Vil elprisen stige? Elprisen i Finland vil stige. I øjeblikket ser man en markant stigning i elforbruget. Der kommer nyheder om datacentre hver dag. Der skal opbygges ny kapacitet på produktionssiden, og før det er det væsentlige, at datacentre og anden ny industriel produktion netop vil anskaffe deres strøm fra vedvarende produktion, og det vil have en prisdrivende effekt på elprisen.

Hvordan går det jeres fond?

Tak! Det går godt med fonden. Nu måske nogle af de seneste positive nyheder på et par udviklingsfronter. Et par på udviklingsfronten. Vi har et par forskellige udviklingsprojekter. De er skredet rigtig godt frem. Det vil sige, at i løbet af juni-juli blev Vervakangas-projektets miljøkonsekvensvurdering færdiggjort. Derefter i løbet af august blev miljøkonsekvensvurderingen af et vindprojekt ved navn Tuulijoki færdiggjort. Derfra går man så videre til lokalplankladen og byggetilladelser ret snart.

Så fik et andet projekt, et sol- og batteriprojekt, byggetilladelser for et par uger siden. Det vil sige markant positive ting der på udviklingssiden. Og så er vores Kemijärvi-batteriprojekt i øjeblikket i gang med idriftsættelsestests, og vi forventer positive nyheder om dem lige om lidt. Og i går var vi forbi i vores estiske solprojekt.

Ja, vi havde officiel åbning der, og det består jo af operationelle. Eller der er to. Det er i to faser. Første fase er 10,5 megawatt, og derefter den udvidelse, som netop blev færdiggjort og taget i operationel brug. I juli er der 63,3 megawatt, og vi havde åbning der i går. Det var ret meget. Det var ret fint, eller det vakte stor interesse. Der var alt lige fra ministre. Pressen og alt muligt andet var til stede. Det er alligevel i estisk målestok et så stort projektkompleks, og der er nu også truffet en investeringsbeslutning om, at det også hybridiseres, dvs. at der bygges batterier med. Det projekt er ikke færdigt endnu.

Mange begivenheder og projekter. Lad os tale lidt mere om dem senere. Men hvor meget kribler det i fingrene på jer i øjeblikket, når der konstant kommer disse nye datacentersager i nyhederne? De nærer jo direkte jeres fond.

De kribler ud fra et par forskellige synsvinkler. For det første kribler det naturligvis i et meget langsigtet perspektiv på grund af vores pipeline og udsigter på produktionssiden. Det vil sige, at vi har ca. 6.700 megawatt vindproduktion på vej. Derudover er der solproduktion, og tidsmæssigt falder de godt sammen med det tidspunkt, hvor man forventer, at de første datacentre begynder at købe strøm. Der er det. Der er markant synergi.

Og så den anden ting i forlængelse af det er vores egne energiparkprojekter, hvor man allerede i lokalplanlægningsfasen kan tage hensyn til datacenteraktørernes behov. Det vil sige, at vi også forbinder den produktion og det forbrug på samme sted, så der er flere projekter i gang i øjeblikket.

I det bedste tilfælde er de på præcis samme ejendom. Vindproduktion og datacenterlokalplanlægning.

Netop. Sjov baggrund for lytterne endnu, hvad UB Vedvarende Energi egentlig er.

Vi er en åben specialinvesteringsfond, som navnet antyder investerer i projekter inden for vedvarende energi. I vores tilfælde betyder det produktion, transmission og lagring samt aktiviteter, der understøtter dem. På produktionssiden har vi operationel vind og sol. I udviklingsfasen er der vind og sol, i transmission er der batterier.

Faktisk er der nu idriftsættelsestests, og så er der i den sene forårsdel datacenterlokalplanlægning, dvs. at vi lokalplanlægger grunde i nærheden af eller i forbindelse med vores nuværende produktionsområder, som det så er vores hensigt at sælge til en datacenteroperatør, før byggeriet påbegyndes.

Det at lokalplanlægge for datacentre er vist en ret ny brik i det her. Jeg kan ikke mindst at have hørt om det fra jer før, eller hvordan forholder det sig?

Det har vi altså gjort et stykke tid, dvs. disse projekter dukker ikke bare op af sig selv, før der tales om dem, men nu har vi fortalt åbent om dem.

