Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
    • Transskriptioner
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Pressemeddelelse

NKT indgår toneangivende kobberaftale på seks mia. euro med KGHM

NKT

NKT har forlænget sin langsigtede aftale om kobberforsyning med den førende europæiske mine- og smeltevirksomhed KGHM. Den nye kontrakt sikrer en stabil forsyning af europæisk produceret kobber til NKT's produktion af elkabler i det kommende årti og garanterer dermed forsyningssikkerhed frem til 2036.

NKT's kobberbehov fortsætter med at stige i takt med virksomhedens udvidelse af produktionskapaciteten for at imødekomme den høje globale efterspørgsel efter elkabler. Adgang til pålidelige kobberkilder er derfor afgørende for at bevare NKT's konkurrenceevne og styrke robustheden i virksomhedens værdikæde.

Med udgangspunkt i et langsigtet perspektiv på udviklingen i kobbermarkedet har NKT styrket sin forsyningssikkerhed for det kommende årti gennem en fornyet aftale med KGHM. Kontrakten er med til at realisere NKT's strategiske ambitioner om at levere pålideligt, bæredygtigt og i stor skala, samtidig med at virksomhedens eksponering over for markedsudsving og geopolitisk usikkerhed reduceres.

- Vores udvidede partnerskab med KGHM er et vigtigt skridt mod at sikre den langsigtede kobberforsyning, som understøtter vores evne til at levere pålidelige elkabel-løsninger til vores kunder. KGHM er en mangeårig og betroet partner for NKT og har konsekvent demonstreret stærk driftspræstation og høj kvalitet i deres produktion. Ved at styrke dette samarbejde forstærker vi vores forsyningskædes robusthed, reducerer vores eksponering over for markedsudsving og sikrer et stabilt fundament for NKT's fortsatte vækst, siger Claes Westerlind, CEO i NKT.

KGHM opererer på tværs af hele kobberværdikæden - fra minedrift, smeltning og raffinering til genanvendelse og stangproduktion. Ved at udnytte KGHM's vertikalt integrerede produktionskapacitet og stærke europæiske tilstedeværelse sikrer NKT stabil og pålidelig adgang til europæisk produceret kobber til en betydelig del af virksomhedens fremtidige behov. Dette er særligt vigtigt i lyset af EU's strategi om at styrke modstandsdygtigheden ved at støtte lokal produktion af kritiske råmaterialer samt den stigende opmærksomhed på lokalt indhold i forsyningskæderne.

- Vores langsigtede samarbejde med NKT understreger KGHM's position som en pålidelig leverandør af kobberprodukter af høj kvalitet i et krævende marked. Det afspejler den tillid, vi har opbygget sammen, og vores fælles engagement i at støtte energiomstillingen. Vi værdsætter dette partnerskab og er stolte af, at vores kobber fortsat vil bidrage til de avancerede og bæredygtige løsninger, NKT udvikler, siger Remigiusz Paszkiewicz, fungerende direktør for KGHM Polska Miedź S.A.

KGHM's produktionsanlæg og smelteværker er Copper Mark-certificeret og er fuldt på linje med NKT's engagement i ansvarlig sourcing, grundig due diligence og høje etiske standarder for mennesker, lokalsamfund og miljøet. KGHM arbejder også på yderligere at reducere CO₂-intensiteten af sine kobberprodukter, og dermed at styrke bæredygtigheden for de materialer, der leveres til NKT.

Bæredygtighed er indlejret i KGHM's driftsstrategi og styrer investeringsbeslutninger, teknologiudvikling og langsigtet værdiskabelse på tværs af hele værdikæden. Dette gør det muligt for NKT at tilbyde kunderne løsninger med lavere CO₂-aftryk og ansvarligt fremskaffede materialer, hvilket styrker NKT's konkurrenceposition og troværdighed på markeder, hvor bæredygtighed spiller en stadig større rolle.

Fakta om kontrakten

  • Varighed: Aftalen forlænger den eksisterende kontrakt med yderligere ni år (2028-2036). Den nuværende kontrakt løber frem til udgangen af 2027.
  • Kontraktværdi: Den samlede anslåede værdi af kontraktforlængelsen er omkring 6 mia. euro for perioden 2028-2036 baseret på nuværende forudsætninger.
  • Kobbermængde: Den aftalte mængde kobber svarer til produktionen af installationskabler, der kan nå rundt om Jorden 1.000 gange.

Billedtekst: NKT har underskrevet en aftale med KGHM, som sikrer kobberforsyning for de kommende 10 år. Fra underskrivelsen (forrest fra venstre mod højre): Remigiusz Paszkiewicz, interim President of the Management Board, KGHM, Piotr Krzyzewski, CFO, KGHM, Will Hendrikx COO og Deputy CEO, NKT og Claes Westerlind, President and CEO, NKT. Bagerst fra venstre mod højre: Mohsen Banaei Fard, Category Director, Metals, NKT og Jimmy Hermansson, SVP, Head of Group Procurement, NKT.

Om KGHM
KGHM Polska Miedź S.A. er en integreret kobberproducent med egne mineralressourcer, miner, koncentratorer og metallurgiske anlæg, der producerer kobber både i form af katoder og kobbertråd. Virksomheden er den største producent af minedriftet kobber i Europa og er medlem af den eksklusive gruppe af de 10 største kobberproducenter i verden. Ifølge World Silver Survey 2025-ranglisten er virksomheden den næststørste sølvproducent globalt. KGHM's metallurgiske anlæg har den prestigefyldte Copper Mark-certificering, som bekræfter en effektiv kobbermetallurgisk produktion, der lever op til de højeste standarder. www.KGHM.com

Om NKT
NKT forbinder en grønnere verden med sin førende kabelteknologi og spiller en vigtig rolle i, at verden bevæger sig mod ren energi. NKT designer, producerer og installerer lav-, mellem- og højspændingskabelløsninger, der muliggør pålidelig transmission af  energi. Siden 1891 har NKT fornyet kabelteknologien, der sikrede strøm til de første elpærer og til de gigawatt, der i dag bliver genereret af vedvarende energikilder. NKT har hovedkontor i Danmark, opererer fra mere end 30 lokationer globalt og beskæftiger cirka 6.000 medarbejdere. NKT er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen og havde i 2024 en omsætning på 3,3 mia. Euro. NKT - We connect a greener world. www.NKT.com

Kontakt
Lene Christoffersen, Communications Partner
+45 2337 2105 / lene.christoffersen@nkt.com

Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.