Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
    • Transskriptioner
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analyse

Trifork (One-pager) - Produktdrevet transformation leverer synlige resultater

Trifork Group
Download analyse (PDF)

Vi har i dag opdateret vores analyse af Trifork i forbindelse med offentliggørelsen af selskabets Q4- og FY2025-resultater samt guidance for 2026. 

FY2025 viste en omsætning på EUR 220,9 mio. med 7,0% organisk vækst og en justeret EBITDA-margin på 13,6% mod 11,9% i 2024. Den organiske vækst accelererede markant i H2 og kulminerede med 9,4% i Q4. Den væsentligste nyhed ud over de finansielle resultater er den strategiske gennemgang af Trifork Labs, hvor bestyrelsen evaluerer mulighederne for at realisere porteføljeværdierne - herunder en potentiel delvis afhændelse af Labs som helhed, en carve-out eller salg af enkeltaktiver. 

I vores opdaterede analyse gennemgår vi investeringscasen og de centrale grunde til og risici ved at investere i Trifork, en opdateret peer-sammenligning samt vores syn på værdiansættelsen. Derudover indeholder analysen en gennemgang af Trifork Labs - herunder bud på exitkandidater i den strategiske gennemgang samt hvad der understøtter de bogførte værdier.

Med 38% vækst i Products-segmentet i 2025 viser Triforks ændrede fokus på egenudviklede softwareløsninger allerede effekt - modsat resten af IT-servicesektoren, som fortsat kæmper med at fremvise vækst. I en verden, hvor investorer frygter at AI vil reducere behovet for software og IT-services, er det helt afgørende at se væksten accelerere og få svar på, hvordan selskaberne positionerer sig fremadrettet. Triforks fokus på compliance, EU-datauafhængighed og lukkede AI-økosystemer giver investorer visse svar herpå.

Trifork Labs udgør ca. 33% af selskabets samlede enterprise value opgjort til bogført værdi - værdier, som markedet fortsat synes at have svært ved at indregne fuldt ud. Den igangværende strategiske gennemgang, der evaluerer mulighederne for en potentiel afhændelse af Labs som helhed, en carve-out eller salg af enkeltaktiver, kan potentielt bringe disse skjulte værdier frem i lyset.

Selvom Trifork har givet svar på, hvordan selskabet kan vækste i en AI-verden, giver den hurtigere end ventede AI-udvikling fortsat usikkerhed på flere fronter: marginpres i serviceforretningen via AI-kodning, usikkerhed om værdien af softwareselskaber der kan besværliggøre den strategiske proces i Labs, samt en IT-sektor der er blevet mere afhængig af den makroøkonomiske udvikling end i tidligere cyklusser.

Trifork handler på både 2026E og 2027E EV/EBITDA med rabat til peers - en rabat der ikke synes begrundet i nuværende vækstrater eller marginniveauer, men snarere i selskabets størrelse og aktiens likviditet. Rabatten bliver endnu mere markant, når der korrigeres for Labs-forretningens bogførte værdi på EUR 78 mio. Triforks stærke cashgenerering med en conversion rate på 98% understøtter fremtidige udlodninger, og i 2026 forventes ca. 5% af aktiekapitalen tilbagekøbt (EUR 10 mio.).

I forbindelse med offentliggørelsen af FY 2025 resultaterne, havde vi fornøjelsen af et event med Group CFO Kristian Wulf-Andersen, der præsenterede resultater, key-take aways for året samt forventninger til 2026. Fokus var derudover rettet mod udmeldingerne om et strategisk review på Labs forretningsdelen, samt mulighederne/truslerne fra AI. Se eller gense eventet her: https://www.inderes.dk/videos/trifork-ceo-interview-i-forbindelse-med-fy-2025

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Trifork for en Corporate Visibility/Digital IR-abonnementsaftale. Michael Friis, kl. 14:30 d. 06.03.2026

Trifork Group er aktiv i IT -sektoren. Virksomheden har specialiseret sig i udvikling af softwareløsninger. Softwaren er egenudviklet og bruges hovedsageligt blandt virksomhedskunder inden for fintech, digital sundhed og cybersikkerhed. Ud over hovedforretningen tilbydes forskellige værditilvækstydelser og produkter. De største operationer er i Europa og Nordamerika.

Læs mere på virksomhedsside
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.