De første lokalplaninitiativer på datacenter-siden blev offentliggjort hos os, ville det have været i juli-august 25. Og før det er der selvfølgelig blevet udført forberedende arbejde i et stykke tid. Siden begyndelsen af året, og der var ikke blevet hvisket om dem, før de blev offentliggjort. Lige netop af den grund, at der jo er ret hård konkurrence om den strøm, og vi har på en eller anden måde formået at vælge vores placeringer sådan, at vi har et godt greb om jorden og forhåbentlig kan sikre tilgængeligheden af elforbindelsen.

Men måske endnu i forlængelse af, hvad UB Vedvarende Energi er, og hvad vi laver, så har vi fortalt, at sådanne udviklingsprojekter og operationelle projekter. Og sådan kom vi i gang med den strategi. Altså vi er jo ligesom en evergreen-fond, evig, og vi er en markant elproducent nu til en vis grad, men fremover i høj grad en markant. Og vi ser på vores kapacitet gennem to klare spor. Det ene er det, vi udvikler selv, og den udviklingsfase. I øjeblikket er der en klar værdiskabelsesfase for vores investorer i fonden. Alt er i en og samme fond, og de projekter, vi har investeret i, som er operationelle. Man ville løfte pengestrømsbaserede projekter i fonden. Dvs. en klar opdeling der.

Men vi har nu udviklingsfokus, vi skifter hele tiden mere og mere over til den operationelle masse. Men den udvikling. Brikken vil følge med hele tiden i fonden, dvs. der kommer hele tiden nye projekter. Det vi bringer ind i starten af udviklingen eller i den pipeline. Den forsvinder ingen steder fra fondens forretningsmæssige og operationelle filosofi.

Sælger I nogensinde disse projekter, eller er det altid på den måde, at I udvikler, opererer og så beholder, eller sælger I nogensinde disse projekter?

Vi har ikke solgt et eneste projekt indtil videre, men svaret er nej. Det er også en mulighed.

Okay, og især datacenterprojekterne vil blive solgt.

Ja, det er klart, disse lokalplaner.

Lige præcis. Altså, fondens mandat rækker jo ikke engang til, at man ville gå i gang med at bygge det datacenter der, så det handler helt rent om at opnå fordele for vores vindkraftproduktion og koble forbrug og produktion sammen.

Nu har der jo været en masse nyheder om disse datacenterprojekter, og det føles som om, at denne AI-boom for alvor er blevet konkret for hele befolkningen, da disse nye datacenterprojekter konstant bryder nyhedsgrænsen. For et par uger siden annoncerede Google denne kæmpeinvestering, i denne uge. Denne AtNorth annoncerede en datacenterinvestering på 10 milliarder i Salo, og i dag annoncerede denne franske aktør også et datacenterprojekt til 10 milliarder. Og tilsyneladende er der omkring 100 af disse datacenterprojekter, efter hvad jeg forstår, i hvert fald på papiret i Finland, så kan I svare på, hvor mange af disse projekter der reelt kommer på nettet?

Umuligt at sige.

Umuligt at sige.

Svært. Procentdelen er helt sikkert lille, men selvom den procentdel skulle være lille, vil den stadig have en betydelig indvirkning på elforbruget og på de investeringer, der kommer til Finland. Så det er, det er, det er en af de ting, man ønsker.

En anden ting, der vil have en væsentlig indflydelse på det, er den nye lovgivning eller det lovforslag, der er i høring nu, om at nettilslutninger tildeles efter nye kriterier, og egentlig først når vi endeligt ser, hvad disse nye kriterier bliver, det vil sige, at det forsvinder i øjeblikket. En lille politisk risiko, så ville jeg måske tage et nyt svar på det spørgsmål.

Ja, lad os følge med i den situation. Hvorfor kommer der så mange af disse datacenterprojekter til Finland? Jeg så en eller anden nyhedsoverskrift, om det var Sesterce, som sagde, at Finland er det nye Texas inden for disse datacenterprojekter, så hvorfor kommer der så mange af dem til Finland?

Altså, der er flere faktorer til, hvorfor Finland er et interessant sted lige nu. Datacentre udvikles og bygges jo også i andre lande, men vi har et godt net, eller vi har et usædvanligt godt net. Vi har plads. Vi har elektricitet i øjeblikket. Vi har tilstrækkelig tilgængelighed af grøn eller emissionsfri elektricitet. Det er emissionsfrit. Da jeg henviser til Google, så er det de største komponenter. Så har vi en moderat fornuftig situation, da vi ikke har haft nævneværdig politisk risiko ved at udvikle dem, og Finland har valideret sig selv som et godt sted at bygge datacentre. Det er kort fortalt. Det var det.

