Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
    • Transskriptioner
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Pressemeddelelse

NKT indgår langsigtet partnerskab med tysk energiselskab om levering af landkabler

NKT

NKT har indgået et eksklusivt, flerårigt partnerskab med det tyske energiselskab Mainova med fokus på tæt samarbejde og levering af højspændingskabler til den igangværende opgradering af elnettet i Frankfurt am Main.

Det tyske elnet er under konstant udvikling for at understøtte overgangen til vedvarende energi og den generelle elektrificering. For at støtte den igangværende opgradering af transmissionsnettet i Frankfurt am Main har NKT indgået et langsigtet partnerskab med det tyske energiselskab Mainova for at fortsætte de rettidige investeringer i udvidelsen af byens elnet. Partnerskabsaftalen løber indtil 2033 år og omfatter et tæt samarbejde og løbende levering af primært 110 kV HVAC landkabler.

 - Som drivkraft i energiomstillingen er vi afhængige af stærkt samarbejde med NKT for at styrke forsyningssikkerheden og fremtidssikre vores energiinfrastruktur. Gennem partnerskabet fremmer Mainova et af Tysklands største infrastrukturprojekter til udvidelse af elnettet i Frankfurt til gavn for befolkningen, økonomien og en bæredygtig energifremtid i Frankfurt og Rhine-Main-regionen, siger Peter Arnold, medlem af bestyrelsen i Mainova.

Partnerskabet med NKT er et centralt element i Mainovas strategiske fokus på at opgradere elnettet ved at modernisere infrastrukturen og øge transmissionskapaciteten for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter elektricitet i takt med, at byen vokser. 

- Vi er glade for at fortsætte det tætte samarbejde med Mainova for at støtte den igangværende udvikling og opgradering af elnettet i Frankfurt. Partnerskabet giver et stærkt fundament for at styrke byens transmissionskapacitet i forhold til den stigende efterspørgsel drevet af overgangen til vedvarende energi, siger Carsten Wolff, Head of AC Onshore i NKT.

Kablerne og tilbehøret til de forventede projekter, der er inkluderet i partnerskabet, vil blive fremstillet på NKT's tyske fabrikker, hvor størstedelen leveres fra højspændingsfabrikken i Köln.

Partnerskabsaftalen løber indtil 2033.

Om NKT
NKT forbinder en grønnere verden med sin førende kabelteknologi og spiller en vigtig rolle i, at verden bevæger sig mod ren energi. NKT designer, producerer og installerer lav-, mellem- og højspændingskabelløsninger, der muliggør pålidelig transmission af energi. Siden 1891 har NKT fornyet kabelteknologien, der sikrede strøm til de første elpærer og til de gigawatt, der i dag bliver genereret af vedvarende energikilder. NKT har hovedkontor i Danmark, opererer fra mere end 30 lokationer globalt og beskæftiger cirka 6.000 medarbejdere. NKT er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen og havde i 2024 en omsætning på 3,3 mia. Euro. NKT - We connect a greener world. www.NKT.com.

 

Kontakt
Pelle Fischer-Nielsen, External Communications Lead
+45 2223 5870 / pelle.fischer-nielsen@nkt.com

Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.