Ja, så var det tid for et CEO-interview med Byggmästaren, som har offentliggjort regnskabsmeddelelse i dag. Og med mig har jeg CEO Thomas Bergström. Velkommen til Inderes!

Mange tak.

Jeg tænker, at vi starter fra toppen og kigger på porteføljen som sådan. Det har endnu en gang været et kvartal præget af Green Landscaping og et fortsat pres på aktiekursen. Men hvis du skulle opsummere Byggmästarens tredje kvartal i det hele taget, hvordan skulle det så lyde?

Det minder meget om en genudsendelse af andet kvartal. Også dengang havde vi en robust og stabil udvikling i den unoterede portefølje, med god fremdrift på visse områder og en del værdireguleringer opad. Men hvad så med det andet? Nedturen i Greens aktie fortsatte i løbet af Q3, hvilket har tynget i den anden del. Jeg tror, vi havde 110 millioner ned på det noterede og 70 millioner på det unoterede. Så netto 45-50 millioner i nedskrivninger i alt i porteføljen,

Hvad er din generelle kommentar til, at en enkelt beholdning som Green kan styre så stor en del af faldet i indre værdi i år, som den rent faktisk har gjort?

Vi har en strategi om at arbejde med en koncentreret portefølje, og så er det klart, at der kan være perioder, hvor en enkelt beholdning vejer tungt på både op- og nedsiden. Nu har nedgangen været markant over en ret lang periode, og det er klart, at vi er meget skuffede over den udvikling, og at man tænker meget over det. Men sådan er det blevet.

Og Green handles i øjeblikket under noteringskursen fra 2018. Og I har jo været storaktionær under hele denne rejse, både på op- og nedsiden. Hvad er din analyse af, hvad der er gået galt i casen, og hvilke læringer tager I med jer som ejere?

Det er jo emne for et langt, langt interview. Men jeg vil zoome lidt ud. Først kigge på fakta. Til at begynde med omsatte selskabet siden 2018 for under 1 milliard omtrent og tjente vel 20-25 millioner i EBIT. Nu ruller vi på tæt på 7 milliarder og 400 i EBIT, så omsætningen er vokset syv gange, resultatet cirka 20 gange. Særligt de sidste år, de sidste otte-ni kvartaler, har pengestrømskonverteringen været dårligere, og gælden er i dag på et niveau, der væsentligt overstiger selskabets finansielle målsætninger. Aktie nåede sit peak i august 2021 på 108 kr. og nu taler vi 15-16 kr., hvilket er 85 % ned, meget dramatisk i begge ender. Vi solgte nogle aktier, tror jeg, i foråret 2022 til 83 kr. Missede desværre toppen med en del og frigjorde cirka 130 millioner. Derefter har vi geninvesteret cirka 20 % af den del på vejen ned og heller ikke formået at ramme bunden. Og det må man jo tænke over. Men sådan er det.

Hvis jeg så ser på, hvad der er sket? Så kan man sige, at da lavkonjunkturen slog til, lad os sige sommeren 2022, med inflATIONSstigning og totalt stop for byggeriet og væsentligt meget mere konkurrence også på anlægssiden og til dels plejesiden, så var den styremodel, den ledelsesfilosofi, som Green og andre anvendte på det tidspunkt, ikke hurtig nok til at omstille sig til en ny virkelighed i en lavkonjunktur og i et miljø, hvor kunderne stiller andre krav til gennemførelsen og til dokumentation med videre. Og det er i hovedtræk det, der har gjort, tror jeg, at udviklingen har været, som den har været. Det har vist sig at kræve en bestyrelsesændring og en ledelsesændring for hurtigere at adressere spørgsmålet om styremodel og ledelsesfilosofi.