Har dette klima nogen betydning?

Ja, virkningsgraden er jo bedre.

Ja ja. Altså, det er en klar fordel, at de er i Finland i forhold til i Texas, hvor klimaet er en smule varmere.

Ja, når vi går videre til et rigtig forarbejdet anlæg, så giver genanvendelsen af varmen her også meget mere mening end i Texas.

Ikke sandt? Var det Microsofts eller Googles datacenter i Esbo, hvor overskudsvarmen i Microsofts projekter går til opvarmning her?

Så ja, vi vender tilbage til USA. I USA har der været meget snak om disse datacentre. Der er blevet bygget rigtig mange af dem, og der er meget, der planlægges bygget. Og der har et stort tema været dette energibehov eller elbehov. Med disse datacentre, og i USA har vi set, at den elektricitet, som disse datacentre bruger, slet ikke sluttes til det offentlige eller generelle net, men udelukkende går til datacentrets eget forbrug. Altså, den dieselmotor eller de beholdere fra Bloom Energy eller hvad der ellers bruges til elproduktion, går udelukkende til datacentrets forbrug og ikke til dette offentlige net. Kan det samme ske i Finland en dag?

Nå, jeg må igen henvise til, at vi vil være en anelse klogere i begyndelsen af året, når vi ser den lov, der først nu er i startfasen. Hvilket påvirker tildelingen af disse tilslutninger. Et af kravene eller kriterierne der vil sandsynligvis være, om datacentret har evnen til at levere fleksibilitet til nettet svarende til sit eget effektforbrug. Og jeg ville nok forholde mig ret negativt eller pessimistisk til, at noget så fuldstændig off-the-grid ville være muligt i Finland på samme måde som i Amerika. Dertil kommer dog både vores net. Eller lad os sige, at nettet i Finland adskiller sig markant fra den situation, der er derovre på det andet kontinent.

Altså lidt som en pointe mere. Du sagde tilslutning. Og det er faktisk et ret centralt nøgleord, at i Amerika har de ikke mulighed for at få en tilslutning. De har ikke et elnet eller en produktion, der warrants bygningen af datacentre i den størrelse. Så deres eneste mulighed er at producere elektriciteten på stedet. Og i Finland er det stik modsat. Vi har jo et meget stærkt net og en god elproduktion. Og også kapacitet til at bygge ny, yderligere elproduktionskapacitet. Så her er den store forskel. I Amerika har de ikke så mange muligheder. De ville helt sikkert også med glæde forpligte sig til og tilslutte sig nettet.

Hvor nemt foregår denne tilslutning for disse datacentre? Nu hvor denne franske aktør, som annoncerede denne investeringsbeslutning i dag, placerer sig i Kaipolas gamle papirfabrik, er der så en grund til, at disse placeres i disse industriområder og ikke et mere afsidesliggende sted?

Altså, det er enkeltsager. Nej, man kan måske ikke udtale sig om det. Jeg tør dog sige så meget, at der heller ikke dér har ligget en klar tilslutning klar på forhånd. Som den nu vil gøre brug af i denne omgang.

Netop. Staffan, du skrev i din blog for et stykke tid siden, at ifølge Fingrid estimat stiger elforbruget fra 2025-niveauet, som var omkring 86 terawatt-timer, til hele 103-123 terawatt-timer inden 2030. Så hvordan får man en så stor elproduktionskapacitet på nettet, hvis elforbruget stiger med op til 30 procent? A-kraft kan man ikke få på nettet på 10 år, så hvordan dækkes dette store energi- eller elbehov helt præcist?

Altså opførelsen af elinfrastruktur. Det ved alle jo. Atomkraft som en emissionsfri energikilde er dermed et godt alternativ. Meget lange bygge- og udviklingstider. Men de skal nok også komme, men det er vedvarende energi, der kan opføres i væsentligt omfang hurtigt nok i Finland. Disse baserer sig jo på Fingrids analyse af situationen, og de kigger i igen på indgåede netaftaler og langt udtrukne forhandlinger. De har det standpunkt fra deres side. Og det store spørgsmål ligger i, at balancen mellem forbrug og produktion, hvordan den vil forme sig. Og det ser jo ud til i Finland, at forbruget stiger en smule hurtigere end produktionen.

Altså at priserne stiger.

Det ville så være ceteris paribus.

Ja. Kan man allerede se disse datacenterinvesteringer i PPA-aftalerne?

