Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Pressemeddelelse

Nordnet: Topaktier i marts: Danskerne sælger ud af USA

Nordnet

Aktiehandlen i marts har været præget af, at danskerne i høj grad sælger ud af de store amerikanske selskaber. Det viser, at usikkerheden omkring USA og Donald Trump har sat sine tydelige spor hos de danske investorer.

Det har været en begivenhedsrig måned på aktiemarkedet, hvor Nordnets 540.000 kunder straffer de amerikanske selskaber, alt imens de fortsat opruster porteføljen med forsvar og luftfart. 

8 af de 10 mest solgte aktier i marts er amerikanske. Når investorerne sælger så stort ud af USA, kan det blandt andet skyldes usikkerheden om, hvad Donald Trumps toldplaner får af konsekvenser for det globale aktiemarked. Samtidigt kan vi heller ikke udelukke, at der for nogle investorer i højere grad er tale om et boykot af amerikanske selskaber, som vi også har set på dagligvarer. 

Den mest solgte aktie i marts er Apple, der den seneste måned er faldet tæt på 10 %. På listen finder vi også store selskaber, som Tesla, Microsoft og Amazon.com.

Massivt fokus på forsvar 

I marts er tre ud af de fire mest købte aktier henholdsvis SAAB AB ser. B, Rheinmetall AG og KONGSBERG GRUPPEN, hvilket er nøjagtigt det samme billede, som vi så i februar. De fortsatte opkøb indikerer, at troen på forsvarssektoren blandt de danske investorer kun vokser sig større. 

Det understreges yderligere af, at den 5. mest købte aktie i marts var IT-virksomheden Gomspace Group. Den svenske virksomhed udvikler, designer og sælger nanosatellitter, som er udviklet til at levere sporing, kommunikation og cybersikkerhed og bruges i dag i en række forskellige industrier, bl.a. forsvar og sikkerhed, luftfart og telekommunikation. 

Sidst er det naturligvis værd at nævne, at det for tredje måned i træk er Novo Nordisk, som topper listen over de mest købte aktier i marts.

Mest købte aktier (netto) Mest solgte aktier (netto)
1: Novo Nordisk B A/S 1: Apple
2: SAAB AB ser. B 2: Tesla
3: Rheinmetall AG 3: Microsoft
4: KONGSBERG GRUPPEN 4: Amazon.com
5: GomSpace Group AB 5: Netflix
6: BAE Systems PLC 6: Advanced Micro Devices
7: Scandinavian Astor Group 7: Green Hydrogen Systems A/S
8: Hensoldt AG 8: Alphabet A
9: Gubra A/S 9: Walmart
10: Danske Bank A/S 10: Ørsted A/S


 

Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.