Skal man forenkle det yderligere lidt, så har Green i 2020, 21, 22, 23 haft lidt for meget af, tror vi fra et ejertidsperspektiv, en investmentcasetilgang næsten på en portefølje af selskaber, hvor vi nu ser på, hvad den nye ledelse gør, og hvordan bestyrelsen agerer. Meget mere er på vej ind i meget mere af en integreret koncern. Det betyder ikke, at man ikke skal være decentraliseret i beslutningstagningen, men hvordan de nu driver de tiltag, som de har kommunikeret mod øget samordning, øget gennemsigtighed, øget brug af data, information, intern kommunikation, fælles forbedringer og så videre. Det er en ganske stor forandring, og den udvikling står vi fuldstændig bag ved og tror er den rigtige. Det er den model, der er brug for i denne virkelighed, og det burde vi i bakspejlet have sat i gang lidt tidligere. Det er vel den mellemlange analyse.

Ja, du var inde på det. Men I købte flere aktier i 2025 og 2026, her i år har I købt mere på klart højere niveauer. Som du sagde, måske nye investorer eller dem der er interesserede i Byggmästaren? Og hvilke kriterier styrer, når I øger i beholdninger, der går imod jer aktiekursmæssigt og også operationelt, som I har gjort? Og på hvilket tidspunkt omvurderer I hele tesen for caset?

Hvis vi starter med den sidste del. Hele tesen for caset. Der skal ret store ting til for at omvurdere den. Vi vil være storaktionærer og indflydelsesrige ejere i selskaber, som vi tror på på lang sigt. Vi havde tro på det på lang sigt. Vi har tro på det på lang sigt. Så handler det mere om timing, når man kan justere. Vi solgte lidt i foråret 21-22. Siden har vi øget lidt undervejs på for høje niveauer. Vi ser på, hvornår der er muligheder. Åbenbart havde vi vel det synspunkt dengang, at konjunkturen og markedet ville kunne komme en smule bedre tilbage, end det gjorde. Det har været mere langtrukkent, og vi timede det forkert. Sådan er det.

Hvis vi kigger på aktiekursudviklingen, føles det også tydeligt, at markedet begynder at indregne en større og større risiko forbundet med gældsætningsgraden og også pengestrømmen, som er faldet betydeligt. Hvordan ser du på risikoen for en eventuel kapitalrejsning for Green? Og ville I være parate til at støtte selskabet, hvis dette scenarie skulle blive en realitet?

Vi har det samme indtryk som dig, at det er klart, at værdiansættelsen af aktien er noget andet end den operationelle udvikling. Det er vel åbenlyst, at tilliden til modellen og til evnen til at nå de finansielle målsætninger igen ikke er der, helt åbenlyst. Sådan som det har været, der har markedet forskellige opfattelser, og det er det, der udgør et marked. Hvad angår gældsætningsgraden, har selskabet et mål på 2,5 gange EBITDA og præsenterede i dag 3,5 justeret. Det er klart, at det er for højt. Selskabet siger også, at det påvirker muligheden for at lave M&A og fortsætte deres strategi, samtidig med at de siger, at det har allerhøjeste prioritet at forbedre pengestrømskonverteringen, og de vurderer også, at den vil blive forbedret. Med hensyn til spørgsmålet om kapital er det et anliggende for selskabets bestyrelse, og her må man adskille tingene, så at sige. Delene, hvis et sådan spørgsmål skulle opstå. Det er klart, at vi som ejere, og de andre ejere, må kigge på det. Vores model er at være langsigtet engagerede i selskaber, vi tror på på lang sigt, og vi er altid parate til at støtte eksisterende beholdninger. Men vi ser på det fra case til case. Så må de i givet fald forklare hvornår, hvorfor og hvad det vil give. Så må vi kigge på det til den tid.

Du siger, at det er et anliggende for bestyrelsen. Du sidder jo selv i bestyrelsen og er desuden formand. Bliver det svært at svare på det spørgsmål så? Netop det, at du er storaktionær og bestyrelsesformand i øjeblikket.