Ja, ja i hvert fald, lad os sige det sådan. Det, man kan tale om, er det, som har været fremme i offentligheden. Altså her og nu. Primært Googles PPA'er, hvor en del af dem naturligvis også er indgået for vind og specifikt allerede eksisterende vind.

At når man så endnu en gang skal henvise til den kommende lovgivning, hvor der sandsynligvis vil blive stillet krav om en andel på 80 % vedvarende produceret elektricitet og muligvis også, at det skal være ny produktion, så vil det få en betydelig indvirkning. Lad os sige, at en stor del af den fremtidige efterspørgsel vil rette sig mod vedvarende energi.

Og vil du uddybe PPA-begrebet, hvad det egentlig betyder, hvis lytteren ikke nødvendigvis kender det?

Ja, altså Power Purchase Agreement, hvor datacenteroperatøren køber alt eller en væsentlig del af den elektricitet, som producenten producerer, gennem en 10-, 15-, 20-, 30-årig aftale. Det er som regel nøglen på datacenterområdet. Man går altså ikke nødvendigvis videre med investeringen, før der er sikkerhed for el-forsyning og dertil hørende. Jeg vil vurdere, at dette vil blive drevet igennem via lovgivning, det vil sige, der kommer et krav om at skaffe strømmen på forhånd, før datacentret kan gå videre.

Og grunden til, at de indgår disse specifikke aftaler, handler om elforsyningen, men frem for alt om at de har et klart overblik over, hvad elprisen vil være for dem 10, 15, 20, 30 år frem i tiden. Altså det er elprisen. Pris og tilgængelighed, som er det centrale spørgsmål for dem, eftersom datacentre kører på netop dette, nemlig elektricitet.

Det er en råvare.

Det er en råvare. Vedvarende energi var ekstremt populært i nullrenteperioden, og derefter fulgte ny kapacitet i hvert fald på papiret. Der var utroligt mange projekter, men så fulgte et par mere rolige år. Når man nu tager for eksempel Fingrids estimat i betragtning om, at elforbruget kommer til at stige så meget. Hvordan forholder det sig så? Er der tilstrækkeligt med sådanne projekter til, at det fremtidige behov for elforbrug, som vil stige markant, kan dækkes, er der nok projekter af denne type, til at vi kan få strøm nok til denne voksende efterspørgsel?

Nå, hvad angår det, som UB Uusiutuva Energia foretager sig, kan man roligt sige, at der er en væsentlig faktor, som måske forvrider statistikken en smule. Altså, lad os sige, at der er rigtig mange godkendte og byggemodne projekter, og det kan godt være, men i flere af dem er situationen den, at de kan være blevet godkendt til lidt for lave turbiner, som i 2028 eller 2030 alligevel ikke længere svarer til det, som elforbrugeren ønsker at købe og bestille, hvilket skaber det problem, at selvom vindmølleprojekterne på papiret er godkendte og byggemodne, er de måske ikke kommercielt byggeklare.

På det tidspunkt står man så igen i en situation som den, UB Uusiutuva Energia befinder sig i, hvor man for nylig har fået godkendt projekter, der er tilstrækkelig fremtidssikrede. Hvis man har gennemført et sådant projekt, opnår man en fordelagtig position.

Ja, det handler jo helt konkret også om, at projekter, der har opnået tilladelse for længe siden, har turbiner af en vis størrelse. Når vi taler ud fra et teknisk-økonomisk synspunkt, giver det simpelthen ikke mening at opføre dem. De projekter, som man rent faktisk kan føre videre, bør man føre videre. De er udformet præcis i overensstemmelse med dimensioneringen for moderne vindmøller.

Er det lidt det samme fænomen som med energilagring eller ældre solpaneler? At hvis man anvender et forældet system, egner det sig ikke nødvendigvis så godt til det aktuelle behov, idet batteriet skal være mere effektivt, eller solpanelets virkningsgrad skal være højere.

Det spørgsmål udspringer af, at hvis der forefindes et eksisterende, ældre anlæg, så vil det ældre anlæg jo ikke bare. Det kan jo fortsætte med at fungere. Det behøver jo ikke nødvendigvis udskiftning, eftersom det er et ældre anlæg. Det har sandsynligvis tjent sig ind efterhånden. Så det kan fortsætte, indtil det ikke længere er teknisk muligt. Fortsætte med det. Så det er jeg ikke helt enig i.

Problemet opstår, hvis man i 2028 begynder at opføre noget, der er projekteret ud fra et 2015-niveau og dertil hørende planer.

Lige præcis.

