Du bruger tilsyneladende en bredere skærm. Vil du gerne give denne side en bredere visningsoplevelse?
INVISIO - Introduktion til aktien og præsentation af Q4 2025 resultater

Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
Vi har den store fornøjelse at invitere til et af vores "Introduktion til Aktien" events med den danske virksomhed INVISIO, der er noteret på Nasdaq Stockholm. Med en markedsværdi på mere end 14 milliarder SEK er aktien fra begyndelsen af 2026 at finde i børsens Large Cap-segment.
Vores virtuelle event, der introducerer INVISIO, finder sted torsdag den 19. februar kl. 13:00 (CET). Med fra selskabet har vi CEO Lars Højgård Hansen, som har været i virksomheden i næsten 20 år. Han vil give en bred introduktion til virksomheden og forklare, hvordan virksomhedens profitable vækstrejse vil fortsætte. INVISIO har haft en årlig gennemsnitlig vækst (CAGR) på tæt på 30 procent de seneste fem år og en EBIT-margin på 17 procent, på trods af to år med COVID. Som sædvanligt vil der også være mulighed for, at deltagerne kan stille spørgsmål.
INVISIO er en global markedsleder indenfor avancerede kommunikationssystemer, der kombinerer høreværn med klar kommunikation for professionelle i støjfyldte og missionkritiske miljøer. Virksomheden opererer under to brands – INVISIO og Racal Acoustics – og forener ekspertise i akustik og menneskelig hørelse med ingeniørkompetencer inden for software, materialeteknologi og interface-design. Produkterne omfatter modulopbyggede headsets og kontrolenheder med avanceret signalbehandling og bone-conduction teknologi, hvilket sikrer både beskyttelse og situationsforståelse. INVISIO har hovedkontor i København med global tilstedeværelse gennem egne kontorer og et netværk af partnere.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra INVISIO en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA./ d. 28/1 2026 kl. 09.14.