Kesko udgav deres Q3-regnskabsmeddelelse i dag, og lad os tale om det. Sammen med selskabets administrerende direktør Jorma Rauhala. Hej, Jorma. Hej. Kan du starte med at resumere, hvordan jeres Q3-regnskabsmeddelelse eller periode gik?

Lad sige et stærkt kvartal. Alle divisioner øgede deres omsætning, og EBIT blev forbedret. Altså, jeg er meget tilfreds med hensyn til alle divisioner. Stærkt EBIT.

Ja, lad os gå direkte til dagligvarehandelen. Der har der faktisk været en forberedelse af en fødevaremarkedslov i gang i nogen tid nu, og det er efter min opfattelse tilsyneladende på målstregen nu. Hvad det kort sagt ville betyde, er, at der på en eller anden måde gøres en indsats for at begrænse salget af egne mærker. Kan du nu gentage for investorerne, hvordan denne sag skrider frem, eller på hvilket stadie den er, og hvordan den påvirker jer?

Ja, fødevarer. Der er jo blevet foretaget mange ændringer i markedsloven gennem årene. Nu er de seneste så allerede trådt i kraft, og det relaterer sig til forskellige illoyale handelspraksisser og den type ting, og private label-produkter har været meget i diskussion der. Altså disse egne mærker på det tidspunkt og i øjeblikket. Hvis vi også fører drøftelser med fødevaremarkedsombudsmanden om, hvordan dette anvendes. Men lad os sige det sådan, at når vi har handlet ansvarligt før og også vil handle sådan i fremtiden, ser vi ikke, at dette har nogen særlig betydning for vores praktiske daglige drift eller for eksempel med hensyn til disse private labels.

Forstået. Hej, jeres konkurrent Prisma lancerede et såkaldt Foodservice-koncept, som fungerer i forbindelse med almindelige Prisma-butikker, hvilket vil sige, at det også er åbent for forbrugere. Hvordan ser dette koncept ud i jeres øjne, og ser I nogle konsekvenser for eksempel med hensyn til Kesko, Kespro eller endda hypermarkedssalget?

Ja, det var rigtig interessant, fordi det er et koncept, jeg kender ret godt. Altså det var for nogle år siden, vil jeg sige 2010. Jeg var administrerende direktør for Kespro fra 2007 til 2012, og dengang udviklede vi et koncept af denne type, kan jeg stadig huske. Det var et koncept kaldet Horeca-handel, og vi lavede det sammen med købmænd, så der var mindst i Vantaa Jumbo og Mikkeli, Seinäjoki. Forssa, Pori, i mindst fem byer. Vi lavede specifikt inde i Citymarket-butikkerne en meget omfattende tilsvarende type Horeca-afdeling, så der kom såkaldt store SKU-produkter og så videre. Og tanken var naturligvis, at vi sælger dem til forbrugere, men især sælger vi til for eksempel pizzeriainvestorer eller andre i det område. Det var byer i området, hvor vi havde engrosbutikker, og vi satsede på det. Og hvis jeg nu har set på dette koncept lavet af konkurrenten, havde vi måske et endnu mere finpudset et. Altså da vi havde Kespros salgspersonale, kontaktede de alle områdets iværksættere, iværksættere af denne type. Vi gav et rabatkort, som man så kunne få yderligere nedskrivninger på disse priser med.

Det kom OK fra start, men det fløj så ikke som koncept i sidste ende. Det blev kørt i nogle år, og så er det sikkert blevet lukket ned nu. Måske er der nogle produkter tilbage i dem alle. Og hvis man nu tænker på, hvad der måske var årsagen der, er den ene, at for forbrugeren er de generelt set dog ikke særligt egnede produkter. Altså hvis der for eksempel er en to kilos dåse tunfisk, hvor ofte har man så brug for sådan en? Og for pizzeriakunden kan den ikke operere med dåser med 450 gram tunfisk, så disse produkter er ikke nødvendigvis egnede undtagen i helt visse tilfælde. Deres pris er i sig selv ikke særlig meget lavere, den kan endda være dyrere, så det fangede ikke an hos forbrugerne. Og så erhvervskunderne, der var der vist en form for mental ting i det, at en iværksætter foretrækker at handle steder, der er beregnet til iværksættere. Altså en iværksætter vil reelt hellere bestille den levering derfra f.eks. hos Kespro eller handle i de engrosbutikker, vi har. Altså et meget kendt koncept, og vi har prøvet det, og det er ikke blevet fortsat i den henseende. Der er vel derfor blevet enkelte produkter tilbage f.eks. et eller andet sted i frostafdelingen, større kasser er blevet tilbage, frosne bageriprodukter og andet.