Der er der tale om 13 års udviklingsforskel, som bare ikke.

Passer sammen.

Det er ikke muligt. Og den type projekter, hvis man kan rense ud i den pool, hvor man siger, at der er alverdens vedvarende energiprojekter i Finland, så er det tal lige pludselig lidt mindre.

Inden for elproduktion og -efterspørgsel har der været et hønen-og-ægget-problem af denne art. Hvis man for eksempel kigger på Fortums investorpræsentationer, så har det været der. Man kan se, at elforbruget egentlig har været en meget flad kurv i 20 år. Det har ikke rykket sig en millimeter. Men så forventer man en form for hockeystick, hvor elforbruget i stedet vil stige kraftigt i de kommende år. Og her var dette hønen-og-ægget-problem: Hvem bevæger sig først, industrien eller producenterne af vedvarende energi? Kan I kommentere på, hvordan I griber det an? Hvor mange forespørgsler får I fra for eksempel datacentre og projektselskaber om, hvor hurtigt I kan få ny kapacitet på nettet?

Det er nemt for os at svare på. Vores første vindprojekt under egen udvikling forventes at gå i gang med byggeriet i årene 2028-2029. Det vil sige, at vi har været nødt til at sige, at vi ikke indleder drøftelser endnu. Jeg tør godt sige, at jeg er klogere på at svare på det i slutningen af året. 27. Hvornår er den proces reelt allerede i gang hos os, og hvornår? Vi har også set, at de datacenterinvesteringer, der ligger på bordet nu, er begyndt at anskaffe denne elektricitet.

Ud over Finland har I også i Estland mindst dette ene operativt fungerende anlæg, som I lige omtalte i starten – dette solenergiprojektaffald – så vi ville gerne have, at I uddybede lidt, hvordan det har udviklet sig, og nu er det vist oppe at køre på nettet.

Nå, nu er det oppe at køre på nettet. Estland er jo et interessant marked, men det er helt klart et mindre marked end Finland, til gengæld har elprisen i gennemsnit været bedre. Den tekniske løsning, man valgte der, var, at hele denne udvidelse på over 60 megawatt i anden fase blev udstyret med trackere, hvilket betyder, at solpanelerne følger solens bevægelse i løbet af dagen, og den første fordel ved det er en lidt større produktion, men frem for alt en markant høj højere produktion i morgentimerne, de første timer og de sene aftenstimer. Når man sammenligner med en fastmonteret solpark, er elprisen markant mere værdifuld netop i disse morgen- og aftentimer, fordi de så adskiller sig fra den normale produktionsprofil, som andre solenergianlæg har. Derudover gør hybridisering, det vil sige at inkludere et batteri i det samlede projekt, det igen muligt at koncentrere sig meget mere om, på hvilket trin af produktionen man kan lagre, og på hvilket trin det bedst kan betale sig at sælge.

Vil du uddybe den økonomiske dynamik bag batteriet og forklare, hvordan det fungerer i praksis? Altså, man lader det tilsyneladende op i de billige timer og afgiver det så til elnettet i de dyreste timer.

Når det batteri fungerer. Også på kapacitets- og reservemarkederne. Det tjener to formål: både at oplade parken, når strømmen er billig eller der er overproduktion, og at afgive denne lagrede strøm til markedet, når elprisen er højere. Men det fungerer i samme omfang på kapacitets- og reservemarkedet, hvilket beskytter det lokale nets frekvens på samme måde, som Fingrid tilbyder tjenester og markedspladser for disse. Så batteriet udfører dynamisk flere forskellige opgaver i stedet for kun én. Det betjener to forskellige markeder.

Netop, efter min erindring opererede I oprindeligt udelukkende i Finland. Nu har I dette ene projekt i Estland. Men hvis for eksempel elprisen i Sverige skulle stige markant, ville I så have paratheden eller lysten til at gå ind på det svenske elmarked?

Fondens mandat. Det geografiske mandat er Europa, og vi har set på projekter i Danmark, Sverige og Storbritannien. Indtil videre har der ikke været grund til at gå ind i for eksempel Sverige. Og hvis elprisen i Sverige stiger, uanset om det skyldes industrien eller datacentre, så ja, det er teknisk muligt. Det, jeg plejer at sige i disse drøftelser, er, at så længe vi har gode forbindelseslinjer til Sverige, så. En stigning i elprisen, der finder sted i det nordlige Sverige, kommer bestemt også produktionen i Finland til gode.