Ikke svært, men jeg er nødt til at adskille tingene. I dag er jeg her som repræsentant for ejerne, og i går aftes havde jeg en anden rolle. Og i eftermiddag har jeg igen en anden rolle. Men jeg er nødt til at adskille mine svar afhængigt af sammenhængen. Det er et anliggende for selskabets bestyrelse at forberede forskellige spørgsmål knyttet til strategi og finansiering.

Jeg eller vi er vel kommet ind på det, men det handler jo også om et spørgsmål om, om markedets tillid til ledelsen så. Hvad tror du, Green er nødt til at gøre for at genvinde markedets tillid?

Det er pivlet: at levere resultater. Det er ikke sværere end det. Forbedre pengestrømskonverteringen og resultaterne. Vise, at det vendepunkt, de i dag præsenterede i Sverige, selvom det er fra endnu for lave niveauer, også kan ses i Norge. Jeg tænker udelukkende på resultater.

Mit sidste spørgsmål i relation til Green. Det føles som om, vi har svaret på det. Men hvordan ser du på Greens rolle i Byggmästaren? I porteføljen og vægten, vi ser i dag? Den er faldet fra måske 30 % til 10 % set over en årrække nu. Noget du vil kommentere?

Det er den fjerdestørste beholdning i dagens regnskab. Safe Life og DPP er nummer to. Likvide midler er nummer tre og Green er nummer fire, med en koncentreret portefølje, som vi var inde på i starten. Sådan kan det gå på både op- og nedsiden. Der sker ting og sager, og vi har ikke nogen anden udmelding i dag end at denne har en langtidsholdbar plads i vores portefølje.

Jeg tænker, at vi skifter tema til Safe Life, som fortsætter med at foretage nye opkøb og vokse, alt efter hvordan man ser på det. I lavede en opgørelse over, hvilke opkøb man har foretaget i Q3, men rent teknisk falder det største opkøb af Securemed uden for Q3. Men ret mig hvis jeg tager fejl, er dette her det største opkøb, som Safe Life har foretaget? Det er det første delspørgsmål. Derefter kan du fortælle mere om selve handlen, og hvad de tilfører rent operationelt for Safe Life og deres selskabsopbygning.

Meget opmærksomt af dig. Hvis man tager den første del først, så fandt den handel rent teknisk sted den 1. oktober. Den blev gennemført i tredje kvartal, og vi har haft som rutine siden for et år siden kvartalsvist at meddele, hvad de har gjort, så man har en vis oversigt ud fra dit perspektiv. Nu er det den 1. oktober, så den er ikke med i tallene for Q3. Det er et af de større, der er gennemført, men i USA, som var indstigningen der i efteråret 23, var større. Medic's Aid, som er et stort selskab i Holland med aktiviteter i hele Europa, var nok muligvis på niveau med dette Securemed. Men dette er i hvert fald nummer to eller nummer tre.

Et stort opkøb, ligger i det nordlige Frankrig, er aktive inden for førstehjælp frem for alt, men sælger også AED'er og andre arbejdspladsprodukter, men primært førstehjælp, og er et godt eksempel på expansion ind i de identificerede nærtliggende vertikaler, som vi ønsker at vokse ind i nu i disse år. Vi kommer fra AED-hjertestartere, primært med tilhørende produkter, men har også udpeget uddannelse og førstehjælp som meget logiske nærtliggende vertikaler. Dette er absolut et stort skridt ind i førstehjælp, hvor det største selskab i Frankrig har rentabiliteter, der overstiger Safe Life-gruppen, og så videre, og et vigtigt opkøb.

Jeg tænkte på at komme ind på, om det var rentabilitetsforhøjende eller rentabilitetsudvandende for gruppen. Men så svarede du på det spørgsmål.

Hvordan gør man det?

Vi har også talt sammen tidligere. Jeg tror, det var senest nu i Q2 om gældsættelsen. Det er klart, at den stiger i takt med, at man foretager nye opkøb. Men du forklarede også, at en del af den ligning var, at man har set en vis øget arbejdskapital i løbet af året. Nu hvor man investerer meget. Kan du fortælle lidt om, hvordan disse faktorer har udviklet sig nu i Q3, og om 2026 var præget af mange investeringer? Hvad bliver så historien for 2027?

