Hej. InderesTV's seere. Puuilo rapporterede sit Q2-regnskab i morges, og som sædvanlig har vi selskabets administrerende direktør Juha Saarela til et interview. Hej, Juha! Hej! I kom jo allerede med oplysninger om helårsforventninger og lidt forhåndsoplysninger om Q2. Der i sidste uge, lad os starte med det. For hele året blev forventningerne til resultatet opjusteret med 7 millioner. Begge ender af det interval. Vil du uddybe lidt, om dette skyldtes en bedre udvikling i årets første del eller også et forbedret udsyn for resten af året?

Det her er vel nok en ret typisk situation for os, at når årets første del er gået godt og lidt bedre end forventet, og når regnskabsåret er skredet frem, så bliver evnen til at estimere bedre mod slutningen under alle omstændigheder. Men så selvfølgelig, når vi vurderer den kommende slutning på regnskabsåret og ting, der sker i forretningsmiljøet. Og så den egne udvikling i det foregående halvår. Sådan er det. Der er både en god start på året, tillid til resten af året, og så det faktum, at det er lettere at estimere, når regnskabsåret allerede er skredet frem.

Ja, naturligvis. Nå, vil du fortælle lidt om hovedpunkterne i Q2? Hvordan gik det for jer?

Jo, omsætningen voksede godt. Ligeledes voksede dækningsbidraget, forretningsomkostningerne forblev under kontrol, og det førte til et bedre resultat end sidste år. Vi har naturligvis mange interne faktorer. Dette er også en sag, der handler om mange ting. Puuilo som helhed. Selskabets ydeevne. Kvaliteten af eksekveringen forbedres år for år. Og. Man kan sige, at det selvfølgelig er resultatet af handling.

Jo, man kan se en aktivitet nu blandt kunderne. I forbrugermarkedet spiller det helt sikkert en rolle. Gennemsnitskøbet er nu steget for tredje kvartal i træk. For os fortæller det, at der købes mere pr. gang. Hvilket igen indikerer, at der er aktivitet. Der er aktivitet og livlighed i markedet. Og forbrugertillidsindekset er naturligvis. Nu hvor man ser på treårs-sammenligningsperioden, på det højeste niveau. Det er ikke på toppen, men det hjælper måske under alle omstændigheder i en vis udstrækning.

Det er klart, at vi har levet i en lavkonjunktur i mange år, og forbrugertilliden har været lav, og vi har fået flere kunder til os alligevel, så på en måde er dette spørgsmål om forbrugertillid måske ikke hver gang en så central målestok for os, da kundevolumen alligevel er vokset igennem disse år.

Ja, netop. Omsætningen forbedredes igen og var over 39 procent for hele denne første del af året. Du kommenterede i det foregående interview for et kvartal siden, at der ikke er nogen større risici at se fra inflationsudsigt इतने eller -pres. Er dette fortsat udsigten, at et niveau som det, der er set i årets første del, er en helt realistisk forventning for resten af året?

Jo, det tror vi på. På en forbedring af dækningsbidraget på lang sigt fortsat, og vi har alle grunde til det. Vores dækningsbidrag forbedres mest af den stærke vækst i den relative omsætning af vores egne importvarer, og dette opvejer ofte de stigninger i omkostninger, der sker i forsyningskæderne eller det øvrige forretningsmiljø. Det er stærkere, den vækst i salget af private label-produkter, og det opvejer de underliggende faktorer, såsom stigninger i søfragtomkostninger eller olieprisen eller andre råvare- og energipriser, ganske godt på langt sigt. Herfra og frem tror vi på, at vores dækningsbidrag kan stige også fremover. Det er klart, at der vil være forskelle mellem kvartalerne, men det hører med til denne forretning.

Hvad så på længere sigt, hvor meget lyst eller behov har I for yderligere at øge den procentvise margin? Når man tager i betragtning, at I på EBITA-niveau nu allerede er over jeres målsætning. At er det så. Er det så ligesom, at. Det er selvfølgelig en mulighed at vælge lidt af det, der gøres, men ønsker man så hellere måske at satse på prissætning og vækst eller?

Nå, hvis der ikke er nogen særlig behov, og hvis handlen går godt, og prisopfattelsen forbliver god, øger vi uden tvivl vores dækningsbidrag også i fremtiden. Dette har naturligvis skabt den fordel for os, at vi har prissætningskraft. Og er dækningsbidraget nu højt nok? Det er lidt et relativt spørgsmål. Dækningsbidraget kan være højere, og man ser jo i detailhandelsbranchen meget højere dækningsbidrag, så Puuilos. Dækningsbidrag er i sig selv ikke på nogen måde særligt højt. Vi har mulighed for at øge det også herfra. Men. Vi skal naturligvis samtidig sørge for, at vores prisopfattelse forbliver konkurrencedygtig.

Ja, du henviste også lidt til den forbedrede økonomiske situation og forbrugernes udsigter, at der nu har været et tydeligt vendepunkt i markedet. Men hvordan? Hvordan det. Hvordan forventer I, at det nu fremover vil afspejle sig i Puuilos forretning?

Hvis der ikke sker noget mærkværdigt nu, vil jeg turde forvente, at forbrugertilliden stiger, hvilket i en vis udstrækning vil hjælpe os. Det kan ses som øget kundebesøg. Det kan ses ved, at gennemsnitskøbet vokser. Vi drager helt sikkert fordel af det. Det er naturligvis sådan, som jeg bemærkede før, at.

