Velkommen til Inderes TV! Sitowise offentliggjorde deres Q3-regnskabsmeddelelse her til morgen, og i den anledning har jeg selskabets midlertidige administrerende direktør, Jannis Mikkola, til et interview. Hej, Jannis. Hej, hej. Skal vi starte med at gennemgå kvartalets hovedpunkter med egne ord?

Okay, tak. Man skal altid finde tre points. Punkt 1 var, at vi startede kvartalet med, at det svenske salg blev finaliseret. Altså den første i den ottende. Vi har haft stærke forretningsområder, infra og bygning i Finland, og digitalisering, som fungerer i Finland og også på det svenske marked.

Så måske den anden ting er, at vi brugte foråret på at opbygge en ny strategi, og nu her i Q3 har vi lagt vægt på implementeringen af den: hvordan vi fører den videre, og hvordan vi retter ind mod de vækstsektorer, som vi har meldt ud. Og så kan man måske sige om selve resultatet, at jeg da må sige, at jeg selv tør være stolt af det. Dette var allerede det andet kvartal, hvor vi har forbedret vores resultat. Og helt tydeligt.

Ja. Hvis man tænker på fremtiden på lidt kortere sigt, har I stadig ikke givet nogen forventninger, og der er ét kvartal tilbage; er det korte sigt stadig så tåget, eller hvad ligger der bag det?

Næh, det er måske bare det, at vi ikke har givet nogle forventninger i år, og nu er der tale om en kort periode. Der er ikke udsigt til nogle store ændringer her. Markedet er naturligvis meget tveegget, idet vi på den ene side har det rigtig koldt på visse områder og på den anden side rigtig varmt på andre, så boligbyggeriet trækker ikke, mens datacentre for eksempel trækker op igen. Så vi har det ganske klart, hvordan markedet ser ud nu for resten af året og helt frem til næste år.

Ja, på koncernniveau lå I belægningsgrad praktisk talt på niveau med sammenligningsperioden, så hvis man tænker på de forskellige forretningsområder og på de markedsudsigter, du nævnte før, hvor ser du så henne? Belægningsgraden lå praktisk talt på niveau med sammenligningsperioden, så hvis man tænker på de forskellige forretningsområder og på de markedsudsigter, du nævnte før, hvor ser du så henne? Hvor af disse ser du det største potentiale for at hæve den belægningsgrad?

Nå, men jeg vil sige, at markedet ikke er det, der trækker ned i belægningsgraden i øjeblikket, for vi har meget få steder, hvor efterspørgslen forårsager det – at en lav efterspørgsel skulle betyde, at vi ikke havde arbejde. Spørgsmålet er snarere, til hvilken pris det arbejde udføres. Men for at forbedre belægningsgraden vil jeg sige, at vi er nødt til at koncentrere os om at få eksperterne til at udføre mere ekspertarbejde i projekterne. Og det, som de ofte kalder for bureaukrati, kan klares ved hjælp af automatisering. Det vil helt sikkert give os de største effekter på belægningsgraden, og det gælder for alle. Vores forretningsområder, der er ingen, der indtager en særlig position.

Ja, i forlængelse af det lå ordrebeholdningen også groft sagt på niveau med sammenligningsperioden. Så hvordan? Hvis man tænker på dækningsgraden i ordrebeholdningen, hvordan ser den så ud for eksempel i forhold til sammenligningsperioden?

Ja, jeg kan sige, at den har udviklet sig positivt. Altså, vi har nu systematisk rettet vores aktiviteter mod de voksende markeder, hvor efterspørgslen og dermed også prisen er bedre. Og når andelen af det arbejde stiger i vores ordrebeholdning hele tiden, stiger dækningsgraden også.

Ja, hvis vi går videre til bygningsforretningen, så var den stadig langt fra jeres målsætning med hensyn til rentabilitet; på hvilken tidsramme ser du den vende tilbage til jeres målsætning eller derover?

Jo, det her, ingen ændring – store skibe vender ikke natten over til næste år. Vi har sat et såkaldt tiltagsprogram i gang, og til næste år stiler vi efter en tydelig forbedring af resultatet. Men måske ikke helt endnu på den måde. Koncernens overordnede målsætning nås endnu ikke næste år, men det må vi se på i de efterfølgende år.