Vi havde bestyrelsesmøde i ugen, så det her er meget aktuelt. Det forholder sig sådan, at arbejdskapitalen fortsat er på et lidt højt niveau også i Q3. Vokser man med 20 % organisk, som de gjorde i Q3, så har man ret mange kundetilgodehavender og så videre, men det er lidt højere, end det bør være. Der er en tydelig plan om, at den skal komme en del ned mod årsskiftet, og fokus for 27 er, vi benævnte det i denne uge som værende mere produktivitet og operationel vægtstang på de investeringer - ikke så meget capex som opex - i løbet af 2026, at de begynder at slå meget mere igennem. Nu så vi det i Q3. Det er svært at aflæse udefra, men nu så vi den operationelle vægtstang på rentabiliteten i Q3. Det er sjovt at se, men det gælder også om, at det fortsætter. Så tror jeg ikke, man skal regne med 20 % organisk vækst i alle kvartaler fremover, for der var nogle større dele og den slags. Særligt i USA.

Og jeg ville gerne vende tilbage til denne stærke organiske vækst, som du nævner nu. For hvis man ser på pro forma-omsætningen, der oplyses i forbindelse med Q4-regnskabsmeddelelsen sidste år, og derefter sammenligner med det, der blev oplyst nu, og ser på, hvor meget omsætning I faktisk har købt ind eller opkøbt i de nye selskaber, får jeg det til, at den organiske vækst for Safe ligger på lave étcifrede tal. Har du en kommentar til den betragtning?

Ikke andet end at du tager fejl, for den organiske vækst efter ni måneder er cirka 10 %. År over år ni. Jeg kan huske, vi talte om det.

I begyndelsen af året, at det var lidt trægt i USA, men så lyder det som om, at det er taget til her i slutningen af året.

Der har været stærkere vækst i Q3 end i Q2 og Q1 hvad angår USA. Dels fordi vi i første halvdel af året i USA gennemførte et it-systemskifte. Vi har også i USA foretaget en juridisk konsolidering, så det, der tidligere var 8-10 selskaber i USA, nu er én juridisk enhed. Jeg tror, der er et selskab mere, der skal ind her i Q4, men ellers er Safe Life. USA er nu eller snart ét selskab på et nyt ERP med et Salesforce, hvilket tager tid at få på plads. Og min opfattelse og vores opfattelse er, at når det er på plads, tror vi, at den operationelle effektivitet i et sådan system kan være positiv. Og det er vel det, vi begyndte at se i Q3.

Jeg tænker for de investorer, der måske drager nogle paralleller til Green, og måske er bange for, at Safe Life ender i samme situation som Green. Hvad er din kommentar til den del? Og hvad gør Safe Life anderledes end Green har gjort? Om I har delt nogle interne læringer eller lignende.

Der er altid meget at lære, og man kan aldrig spå om fremtiden. Men jeg vil sige, at det er to meget forskellige brancher, men også måden, hvorpå vi griber det an, som vi nu gør i branchen, for det er i bund og grund en distributionsforretning, hvorimod Green er en serviceforretning, hvilket er to ganske forskellige ting. Så har vi i Safe Life, i den tidligere fase hvor vi opkøbte rigtig mange selskaber, haft en decentraliseret model, men de seneste to år - og det er en del af opbygningen - handler i høj grad om at samle det som en gruppe: opbygget koncernledelse, opbygget regionale ledelsesstrukturer, en masse specialister, systemskift, meget omkring indkøb, meget omkring compliance, cyber, meget mere for at få dette til at hænge sammen. Derefter er det med fortsatte opkøb et arbejde, der aldrig bliver færdigt. Men jeg vil sige, at vi er længere fremme med at få gruppen samlet end Green, som nu først er begyndt på dette for et stykke tid siden.