Lad os så gå videre til bygge- og VVS-handelen. Udviklingen i EBIT, særligt i den tekniske engroshandel, var virkelig stærk i løbet af kvartalet. Hvad drev dette EBIT?

Ja, det var det. Det var stærkt, og det var stærkt i alle lande. I Finland og andre lande med teknisk handel. Inklusive alle vores lande. Nybyggeriet er jo egentlig stadig ret afdæmpet i næsten alle lande, især i Finland, men der er jo, som det er blevet fortalt. Infrabyggeri, datacentre i en væsentlig rolle i Finland, også stærk efterspørgsel efter industri i Norge, så der begynder man at se en stærkere efterspørgsel, og det afspejler sig nu særligt i den tekniske handel en smule mere end i tømmerhandelen. Så det er bestemt gennem det en opblomstring i efterspørgslen, og så måske det, at selvom prisniveauet gik nedad sammenlignet med sidste år, går det nu noget opad, og derigennem er det også lettere at skabe en bedre margin. At disse faktorer ligger bag det.

Hvis man tænker på det marked eller den efterspørgsel gennem det svækkede nybyggeri, er det så sådan. Hvis man tænker på historikken, er det så stadig en så negativ faktor for vores EBIT? Eller har I på en eller anden måde været i stand til at kompensere for virkningen af det svage nybyggerimarked på jeres EBIT?

Nå ja, ved det ikke. Man har selvfølgelig måttet være mere aktiv der, hvor handelen er gået bedre, og vinde markedsandele, og der er blevet vundet markedsandele. I alle lande, det er en faktor. Det er på den måde interessant, at hvis vi nu knytter det lidt til vores fremtidige f.eks. til denne Dahl, og i den henseende er der så offentlige oplysninger for eksempel. Om sammensætningen af Dahls omsætning, så er den jo meget stærkt anlæg og renovering. Hvis jeg husker rigtigt, så er den. Cirka en fjerdedel er nybyggeri, og selv af det er kun en del boligbyggeri, så vi har. I fremtiden vil især vores produkt- og kundeportefølje, som vi sælger, blive endnu bredere.

Hvis vi dykker ned i de datacentre, der nu er ved at blive opført i Finland i flere eksemplarer, er dette så? Når man tænker på denne helhed som et projekt, adskiller det sig så på en eller anden måde fra ethvert andet projekt?

Fra Onninen-perspektivet i øjeblikket, hvis man tænker på, ad hvilke kanaler de sælges, ved vi jo ikke altid præcist, hvor produktet ender, når kunden køber. Men vi driver naturligvis handel. Lad os sige med de store byggevirksomheder, der også har været fremme i offentligheden. Og så er der jo utallige tiere, hvis ikke hundredevis, mindst tiere af entreprenører af denne type, der opererer som underentreprenører på de steder. Og vi har jo handlet med dem i årevis. Så i det store billede adskiller det sig ikke meget, men vi stræber selvfølgelig hele tiden efter at udvikle vores egen virksomheid i det, at der især nu helt sikkert endnu stærkere kan lægges vægt på vare- og produkttilgængelighed og hurtige, pålidelige leveringer. Hvor vi har klaret os godt. Men i det store billede er det den samme type handel, som vi udfører, der er blevet udført før.

Så I ser ikke en situation som mulig, hvor en udenlandsk datacenterentreprenør eller projektleder forsøger at finde tilsvarende produkter for eksempel fra deres eget hjemland eller lignende?

Nå, det kender jeg ikke helt præcist, men det er der. Man kommer sikkert netop til det, jeg henviste til, at leveringssikkerheden og leveringshastigheden skal være i orden. At når denne tekniske handel er sådan, at kunden bestiller varer i dag for det meste ved hjælp af digitale midler, og vi leverer om morgenen, er det yderst hurtigt. Og hvis jeg forstår det rigtigt, er det netop der, at man hurtigt skal have fremmet disse projekter. Jeg tror helt bestemt, det er afgørende, at de engrosforretninger eller hvor de ellers anskaffer fra, er af en sådan art, at de kan gøre det effektivt, hurtigt, miljøvenligt, alle mulige forskellige. Også disse beregninger af klimaaftryk og så videre. Jeg ser helt bestemt, at vi har en stærk position i det også i fremtiden.

