Sparekassen Sjælland-Fyn (One-pager): Solid guidance for 2024
Efter det nylige årsregnskab for 2023 fra Sparekassen Sjælland-Fyn, og en generel god start for bankerne i 2024 har vi opdateret vores One-pager på sparekassen.
Ønsker du at blive klogere på Sparekassen Sjælland-Fyn, og bankens forventninger til 2024 kan du læse vores opdaterede One-pager på banken.
Her giver vi en kort beskrivelse af banken og det seneste regnskab, ligesom vi opridser en række positive og negative faktorer ved casen. Samtidig får du de vigtigste regnskabstal og nøgletal, samt en opdateret peer group med en gruppe af mindre og mellemstore børsnoterede pengeinstitutter.
Du kan også se eller gense vores event i forbindelse med årsregnskabet for 2023 med sparekassedirektør Lars Bolding fra Sparekassen Sjælland-Fyn her: https://www.inderes.dk/videos/sparekassen-sjaelland-fyn-praesentation-af-arsrapport-2023
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Sparekassen Sjælland-Fyn for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 12.20 d. 04/03-2024
Sparekassen Sjælland-Fyn
Sparekassen Sjælland-Fyn er en mellemstor dansk sparekasse med en historie, der kan dateres næsten 200 år tilbage. Sparekassen tilbyder forskellige finansielle ydelser til privat- og erhvervskunder, offentlige institutioner, kulturinstitutioner og fritidsforeninger i bankens markedsområde, som dækker Sjælland og Fyn. Sparekassen har hovedkontor i Holbæk, i den vestlige del af Sjælland, og driver 35 filialer lokalt på Sjælland og Fyn. Samtidig opererer sparekassen med 8 områdecentre, 2 erhvervscentre og 5 erhvervsafdelinger. Sparekassen Sjælland-Fyn tilbyder og rådgiver omkring et bredt udvalg af finansielle ydelser såsom ind- og udlånsforretning, opsparing, bolig, pension, private banking, forsikringer og formueforvaltning. Sparekassen Sjælland-Fyn er noteret på Nasdaq OMX Copenhagen og er en del af OMX Copenhagen Mid Cap Index.
Read more on company page