Det er måske ikke så sandsynligt, at de skulle se nogle projektnedskrivninger eller prispres fra andre byggeaktører, der kom ind på markedet på samme måde som Green har gjort.

Der er en ganske stor forskel på forretningsmodel, kundestruktur og setup.

Det minimerer i hvert fald risiciene. Vi springer videre til DP Patterning, som officielt har indviet deres nye produktionsanlæg i Norrköping i slutningen af september. Hvad betyder dette for selskabets kapacitet, og hvor mange års vækst er der at hente der?

Meget glædeligt at vi nu er på plads der. Det har vi været et stykke tid. Det var faktisk i foråret, vi flyttede ind der, ja i vinter endda. Og der har vi opbygget en god kapacitet nu. Vi udvider og har opbygget et antal maskiner, og flere er på vej, så jeg vil sige, at der er. Der er rigeligt med plads rent kapacitetsmæssigt til at vokse et godt stykke tid endnu. Så det er ikke det, der er begrænsningen. Og en meget veldrevet virksomhed. Meget vellykket indvielse. Stor interesse fra det lokale erhvervsliv, fra politikken og fra kunder, som var til stede. Leverandører. Partnere. Selskabet er nu på ret kort tid vokset fra ti ansatte til tæt på 50 ved årets udgang. Opbygger en rigtig fin organisation med en god kultur og gode systemer, gode processer, stigende kundeinteresse og ekstraordinært finansielt, må man sige, i Q3.

Ja, det kan man sandelig. Man kan ikke rigtig klage over præstationen year to date og LTM. Men vi har talt om den høje kundekoncentration. Jeg har vist sagt et sted mellem 70-80 %. Det er meget vigtigt for dem at kunne tiltrække nye kunder svarende til den, de har. Den store serieproducent, hvordan det nu er. I taler også i regnskabsmeddelelsen om, at der er en række forskellige pilotprojekter. Der kan du give en lille opdatering på, hvordan det går med disse nye salgsdialoger. Og også om kundekoncentrationen på en eller anden måde er faldet i løbet af året med den øgede omsætning.

Det ville undre mig, hvis jeg har sagt 70 til 80 %. Det, vi siger, er, at kundekoncentrationen er høj. Vi har haft fornøjelsen af at opbygge en meget stærk relation med kunden og har haft en fin udvikling med det. Og samtidig er højeste prioritet naturligvis at udvide kundebasen og mindske kundekoncentrationen. Der er sket meget i det seneste halve år, de seneste ni måneder. Jeg tror, at der i dag er omkring 30 pilot- og udviklingsprojekter i gang, som også er filtreret efter indgående, da det gælder om at vælge de rette projekter. Og alle disse 30 kommer nok ikke til at gå i serieproduktion, men vi føler os ret trygge ved, at et antal af dem vil gøre det. Så i hvilken størrelse de kommer op, og hvor hurtigt vi kan udvande koncentrationen, må tiden vise. Der er ganske lange gennemløbstider fra opstart af noget, til man endeligt har overbevist alle ingeniører på begge sider om, at dette produkt passer ind i kundens slutprodukt og kundens produktion. Det kan tage alt fra 6 til 24 måneder, men det har højeste prioritet, og jeg er meget fortrøstningsfuld omkring det frem mod 2027. Men 2027 vil alligevel bygge på, at vi får bedre visibilitet i forhold til, hvordan den store kundes behov udvikler sig. Lige nu har vi lidt lavere visibilitet længere inde i 27. Derfor har vi i denne regnskabsmeddelelse fremhævet værdiansættelsesrabatten yderligere sammenlignet med tidligere.

Det bemærkede jeg faktisk. Men jeg tænker, hvis vi ser på præstationen her og nu, så er rentabiliteten jo langt over de rentabiliteter, de har sagt, de skal nå om tre-fire år. Men hvordan ser det så ud nu, hvor de har igangsat et nyt produktionsanlæg, og man skal fylde den kapacitet op? Hvordan ser det ud med rentabiliteten under den optrapning, vi kan se i de kommende år? Ser du, at rentabiliteten kan falde? For det føles ikke som om, at de skal ligge på omkring 45 nu, som den kom ind på, eller over 45.