Vil du fortælle mere om fonden? Andet projektflow.

Om det øvrige projektflow. Det mest betydningsfulde er i øjeblikket det par datacenterprojekter, som er offentlige, og så er der et par stykker, som endnu ikke er offentlige. Nemlig dette at holde placeringen skjult, indtil lokalplaninitiativet er godkendt, og på datacenterområdet er der både indgået aftaleforhandlinger og sat naturundersøgelser i gang. I praksis udarbejdes der allerede lokalplanudkast for begge, og forhåbentlig opnår vi positive beslutninger på et væsentligt niveau i dem næste år.

Derudover har vi også mere vindkraft på vej ind i denne udviklingskurve. Så jo.

Hvordan ser jeres samlede portefølje ud? Hvor mange projekter har I i udviklingsfasen, og hvor mange har I på nuværende tidspunkt?

Altså, på nettet har vi rent faktisk. Vi har under produktion ét vindprojekt i Finland. Vi har solenergi i Estland, som er oppe at køre på nettet. Vi har Kemijärvi-projektet lige om lidt. Lige om lidt er de på nettet, og principielt er alt andet udviklingsprojekter på nuværende tidspunkt, men de nærmer sig konstant byggefasen og den endelige investeringsbeslutning.

Hvordan adskiller disse forskellige markeder sig fra hinanden? I 2005 havde Finland efter min bedste erindring Europas billigste el. I nævnte, at morgen- og aftentimerne er særligt gode i Estland, så hvilke forskelle er der på de forskellige markeder i for eksempel Europa? Har I et fondsmandat? Det dækker jo hele Europa.

På dette tidspunkt har vi fokuseret så stærkt på Finland – det vil sige i praksis den nordiske region og dernæst de baltiske lande – så det kan nok ikke betale sig at gå i detaljer med, hvordan markederne i Tyskland eller på Den Iberiske Halvø fungerer i øjeblikket. Det, vi skal huske, når vi overvejer, hvad der vil ske med elprisen i Finland, er, at det kan betale sig at se på markeder, der ligger tæt på. For eksempel det tyske marked og hvad elektricitet koster der i øjeblikket, og der kommer. Jeg forventer en vis udligning, således at prisniveauet i de billigere elzoner – det vil i praksis sige Finland og det nordlige Sverige – vil nærme sig det centraleuropæiske niveau.

Den vej igennem ejer I jo en hel del af disse skovarealer, så det giver formodentlig en ret klar synergi med UB Uusiutuva Energia, hvor det nok er meget nemmere at anskaffe jorden, når man kan spørge ved nabobordet, om man eventuelt kan opføre et projekt der.

Alle disse strukturer sker helt på markedsvilkår. Vi er ikke den eneste aktør, der opererer på UB Skovfondenes jorder. Men det, vi har gjort på et holistisk plan, er, at vi har forsøgt at betragte hele skovfondens masse fra vores synspunkt og også maksimere skovfondens afkastpotentiale derved. Det minder altså mindre om en indefra-og-ud-model og mere om en udefra-og-ind-model. Og det er naturligvis meget nemmere, når det er ved nabobordet.

Sandt. Når det først er etableret specifikt. Og her kan man ikke understrege markedsforholdene nok, både hvad angår prissætning og aftalevilkår. Men når man først har skabt en markedsbaseret prissætningsmekanisme og markedsbaserede aftalevilkår, så er det meget nemmere. I stedet for at skulle tale med flere forskellige jordejere, som hver især fører nye forhandlinger, der varer i flere måneder, opnår man betydelige synergier på den måde.

Ja. Hvis en investor overvejer UB Uusiutuva Energia-fonden på nuværende tidspunkt, hvad bør investoren så forstå om denne fond?

Forbruget vil stige, det stiger dag for dag. Som du selv sagde, er atomkraft ikke en kortsigtet løsning på det, og måske heller ikke en langsigtet. At vi i Finland pludselig skulle begynde at producere elektricitet ved hjælp af fossile brændstoffer, betragter jeg personligt som en urealistisk mulighed. Det er også dyrt, og derudover kommer miljøproblemerne, som ofte forhindrer, at det bliver ført ud i livet, og det driver al efterspørgsel mod fonde af typen UB Vedvarende Energi. Netop helst til os, som har fremtidssikringen på vores side. En god pipeline og frem for alt tidsmæssigt i stand til at imødekomme den stigende efterspørgsel fra datacentre og hvorfor ikke også andet forbrug.

Mange tak for interviewet!

Selv tak.