min mening på en meget positiv måde for byggebranchen. Og en stor ting, som vi kan skalere fra dem til alt andet. Vores drift er det arbejdssikkerhedsniveau, som utvivlsomt er på et andet niveau i internationale projekter end det, vi endnu har i Finland. Og jeg ser, at hele branchen har en stor mulighed for at lære af det og forbedre vores arbejdssikkerhed på byggepladserne yderligere. Det er altid vores førsteprioritet. Men når vi derudover ser på, hvor meget opmærksomhed der rettes mod det på disse datacenterbyggepladser. Hvad angår arbejdsplanlægning, afmærkning af farligt arbejde og zoner og så videre, er der ting der. Hvor jeg håber, at hele branchen kan skalere og tage dem i brug.

Men ser du det i forhold til sæsonudsvingene?

Sæsonudsving. Det afhænger af projektet, og det afhænger af, hvordan projekterne indtægtsføres, så jeg kan ikke udtale mig specifikt ud fra hele branchens perspektiv.

Så endelig om Tripla. Efter at en nedskrivning og et højere afkastkrav er fundet sted. Har renteudviklingen ændret salgstidsplanen eller prisforventningerne fra jeres perspektiv?

Tidsmæssigt har vi naturligvis sagt, at vi ønsker at føre handlen til ende, når tiden er inde. Og vi kan se, at indkøbscenteret for os. Klarer sig særdeles godt. Aktivet er yderst godt, men vi er ikke de rette ejere til det. Vi har fastslået det flere gange, og vi vil gerne frigøre kapitalen derfra og flytte den. Det har i sig selv ikke ændret tidsplanen. For hvordan vi tænker på helheden. Men man kan jo se her, at afkastforventningerne ændrede sig, hvilket så også påvirkede dens værdiansættelse i vores balance i løbet af kvartalet.

Forstået. Tak for interviewet.

Mange tak.