Ja, jeg tror ikke, man kan forvente den type marginer på lang sigt. Det er svært at sige hvad, den vil ligesom kalibrere sig ind. Vi har en unik teknologi, der fremstiller disse produkter væsentligt billigere, end konkurrerende teknologi kan gøre det. Kemi, ætsning og sølvtryk frem for alt. Vores metode og vores produkt er meget konkurrencedygtige. Hvor meget af den bruttomargin, som vi kan beholde, og hvad vi tænker på at investere for at drive marked og omsætning? Det er noget, vi tænker meget over, og som vi må kalibrere over tid. Så tror jeg, vi har et godt gennemslag på den operative omkostningsmasse, så snart vi får volumen. Selvom det er en lavere bruttomargin end hos den store kunde, tror jeg, det vil være en meget interessant rentabilitet selv på lang sigt.

Tror du, at 2030-målet er noget konservativt?

Det kan jeg faktisk ikke svare på. Staffan har sagt, at han har en målsætning på 1 milliard i omsætning i 2030, og hvordan vi bruger denne konkurrencefordel til at drive omsætning alternativt rentabilitet. Det tror jeg, vi må kalibrere løbende.

Det forstår jeg. Et afsluttende spørgsmål netop om DP Patterning. De har en meget stærk netto kassebeholdning, så de klarer sig selv nu egentlig. Men ser du et scenarie, hvor de ville få brug for at hente ny kapital? Og ville I i så fald være villige til at hjælpe med finansiering?

Samme svar som omkring Green. Vi ejer 76 % af selskabet og er helt vildt begejstrede. Har de sådanne behov, vil vi selvfølgelig kigge på det. Lige nu ser vi ikke de behov, hvor de er nu, men det er et stærkt pengestrøm, og de vil kunne finansiere den del. Der kan opstå muligheder inden for forskellige strukturelle ting. Nu kigger vi på et investeringsprogram for 2027, hvordan vi skal tage rådene og udviklingen videre. Der er der forskellige veje at tage. Hovedsageligt organisk. Der kan opstå situationer, hvor man kan opkøbe noget ekspertise for at forbedre sin position i værdikæden og tilføje ting til tilbuddet. Så kunne man forestille sig, at der er et kapitalbehov, og så er vi naturligvis klar på det.

Spændende! Vi hopper over til Netel og Infrias fusion med Netel. Afsluttede for et stykke tid siden deres fortegningsemission, som blev overtegnet, hvorefter bestyrelsen også besluttede at køre en tildelingsemission. Hvordan tolker du udfaldet? Først og fremst, og måske for nye investorer. Hvordan? Hvordan bliver I ejereandel og jeres rolle i det sammenslåede selskab?

Nyemissionen var en del af hele fusionen og hele forhandlingen og et vigtigt ønske fra vores side, at de skulle styrke deres balance. Inden fusionen. Den blev overtegnet. Glædeligt. Det viser en god interesse, og den afsluttede fusion kommer. Klik her nu i begyndelsen af november. Så vil Infria AB blive absorberet ind i Netel Holding. Samtidig bliver det Infrias regnskaber, der overlever, eftersom det er det større selskab, og fjerde kvartal bliver spændende læsning, når man skal lægge det her sammen. Vi kommer til at eje 12–13 %, og Martin kommer til at være koncernchef og er nået ret langt med forberedelserne omkring organisationen. Dag ét, fire segmenter, nye forretningsenheder og er begyndt at tænke på 100-dages-planen og alt det, der skal ske nu. Jeg vil sandsynligvis selv. Der vil blive afholdt en ekstraordinær generalforsamling, sandsynligvis i løbet af efteråret, for at blive næstformand i den nye bestyrelse. Vi kommer til at være største aktionær på aktiekapitaloversigten.