Hvis man tænker på bygningsforretningens nuværende kapacitet, er den så i overensstemmelse med markedets efterspørgsel, eller kan der for eksempel forventes yderligere tiltag i den forbindelse?

Vi har tilpasningstiltag i gang, eftersom boligproduktionen – ligesom jeg sagde i starten – slet ikke trækker. Vi flytter i accelereret tempo vores kompetencer til de voksende markeder, det vil sige energi, datacentre og den dertilhørende infrastruktur, så det er dér, vores vægtpunkter ligger. Og de ændringer er vi netop i gang med at foretage nu.

Ja. Hvad med afbrudte projekter på bygningssiden i ordrebeholdningen? Så vidt jeg ved for endnu fem millioner euro, så hvilket potentiale har disse projekter for at blive sat i gang nu?

Der er nogle enkelte projekter, hvor konjunkturerne ser ud til, at de kunne blive sat i gang, men jeg tror ikke, at alt vil blive sat i gang i den nærmeste fremtid.

Er der nogen som helst risiko for nedskrivninger på disse?

Nå, men vi foretog de nedskrivninger i starten af året i relation til disse, og i den størrelsesorden forventer vi ikke, at der kommer nogen behov for at lave yderligere. Nedskrivninger af den størrelsesorden.

Ja, på infrasiden bliver væsentlige allianceprojekter på offentlig side færdiggjort nu. Så hvordan vil I udfylde det hul? Er der for eksempel tilstrækkeligt med trækkraft på den private side? Hvordan ser du efterspørgslen på inframarkedet?

Nu svarer jeg måske lidt som en politiker, det vil sige, at jeg får et godt spørgsmål, men svarer lidt ved siden af. Måske vender jeg også tilbage til det rigtige svar. Det vil sige, at på infrasiden har markederne været meget præget af, at en stor del af arbejdet kommer via rammeaftaler, endda størstedelen af arbejdet. Jeg har fortalt i mine tidligere udsendelser her, at priskonkurrencen netop i rammeaftaler har været hårdest.

Nu har vi aktivt i løbet af sidste år og i år reduceret projektaktiviteten via disse rammeaftaler og er gået over til enkeltstående udbud. Og derudover har vi også opsøgt det private marked. Så andelen af disse opgaver er faldet væsentligt, og det er det, der har gjort det muligt for os at opretholde rentabiliteten inden for infra, og vi har fået flere opgaver og er i stand til at lappe de ting, du netop spurgte ind til.

Ja, så går vi videre til det varme markedsområde, datacentre. Kan du beskrive – husbyggeriet voksede også i dette kvartal, så datacentrene var helt sikkert drivkraften der – om denne vækst kommer fra nye projekter inden for datacentre eller måske fra nogle, der blev påbegynt tidligere på året?

Nå, svaret er helt sikkert både og, altså hele tiden. Hvis vi ser på vores bygningsforretnings omsætning og andelen af datacentre der, og så igen på væksten i vores ordrereserve for den forretning, andelen af datacentre, så er den altid større. Altså i hvert kvartal, hver måned stiger vores relative omsætning hvad angår datacentre. Så der er udsigt til vækst også i de kommende måneder.

Ja, I er jo i sandhed i vid udstrækning med i datacentrene lige fra forundersøgelsesfasen og til implementering. Hvis man tænker på jeres potentiale i denne forretning, ligger det så mere på forundersøgelsessiden, eller ligger det også i implementeringsplanlægningen eller andre steder?

Det er jo sådan med det generelle projekt, at i den indledende fase bruger man flere penge på det projekt, og jo tættere vi kommer på den investeringsbeslutning og implementeringsfase. Så stiger pengebrugen. Så for os er disse forundersøgelsesfaser måske lidt ligesom de her kaffepakker, hvor man kommer ind ad døren. Der lærer vi kunden at kende, deres processer, og vi kan derefter agere succesfuldt i denne implementerings- og byggease. Men den store volumen kommer dog fra det tidspunkt, hvor vi er der. Men vores styrke er, at vi har hele livscyklussen.

Kan du kommentere yderligere på det datacentermarked her i løbet af efteråret? Hvordan har aktivitetsniveauet på det marked udviklet sig?