Ja. Inden for bilhandel blev EBIT måske forbedret en smule langsommere i forhold til vores egne forventninger. Der er sket en positiv udvikling inden for nye biler og brugte biler. Men men. Kan du på en eller anden måde kommentere fordelingen af det lave resultat inden for bilhandel, hvad forklarer den måske lidt blødere resultatforbedring?

Det er det helt sikkert på den måde, når man også tænker på de kommende år inden for bilhandel. I sig selv er det at forbedre marginen moderat udfordrende, hvis man taler om procenter. Det ville netop være gennem vækst i omsætningen, at de overskudsgivende euro så ville komme ind der. Men denne store revision, som sker hos os og på hele markedet, er den, at hvis man tænker på disse tre elementer: tjenester. Det har bredt set været, hvad det så end er der, service eller karosserireparation og olieskift og så videre. Det har haft den bedste margin i det. Så er der nye biler, og brugte biler har den mindste. Og nu hvor disse tjenester mindskes, og brugte biler stiger, og så måske også i nye biler, så lad os tale om det især på det seneste. De er jo igen billigere elbiler, så ifølge dette mix? Det er det. Det skyldes, at der også i fremtiden søges volumen. Der søges omsætningsvækst, men bestemt det at øge EBIT-procenten. Det er moderat udfordrende, og den er jo særdeles stærk hos os, hvis man overhovedet taler om bilmarkedet generelt.

Ja, ja. Så er mængden af denne type billige kinesiske elbiler og hele mærker steget nu i Finland i løbet af de seneste år. Som hvor stor en konkurrencemæssig trussel ser Kesko de nye aktører i Finland som?

Nå ja, man skal selvfølgelig tage alle konkurrenter alvorligt, og også disse. Det er i sig selv interessant, at hvis man taler om bilhandel, så taler man om VW eller Audi eller Mercedes eller BMW. Og så taler man om kinesiske biler. Altså det er udgangspunktet, har jeg forstået. Der produceres mindst hundrede mærker der, hvoraf en del langsomt allerede er holdt op. Og jeg forestiller mig bestemt, at de er kommet for at blive, men hvor mange mærker bliver der så tilbage? Men for eksempel. I øjeblikket er der vist ikke nogen i top ti, hvis man ser på bilmærker i Finland endnu. At jeg tror helt bestemt, at vi som VW-familie, Porsche-familie har rigtig gode udgangspunkter også i fremtiden, at man også nu ser, at stærke aktører styrkes. Så kommer der sikkert nye af denne type. Jeg tror snarere i det mellemste niveau eller på en sådan måde, at traditionelle aktører, mærker måske lider mere. Jeg tror ikke, at VW eller Porsche er det.

Så er der kun ét kvartal tilbage af året, men i i forbindelse med rapporten er der jeres egne udsigter for næste år, så hvis du kunne kommentere lidt på disse. Og hvordan forventer I, at EBIT vil udvikle sig næste år?

Ja, det gør vi. Altså, vi forventer på den måde, at denne verden er turbulent. Det ved man over det hele, og man har måske allerede vænnet sig til det. Men for det næste års vedkommende forventer vi, at disse vores otte lande. Hvor vi opererer, at markedet vil forbedre sig en smule i alle lande. Og desuden at vores omsætning, vores EBIT vil forbedre sig i alle divisioner og i alle lande. Så på dette punkt ser vi fuldstændig tillidsfuldt på det. Og her taler jeg altså uden Dahl-effekten, det vil sige med præcis det nuværende setup, vi har, helt tillidsfuldt. Og naturligvis er der her de, hvad skal man sige, normale risici, som vi også har haft indtil nu. Relateret til den generelle Forbruger- og investortillid, som kører hele tiden, at de lever derude. Og så disse geopolitiske situationer, som har været her, og som sikkert også vil fortsætte, men helt tillidsfuldt. Vi ser frem mod det næste år.

Mange tak, Jorma, og held og lykke fremover!

Ja, tak, tak, i lige måde.