Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Selskabsmeddelelse

Q-Interline offentliggør resultatet af udbuddet af nye aktier med fortegningsret for eksisterende aktionærer

Q-Interline

5.12.2025 10:00:00 CET | Q-Interline A/S | Antal stemmerettigheder og kapital

Selskabsmeddelelse nr. 39 - 2025, Tølløse den 5. december 2025

Meddelelsen indeholder intern viden.

Q-Interline A/S (”Q-Interline” eller ”Selskabet”) meddelte ved selskabsmeddelelse den 13. november 2025, at bestyrelsen havde besluttet at forhøje Selskabets aktiekapital gennem et udbud af nye aktier (”Nye Aktier”) med fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer (”Udbuddet”). Udbuddet omfattede en fortegningsemission på op til DKK 484.120,56 svarende til 6.051.507 Nye Aktier à nominelt DKK 0,08 med en tegningskurs på DKK 3,00 pr. aktie (”Tegningskursen“) med fortegningsret for Selskabets eksisterende aktionærer ("Eksisterende Aktionærer").

Tegningsperioden for de Nye Aktier udløb tirsdag den 2. december 2025. Ved tegningsperiodens udløb var der udnyttet tegningsretter garantitilsagn samt afgivet bindende ordrer for i alt 4.116.516 Nye Aktier, svarende til minimumudbuddet og en samlet kontant tegning på DKK 12.349.548. Bestyrelsen har besluttet af gennemføre Udbuddet, da minimumsudbuddet er opnået. Der er i alt tegnet 68,0 % af Udbuddet. Aktiekapitalen forhøjes herved med nominelt DKK 329.321,28, og Q-Interline får tilført et forventet nettoprovenu på ca. DKK 11,1 mio. efter fradrag for omkostninger ved Udbuddet på ca. DKK 1,3 mio.  

Der foretages således fuld allokering til alle tegningsordrer med tegningsretter og til fortegningsinvestorerne.

Resterende aktier tegnet uden tegningsretter får tildelt det ønskede antal aktier. Der er desuden tegnet Nye Aktier af garantistillere.

Meddelelse om allokering gives via investors eget pengeinstitut. Udbuddet forventes gennemført, når indbetalingen for alle Nye Aktier er sket, og kapitalforhøjelsen ifm. udstedelsen af de Nye Aktier er registreret hos Erhvervsstyrelsen, forventeligt torsdag den 11. december 2022.

I forbindelse med offentliggørelsen af resultatet for Udbuddet udtaler CEO Martin R. Henriksen: ”Vi er rigtigt glade for den pæne interesse, der har været fra investorerne. Det viser, at investorerne har tillid til Q-Interline som firma, vores medarbejdere samt ledelsen. Vi har etableret et solidt fundament de seneste 4 år, og med denne kapitalrejsning får vi et stærkt udgangspunkt til at fortsætte den næste fase af vores vækst, hvor vi indenfor en overskuelig fremtid forventer at generere positivt cash flow. Jeg vil gerne rette en stor tak til eksisterende og nye aktionærer, som på denne måde endnu en gang har vist os tillid.”

De Nye Aktier vil blive udstedt og leveret i den midlertidige ISIN-kode DK0064531719. Den midlertidige ISIN-kode vil ikke blive optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market, men vil blive sammenlagt med den eksisterende ISIN-kode DK0061677135. Sammenlægningen forventes at blive gennemført den 16. december 2025.

De Nye Aktier forventes optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market under ISIN-koden DK0061677135 for eksisterende aktier den 15. december 2025. Efter gennemførelse af Udbuddet forhøjes Selskabets aktiekapital fra nominelt DKK 1.452.361,84 fordelt på 18.154.523 aktier à nominelt DKK 0,08 til i alt nominelt DKK 1.781.683,12 fordelt på 22.271.039 aktier à nominelt DKK 0,08. Hver aktie à nominelt DKK 0,08 giver én stemme, og det totale antal af stemmeretter i Selskabet vil efter gennemførelsen af Udbuddet være 22.271.039.

Q-Interline vil offentliggøre en selskabsmeddelelse, når kapitalforhøjelsen er registreret hos Erhvervsstyrelsen. Herefter vil Selskabets nye vedtægter blive lagt på Selskabets hjemmeside. 

Eventuelle henvendelser vedrørende denne meddelelse bedes rettet til:

Q-Interline A/S:
Stengårdsvej 7
DK – 4340 Tølløse
CVR-nummer: 19614409
Hjemmeside www.q-interline.com

Kontakter:

Martin Roithner Henriksen
CEO / adm. Direktør
Tlf.: (+45) 53 80 06 09
E-mail: mrh@q-interline.com

Ralph Mathiesen
CFO / Økonomidirektør
Tlf.: (+45) 31 24 54 18
E-mail: rma@q-interline.com

Certified Adviser
Norden CEF A/S
John Norden
Tlf.: (+45) 20 72 02 00
jn@nordencef.dk

Om Q-Interline A/S

Q-Interline er en ingeniørvirksomhed, som udvikler højteknologiske analyseløsninger til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning.

Q-Interline udvikler dels egne front-end software løsninger og dels software til automatisk cloud-overvågning af både analyseinstrumenter og matematiske kalibreringsmodeller.

Selskabet er blandt de førende leverandører af analyseudstyr til mejerisektoren i Skandinavien, og Q-Interline har leveret analysesystemer til kunder i 44 lande verden over inden for fødevare- og mejeriindustrien, landbrug, farmaceutisk og kemisk industri.

Selskabet har gennem mere end 29 år akkumuleret branchekendskab og udviklet nye innovative patenterede løsninger til fødevareanalyse, og står i dag med en konkurrencedygtig produktportefølje baseret på førende teknologi.

Q-Interline bidrager på den måde til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.

 

Vedhæftninger

  • Download selskabsmeddelelse.pdf
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.