Coloplast har modtaget meddelelse om, at Finanstilsynet dags dato har offentliggjort at det har meddelt Niels Peter Louis-Hansen at det har givet dispensation fra pligten til at fremsætte overtagelsestilbud til aktionærerne i Coloplast A/S i forbindelse med en forestående overdragelse af en kontrollerende indirekte ejerandel i Coloplast A/S fra NPLH Holding ApS til en almennyttig erhvervsdrivende fond.
Der henvises til den af Finanstilsynet afgivne forhåndstilkendegivelse om dispensation fra tilbudspligt af 2. september 2022, som kan tilgås her. Der henvises endvidere til resuméet af Finanstilsynets afgørelse om dispensation af dags dato, som kan tilgås via Finanstilsynets pressemeddelelse her.
Den forestående overdragelse af en kontrollerende indirekte ejerandel i Coloplast A/S er led i et generationsskifte. Den er i overensstemmelse med den hensigt, der tidligere er blevet kommunikeret i forbindelse med etableringen af Coloplast Holding ApS; et holdingselskab stiftet i 2023 af Niels Peter Louis-Hansen og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond med henblik på at understøtte en langsigtet, stabil forankring af den bestemmende indflydelse i Coloplast A/S.
Niels Peter Louis-Hansen har meddelt Coloplast A/S, at gaveoverdragelsen og de dertilknyttede dispositioner forventes gennemført på eller omkring den 1. oktober 2026.
For yderligere information om Coloplast Holding ApS og den tilsigtede langsigtede ejerstruktur henvises til nedenstående selskabsmeddelelser fra 2023:
Hovedaktionær og Fond vil sikre Coloplast med nyt holdingselskab
Kontakter:
| Investorer: | Medier: |
| Kristine Husted Munk Senior Director, Investor Relations Tel. +45 4911 1800 / +45 4911 3266 E-mail: dkkhu@coloplast.com Nicklas Overgaard Senior Manager, Investor Relations Tel. +45 4911 1800 / +45 4911 3301 E-mail: dknioha@coloplast.com | Peter Mønster Head of Media Relations & Corporate Content Tel. +45 4911 2623 E-mail: dkpete@coloplast.com |
Adresse
Coloplast A/S
Holtedam 1
DK-3050 Humlebæk
Danmark
CVR-nr. 69749917
Hjemmeside
www.coloplast.com
Denne meddelelse findes på både dansk og engelsk. I tilfælde af uoverensstemmelser er den engelske version gældende.
Vedhæftet fil
