Privatlivspræferencer
Inderes bruger cookies for at give en bedre brugeroplevelse og en personlig service. Ved at give samtykke til brugen af cookies kan vi udvikle en endnu bedre service og vil kunne levere indhold, der er interessant for dig.
  • Forum
  • Aktiemarkeder
    • MarkederRealtidskurser, indekser og markedsudvikling
    • BørskalenderKommende resultater, noteringer og virksomhedsbegivenheder
    • UdbyttekalenderKommende og tidligere udbytter
  • Selskaber
    • SelskaberGennemse og filtrer den fulde liste over børsnoterede selskaber
    • OpdagInspiration til din næste investering
    • BørsnoteringerNye noteringer og kommende børsintroduktioner
    • Invitationer til generalforsamlingerDatoer for generalforsamlinger og aktionærinformation
  • Aktieanalyse
    • ResearchEkspertaktieanalyse og anbefalinger
    • ArtiklerNyheder, indsigter og markedskommentarer
    • inderesTVVideocenter for aktieanalyse, forskning og ekspertkommentarer
    • TransskriptionerFuldstændige udskrifter af resultatopkald og investormøder
    • AktieoversigtSammenlign nøgletal og udvikling på tværs af flere aktier
    • Earnings SeasonCompare EPS estimates to reported results
    • Compound Interest CalculatorSee how your savings grow with the power of compound interest.
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer

Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.

Lundbeck (Investeringscase): Stærkt H1 2026 med vækst, nedgearing og fremrykkede katalysatorer

HLUN BAnalyse04.09.2026, 14.15
Michael Friis, Victor Skriver
Download analyse (PDF)

Oversigt

  • Lundbeck rapporterede en omsætningsvækst på +16% CER i H1 2026, med en justeret EBITDA-vækst på +19% CER, delvist drevet af en engangslageropbygning.
  • Selskabet fastholdt sin opjusterede guidance fra maj med forventninger om en omsætningsvækst på 7-9% CER og en justeret EBITDA-vækst på 8-14% CER, og ligger mod den øvre ende af disse intervaller.
  • Pipelinen har set fremskridt med tidligere end forventede resultater fra flere studier, hvilket har ført til en opjustering af de sandsynlighedsvægtede pipelinebidrag efter 2030.
  • Lundbeck handles med en rabat til patentudfordrede peers på centrale multipler, og selskabet har givet et afkast på 6,0% år til dato, hvilket er lavere end peer-medianen på 33,7%.

Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.

I forbindelse med Lundbecks H1 2026-regnskab har vi opdateret vores investeringscase. Den afspejler nu den fastholdte 2026 guidance, en pipeline hvor de væsentligste katalysatorer er rykket frem i tid, og en yderligere opjustering af konsensus' pipelinebidrag efter 2030.

H1 2026 leverede en omsætningsvækst på +16% CER (+11% i DKK) til DKK 13.588 mio. og en justeret EBITDA-vækst på +19% CER (+13% i DKK) til DKK 4.765 mio. En del af løftet skyldes den planlagte engangslageropbygning på DKK 470 mio. i de 27 nye partnermarkeder i Q1. Korrigeret for dette voksede den underliggende omsætning +13% CER, mens den underliggende justerede EBITDA voksede +10% CER. Q2-omsætningen på DKK 6.463 mio. lå over konsensusestimatet på DKK 6.237 mio.

Lundbeck fastholdt den guidance, der blev opjusteret i maj, med en omsætningsvækst på 7-9% CER og en justeret EBITDA-vækst på 8-14% CER, og selskabet oplyser, at det aktuelt ligger mod den øvre ende af intervallerne, samtidig med at der ventes en normalisering i andet halvår, efterhånden som lageropbygningen i partnermarkederne afvikles. Den mere væsentlige udvikling for investeringscasen findes i pipelinen, hvor de potentielle svar på vækstspørgsmålet efter 2030 nu kommer tidligere end hidtil antaget. Det gør 2026 til et år med en konkret katalysator frem for et år med tidlig derisking af pipelinen.

Randomiseringen i DEEp OCEAN blev lukket i juli 2026, og topline-resultater ventes i slutningen af Q4 2026 mod en tidligere forventning om første del af 2027. Selskabet beskriver studiet som det største, der hidtil er gennemført inden for udviklingsmæssige og epileptiske encefalopatier, med mere end 60 forskellige genetiske DEE'er. DEEp SEA i Dravets syndrom følger efter, hvor lukning af randomiseringen ventes inden for de kommende måneder og resultater i starten af 2027. For amlenetug blev MASCOT-studiet fuldt indrulleret før tid i marts 2026, og Lundbeck venter nu topline-resultater i Q3 2027 med forventet lancering i Q1 2029, hvilket er cirka et år tidligere end tidligere antaget.

