Du bruger tilsyneladende en bredere skærm. Vil du gerne give denne side en bredere visningsoplevelse?
Danske Bank – Strategiopdatering og præsentation af regnskabet for 1. kvartal 2026

Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
Se med når vi streamer live med Danske Bank’s CEO Carsten Egeriis.
Danske Bank ventes at offentliggøre sit regnskab for 1. kvartal 2026 torsdag d. 30. april 2026, samtidig ventes banken at opdatere markedet på sin Forward’28 strategi der oprindeligt blev lanceret i juni 2023.
I den forbindelse afholder vi dagen efter - fredag d. 1. maj 2026 kl. 13.00 – et event med Danske Banks CEO Carsten Egeriis som vil tage os igennem opdateringen af den igangværende strategiplan, samt give en kort præsentation af regnskabet for 1. kvartal 2026. Ligeledes vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Carsten Egeriis.
Danske Banks Forward '28-strategi handler om at styrke bankens position som en førende nordisk bank gennem massive investeringer i digitale platforme, ekspertrådgivning og bæredygtighed, med fokus på at forbedre kundeoplevelsen via en mere skræddersyet rådgivning og en digital-first tilgang.
Markedet venter at flere af de finansielle mål fra Forward’28 strategien vil blive opdateret efter at Danske Bank allerede med de seneste årsregnskaber har realiseret ROE > 13% og CET1 >16%. Samtidig har Danske Bank selv indikeret en gennemgang af kapitalforholdene, ligesom banken i december 2025 kom ud af den 3-årige prøveperiode som det amerikanske justitsministerium (DOJ) havde pålagt i forlængelse af den estiske hvidvasksag. Der er således en lang række forhold, som enten har ændret sig eller hvor banken allerede er nået i mål, som kan give anledning til en revision af de tidligere finansielle mål og strategiske prioriteter.
Seneste guidance fra Danske Bank for hele 2026 lyder på et resultat på DKK 22-24 mia. - her ligger medianen blandt 14 analytikere indsamlet af Danske Bank selv på DKK 23,6 mia.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Danske Bank for en Digital IR abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 13.16 d. 14/04-2026.