Skjern Bank (One pager): Stærkt 2023 med markant udlånsvækst
Efter en solid start på året, hvor Skjern Bank-aktien er steget med næsten 17% har vi opdateret vores one-pager på banken.
Skjern Bank leverede et stærkt 2023 regnskab, men en markant udlånsvækst betød også et lavere udbytte relativt hvad der ellers havde været muligt.
Ønsker du at blive klogere på Skjern Bank, og hvad der foreløbig har drevet de tre opjusteringer i år, kan du læse vores opdaterede Investment One-pager på banken her.
Her giver vi en kort beskrivelse af banken og det seneste regnskab, ligesom vi opridser en række positive og negative faktorer ved casen. Samtidig får du de vigtigste regnskabstal og nøgletal, samt en opdateret peer group med en gruppe af mindre og mellemstore børsnoterede pengeinstitutter.
Se også præsentationen af årsregnskabet 2023 med bankdirektør Per Munck her: https://www.inderes.dk/videos/skjern-bank-praesentation-af-arsregnskabet-2023
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Skjern Bank for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 21.00 d. 3/3-2024
Skjern Bank
Skjern Bank er en dansk regionalbank med en historie der går tilbage til 1906. Banken tilbyder forskellige finansielle ydelser til privatkunder, erhvervs- og institutionskunder samt offentlige virksomheder i Danmark. Banken har hovedkontor i Skjern i det vestlige Jylland, hvor den driver 6 afdelinger i Skjern og omegn. Banken har endvidere 4 filialer i hovedstadsområdet, der har været et vækstområde for banken i en årrække. Skjern Banks fokus er at levere et komplet udvalg af banktjenester og relaterede finansielle tjenester, herunder betalingskort, pensionsopsparing, realkreditlån, forsikring mv. Skjern Bank er noteret på OMX Nasdaq Copenhagen, og er en del af OMX Copenhagen Small Cap Index.
Read more on company page