Pipelinen er samtidig blevet bredere. De fulde fase IIb-data for bocunebart (tidligere Lu AG09222) fra PROCEED-studiet blev præsenteret på American Headache Society Congress i juni 2026 med en særligt markant behandlingseffekt hos patienter med kronisk migræne, og en beslutning om at gå i fase III ventes fortsat i 2026. Asedebart er rykket i fase II i både medfødt binyrebarkhyperplasi (CAH) og Cushings sygdom, hvor foreløbige data præsenteret på ENDO i juni viste normalisering af frit kortisol i urinen hos 7 ud af 8 evaluerbare patienter. Lu AF28996 gik i juli 2026 i et fase IIa proof-of-concept-studie i fremskreden Parkinsons sygdom, og orexin-programmet fik FDA Fast Track-designering til Lu AH69593 i narkolepsi. Omvendt har Lundbeck etableret proof of mechanism for Lu AG22515, men oplyser, at yderligere data ikke understøtter at videreføre virkningsmekanismen i TED.

 Konsensus har reageret. De sandsynlighedsvægtede pipelinebidrag er igen løftet på tværs af årene efter 2030, hvilket bringer den samlede omsætning i 2035E fra DKK 23,26 mia. til DKK 24,18 mia. efter løftet fra DKK 21,80 mia. til DKK 23,26 mia. i den foregående runde. Mindst lige så vigtigt har forløbet ændret form. Bunden ligger nu i 2030 alene med DKK 21,9 mia. og vækst igen fra 2031, hvor konsensus tidligere så en bund henover 2029 og 2030 med en genopretning først fra 2032. Alene bocunebart er løftet fra DKK 1.230 mio. til DKK 2.292 mio. i 2035E.

Resultaterne understøtter de centrale investeringsargumenter i vores case. Partnermodellen leverer, med en underliggende vækst i partnermarkederne på omkring 13% CER. Balancen er styrket markant, hvor net debt er reduceret til DKK 7,4 mia. fra DKK 11,2 mia. året før, og gearingen er halveret til 1,0x, hvilket giver Lundbeck både tid og handlerum frem mod patentkløften. Eksekveringen ligger også foran planen på de finansielle mål, idet 2027-målet om en justeret EBITDA-margin over 30% allerede blev nået i 2025 med 32%, og en opdatering af de mellemfristede mål ventes i løbet af 2026. 

Omkostningsbasen er det område, investorerne følger tættest. R&D steg 24% CER i H1 med en R&D-ratio på 22,1% i Q2, og ledelsen angiver, at forbruget tenderer mod den øvre ende af intervallet på DKK 5,6-5,9 mia., samtidig med at den kommercielle opskalering frem mod lanceringerne af bexicaserin og amlenetug fortsat ligger foran. Uden margin-guidance efter 2026 vil marginudviklingen sandsynligvis tiltrække en vis opmærksomhed, indtil de mellemfristede mål er opdateret. 

Hovedrisikoen er fortsat den høje eksponering mod det amerikanske marked, som udgør omkring 55% af omsætningen i H1, særligt mod offentlige kanaler, hvor Most Favoured Nation-prissætning, toldsatser og budgetbegrænsninger er vanskelige at kvantificere. Effekten af patentudløbene er tilsvarende vanskelig at estimere, men indtil videre er effekten udskudt frem for realiseret, idet den generiske indtræden på Abilify Maintena kom senere end ventet.

På værdiansættelsen handles Lundbeck fortsat med en rabat til de patentudfordrede peers på tværs af alle centrale multipler (EV/EBIT 8,6x mod en peer-median på 10,1x, EV/FCF 8,5x mod 15,8x og P/E 7,2x mod 10,9x). Rabatten er størst på cash flow, hvor det forventede frie cash flow i perioden 2026-2028 svarer til omkring 40% af den aktuelle markedsværdi. Rabatten er heller ikke blevet indsnævret. Lundbeck har givet et afkast på 6,0% år til dato mod en peer-median på 33,7%. Det skal dog bemærkes, at peer-gruppen generelt består af større selskaber med mindre USA-eksponering end Lundbeck, en risiko der p.t. er vanskelig at kvantificere. 

For yderligere detaljer om halvårsresultaterne og fremgangen i pipelinen fremlægger ledelsen resultaterne her: https://www.inderes.dk/videos/lundbeck-praesentation-af-delarsrapport-for-h1-2026

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra H. Lundbeck A/S for en Corporate Visibility/Digital IR-abonnementsaftale. /Michael Friis og Victor Skriver, d. 04.09.2026 kl. 14:15.

Lundbeck er en farmaceutisk virksomhed. Det største fokus findes i forskning om psykiatriske og neurotiske lidelser, som omfatter behandling af depression, skizofreni, Alzheimers og Parkinsons syndrom. Virksomheden driver forskning, udvikling og videre distribution af lægemidler, hvor kunder findes på globalt plan. Virksomheden blev grundlagt i 1915 og har sit hovedkontor med beliggenhed i Valby.

Læs mere på virksomhedsside