Vækstaktier.dk: FOM sikrer betydningsfuld ordre til europæisk universitet
FOM Technologies har her til morgen offentliggjort, at selskabet har sikret en ordre på sin største og mest avancerede løsning til et europæisk universitet.
FOM Technologies har efter en længerevarende tender proces gennemført et salg af selskabets største og mest avancerede løsning, et FOM moduloR2R-system. Systemet vil blive installeret på universitet for at understøtte avancerede, tværfaglige forskningsprojekter på tværs af forskellige felter med fokus på batteriteknologier, brændselsceller og solceller.
Den nye ordre er foretaget af en tilbagevendende kunde, hvilket understreger den stærke kundetilfredshed og -loyalitet, som FOM Technologies har opbygget med sine kunder, baseret på ydeevne, fleksibilitet og pålidelighed. Ordren har ligeledes medvirket til at styrke selskabets position som en foretrukken leverandør af avancerede coatingløsninger til førende forskningsinstitutioner. Levering af systemet forventet at finde sted i tredje kvartal 2026.
Administrerende direktør, Michael Stadi, udtaler i forbindelse med ordren:
Vi er glade for at kunne levere endnu en materialeforskningsløsning til en af vores eksisterende kunder. Et højt respekteret teknisk universitet kendt for sit stærke fokus på forskning og industriel relevans. FOM moduloR2R-systemet giver den fleksibilitet og præcision, der kræves til avanceret forskning i batterier, brændselsceller og solceller, og vi er overbeviste om, at det vil bidrage til at accelerere innovation på tværs af disse kritiske energiteknologier.