Nå jo, datacentrene har jo i løbet af dette efterår været i offentlighedens søgelys på godt og ondt, og måske har denne bølgebevægelse ikke afspejlet sig på samme måde i vores projektvirksomhed, men den har været jævnt voksende. Og i datacentre laves der jo naturligvis forundersøgelser, så ikke ethvert projekt går videre til implementeringsfasen. Men vi har ikke set, at mængden pludselig er faldet, så markedet er fortsat på samme måde.

Ja, hvis vi så går videre til digitale løsninger, så var rentabiliteten der over jeres målsætning, hvor stor en del af dette kom fra sæsonudsvingene i SaaS-produkterne og på den anden side fra de tilpasningstiltag, der blev foretaget tidligere på året?

Nå, vi havde selvfølgelig formået at estimere disse ting i vores egne estimater, og forårets tiltag havde bestemt en væsentlig indvirkning på, at vi var i stand til at opretholde det. Her er et godt eksempel på, at dette marked ændrer sig rigtig hurtigt, og vi så denne ændring og var i stand til at tilpasse os i tide, hvilket har gjort, at vi nu har kunnet opretholde rentabiliteten, selvom markedet er meget, meget svært. Det skyldes ikke udelukkende SaaS.

Ja, I fremhævede også i rapporten afslutningen af lange IT-rådgivningsaftaler, hvor væsentlig en del af forretningen inden for digitale løsninger udgøres af denne type aktiviteter?

Nå, det er lidt rammeaftale-lignende ting, det vil sige, at vi har adskillige aftaler, hvis varighed er flere år, og som derefter fornyes cyklisk. Og vi har faktisk nogle, der udløber i løbet af næste år. De skal i udbud igen. Deres andel af vores samlede digitaliseringsomsætning er dog ikke så væsentlig, at vi betragter dette som et stort problem. Men i et marked som dette, der er volatilt, er alt arbejde naturligvis velkomment for os. Og det er naturligvis vigtigt for os at få nye, tilsvarende aftaler.

Ja, så faldt væksten i den løbende fakturerede omsætning yderligere i forhold til det foregående kvartal, hvordan får man denne tendens til at vende?

Nå, vi må selvfølgelig også håbe, at de eksterne markeder hjælper os. Det vil sige, at vores kunder, især offentlige instanser, har brug for flere indtægter, for at de derefter kan foretage de investeringer, som til sidst ved hjælp af vores software forbedrer deres effektivitet. Men vi har også gjort vores egne tiltag, blandt andet går vi aktivt ind på vores svenske marked. Vi har blandt andet dette Foresta-produkt. Så på nuværende tidspunkt har vi allerede et par kommuner, der er interesserede i at tage det i brug. Og vi har bestemt også testet det med visse kunder.

I meddelte også, at I blev Loveable-partner her tidligere på efteråret, hvad betyder det helt konkret? Hvilke forretningsmæssige tiltag kan det muligvis medføre?

Nå, men det var generelt en stor og fantastisk ting for os, at der ikke er alt for mange af disse partnere i Finland, og for os er det et ret stort bevis på, at verdens hurtigst voksende kunstig intelligens-selskab netop ønsker os som partner gennem sådanne offentlige instanser. Det giver os helt nye typer projektmuligheder og projektleverancer, som vi tidligere har haft muligheder for. Vi er også i stand til som deres partner at sælge deres produkter til den offentlige sektor.

På den anden side effektiviserer det vores egen eksisterende virksomhed, og det er ikke kun et digitalt anliggende. Vores produktudvikling og udviklingen af vores skræddersyede tjenester bliver naturligvis hurtigere af dette, men også vores andre forretningsområder, det vil sige byggeri og infrastruktur, er i stand til at drage fordel af det. Og du vil sikkert allerede spørge om, hvad de andre kan udnytte det til. Så inden for infrastruktur har vi for eksempel mange værktøjer, der er bygget til at fremskynde indsamlingen af kundedata og andet, og vi er nu i stand til at udvikle disse meget mere agilt og hurtigere.

Forstået. Vi må følge med i denne udvikling. Tak for interviewet, Jannis. Tak.