Puuilo klarer sig også godt i en situation, hvor forbrugerne har. Kunderne har usikkerhed i deres egen økonomi, og i den henseende er discountbutikker og Puuilo i en ret god position også i disse situationer. Men hvis forbrugertilliden så stiger, økonomien begynder at vokse, og der er tro på fremtiden. Det øger aktiviteten, og det kan bestemt også ses i vores salg.

Netop. Så et par spørgsmål om Sverige, hvor I kom ind i løbet af denne sommer. I fortalte om disse første butiksåbninger med tidspunkter og byer, så vil du uddybe lidt om, hvordan disse er blevet udvalgt som de første, og hvordan aktiviteten skrider frem der.

Jo, vi går nu ind på et nyt marked på en meget jordnær måde. Vi vokser i Finland samtidig med, at vi åbner pilotbutikker i Sverige. Vi leder efter gode erhvervslokaler. Primært altså eksisterende erhvervslokaler på centrale handelssteder. Og når der føres forhandlinger, kan der være et stort antal i gang samtidigt. Nogle af dem modnes før andre, men selvfølgelig træffes der her et valg om, at man ønsker at finde de butikker, butiksplaceringer i centrale retail-områder. Det drejer sig altså om at teste.

Vi tager nu til Marieberg i Örebro. Vi åbner en butik, som er et stort retail-område der, hvor alle vores centrale konkurrenter er, og hvor mange kunder bevæger sig. Birsta i Sundsvall, et tilsvarende yderst kommercialiseret område i det område. Men øh nej. Man ønsker der at teste vores butik på steder, hvor mange kunder bevæger sig, og hvor alle vores konkurrenter er, der opstår de bedste erfaringer og resultater, som kan analyseres, når tiden er inde til det.

Netop. Er disse byer i størrelse af en art, som I specifikt gerne vil gå ind i? Eller er der her mere tale om tilfældigheder? Hvilke er blevet udvalgt som de første?

Nå, disse har jo en vis størrelse. Der er både tilfældigheder og valg i det. Som jeg bemærkede dér, leder vi selvfølgelig efter potentielle byer og områder, hvilket betyder, at det nok snarere er større byer end små. Jeg siger ikke, at Puuilo ikke også kunne teste i mindre byer i Sverige, i landdistrikternes centre, ligesom vi også har butikker på ret små steder i Finland, og vi klarer os ganske godt i dem.

Netop. Hvad så med Sverige? Når I begynder at få disse butikker åbnet, hvad er så de centrale målestokke? Hvad følger I med i der, og hvad er omtrent tidshorisonten eller antallet af butikker? Hvad skal der til for, at vi kan få foretaget denne analyse af disse pilotbutikker? Hvad henviste du til?

Vi følger med. Vores butikker i Finland med visse ret klassiske detailhandelsmålestokke, og sådan vil vi også gøre i Sverige. Vi har selvfølgelig, fordi vi går ind med vores eget koncept, stort set det samme sortiment, omtrent lignende lokaler osv., så målestokken er også meget ens. Vi følger helt sikkert med. Nu åbner vi et tilstrækkeligt antal butikker og følger med i en tilstrækkelig lang periode. Vi drager derefter konklusioner. Når tiden er inde til det.

Kan man sige noget om det? Ud fra det spænd, om vi får draget nogle konklusioner i løbet af næste år.

Jo, vi har jo selvfølgelig brug for nogle butikker derinde, for at man ud fra det kan drage konklusioner. Vi kommer til at åbne butikker i forskellige dele af Sverige under forskellige forhold. Der vil vi se situationerne for de enkelte butikker og de enkelte områder, og vi vil se helheden. Det vender vi tilbage til, når tiden er inde til det.

Lad os gøre det. Så endnu en ting, vi talte om forventningerne i begyndelsen, men lad os vende tilbage til det. Blot for at runde af, hvad der nu er de centrale variable for resten af året, hvad er det, der afgør, om vi lander i den øvre eller nedre del af forventningerne?

Nå, men selvfølgelig hvordan salget går, og det påvirkes selvfølgelig til en vis grad af forbrugertilliden, selvom den, som jeg konstaterede, ikke har været helt så central for os her, og det tror jeg heller ikke, den vil være i fremtiden. Vi skal nok klare os, selvom forbrugertilliden skulle falde her, og det kan den meget vel gøre i de kommende måneder. Det vil tiden vise. Men ændringer i kundevolumen er naturligvis noget, der påvirker det.

Så er der en anden ting, og det er, hvordan vores dækningsbidrag udvikler sig, og hvordan forretningsomkostningerne udvikler sig. Det er de tre faktorer, der kan påvirke, om den øvre eller nedre del af vores forventninger stadig er valid. Disse tre faktorer.

Omkostningerne er vel dog under moderat god kontrol fra jer, så det er vel primært udsvingene i omsætningen, der vil spille ind?

Ja, vi har jo et ret godt estimat på forretningsomkostningerne for resten af året i øjeblikket. De er ret nemme at estimere, så det er klart, at omsætning og dækningsbidrag er de to centrale ting.

Nå men, lad os følge med i, hvordan resten af året forløber. Tak for interviewet.

Selvtak.