Aktien er faldet siden nyemissionen, og Infria handles i dag under emissionskursen omregnet til ombytningsforholdet. Hvordan ser du på markedets vurdering af selve værdiansættelsen af det sammenslåede selskab? Og hvad tror du, selskabet behøver at bevise for at blive omvurderede?

Det er meget svært at svare på. Jeg tror, markedet siger okay, lad os se, hvordan det her. Når selskaberne hænger sammen. For det gør de ikke. Det har været en ret lang proces. Så lad os se, hvordan det ser ud, når alt er faldet på plads, og når de er begyndt at vise en realisering af de synergier, som de har talt om, og også at pengestrømmen bringer gælden lidt ned, og at man får skabt en fælles kommunikation. Og det er vel ret logisk, at man venter på det. Så er det jo hverken Infria eller Netel nogle særlig likvide aktier, men det er en ret tynd handel og måske en tynd interesse. Så vi må se.

En anden observation, jeg gjorde, var, at før denne sammenslutning havde den stærkere part en lidt stærkere balance end Netel. Jeg tror, det var i år. Sidste år fik I udbytte fra Infria. Er det her noget, man ikke skal regne med i den nye sammenslåede koncern?

Jeg tror, prioritet ét. Det tror jeg, de har sagt i deres kommunikation. Prioritet ét er at få gælden lidt ned, så det vil være førsteprioritet. Så er det nok sådan, og det tror jeg, vi har forventninger til, at når man har et tilstrækkeligt gældsniveau. Så tror vi, at der kan komme en del pengestrøm ud af dette, som kan distribueres via udbytte eller tilbagekøb eller investeres i vækst.

Vi begynder at nærme os slutningen, men I har jo også i nogen tid sagt, at I søger et fjerde kerneinvestering, som I kan tilføre ekspansionskapital. Hvis vi postulerer, at et køb kan blive aktuelt inden for seks måneder. Hvordan tænker I omkring synet på dette køb for samtidig at tage højde for de udbetalinger, I har hvert år i form af forvaltningsgebyr, udbytte, tilbagekøb og så videre?

Det er et puslespil, vi lægger og må lægge, og jeg tror, jeg skrev i dag, at vi forventer måske lidt yderligere tilstrømning de kommende seks måneder. Vi afsluttede tredje kvartal med 213 millioner i kassebeholdningen. Men vi må naturligvis lægge puslespillet, og vi er åbne, selektivt, for nye investeringer, og samtidig. Så anførte jeg også i regnskabsmeddelelsen, at det er klart, at vi er nødt til at have beredskab til den eksisterende portefølje. Vi har et tilbagekøbsmandat for egen aktie, og vi kan foretage nye investeringer. Så vi har under alle omstændigheder tre dele af værktøjskassen på bordet, når vi lægger det puslespil. Vi må.

Se. Ja, nu kom jeg til at tænke på en anden ting. Hvordan kunne det gå til, at I ikke foretog tilbagekøb i løbet af kvartalet med tanke på kassebeholdningen og med tanke på den rabat til NAV, vi ser på 24–25 %?

Så der er jo forskellige begrænsninger for, hvornår man kan foretage tilbagekøb. Vi følger disse begrænsninger. Nu har vi haft en stille periode her i en måned op til regnskabsmeddelelsen. I dag åbnes muligheden.

Spændende! Afslutningsvis, er der andet, du vil fremhæve for investorerne, og noget, som du synes, de skal holde øje med i det kommende kvartal?

Fortsæt med at følge os. Vi er fuldt fokuserede på porteføljen. Vi synes, vi har spændende muligheder, men det er åbenlyst, at visse af vores investeringer og også vi har en del at bevise. Det tror jeg også, vi selv synes.

Så vil jeg sige mange tak, Thomas, fordi du tog dig tid. Og tak til jer, der har kigget med. Tak!