Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Selskabsmeddelelse

MT Højgaard Holding A/S: God fremdrift i de danske aktiviteter i 1. kvartal

MT Højgaard Holding

KVARTALETS RESULTATER

  • MT Højgaard Holding forbedrede som ventet indtjeningen i 1. kvartal, trods utilfredsstillende resultater i de internationale aktiviteter.
  • Omsætningen steg 27% til 2,3 mia. kr. efter tocifret vækst i de danske forretningsenheder.
  • Driftsresultatet før særlige poster steg 23% til 42 mio. kr. efter god fremdrift i de danske forretningsenheder, især MT Højgaard Danmark.
  • MT Højgaard International fik et driftsunderskud på -19 mio. kr. Restruktureringen af aktiviteterne i Grønland er intensiveret efter tab på igangværende entreprisesager.
  • Resultatet før skat af fortsættende aktiviteter blev fordoblet til 18 mio. kr.
  • Afkastet af investeret kapital (ROIC) steg i tråd med de finansielle ambitioner til 21,6%.
  • Pengestrømmene fra driften steg til 44 mio. kr., en forbedring på 58 mio. kr.
  • Den rentebærende gæld blev nedbragt til 534 mio. kr. fra 700 mio. kr. ved udgangen af 1. kvartal 2022.

HØJ ORDREBEHOLDNING

  • Selv om efterspørgslen i det danske bygge- og anlægsmarked var faldende, steg ordreindgangen. Strategiske byggepartnerskaber og andre projekter i samarbejdsformer bidrog til væksten.
  • Ordreindgangen på 4,1 mia. kr. var 130% højere end i 1. kvartal 2022. Der var et godt mix mellem opgavetyper og projektstørrelser samt geografisk spredning.
  • Ordrebeholdningen havde ved kvartalets udgang en værdi på 15,7 mia. kr. – en stigning på 13% fra årsskiftet og 48% fra 1. kvartal 2022.
  • Desuden havde koncernen vundne, men endnu ikke tildelte ordrer til en værdi af 1,5 mia. kr. Hertil kommer bidrag fra strategiske byggepartnerskaber og joint ventures.

FORVENTNINGER TIL 2023

  • Forventningerne til 2023 er uændrede og understøttes af en høj ordrebeholdning og en god eksponering mod områder i vækst i et ellers faldende marked.
  • Omsætningen ventes uændret at stige 4-10% til 9,0-9,5 mia. kr.
  • Driftsresultatet før særlige poster ventes uændret at stige 9-18% til 300-325 mio. kr.
  • Fremgangen ventes at blive drevet af højere aktivitet og bedre indtjening i de danske virksomheder. I de internationale virksomheder fortsætter restruktureringen.
  • Med den kendte fasning af projekter ventes omsætning og indtjening fortsat at blive højest i 2. halvår.
  • Ca. 88% af årets forventede entrepriseomsætning var kontraheret ved udgangen af 1. kvartal.

"De danske forretningsenheder skabte fortsat vækst og gode resultater i 1. kvartal. Aktiviteten i koncernen var høj trods et lavere tempo i markedet. Vi sikrede et godt afkast af den investerede kapital og styrkede både pengestrømme og likviditet. Samtidig har vi intensiveret restruktureringen af de internationale aktiviteter," siger koncernchef Henrik Mielke.

Kontakt:

Henvendelse til CEO Henrik Mielke og CFO Rasmus Untidt kan ske på telefon +45 22 70 93 65.

Henrik Mielke og Rasmus Untidt præsenterer kvartalsrapporten på en telekonference i dag (11. maj) kl. 10.00 (CEST). Telekonferencen kan følges live her.

Vedhæftede filer

  • MTHH_Selskabsmeddelelse_Q1_DK
  • MTHH_Q1_2023_rapport_DK
  • mthh-2023-03-31-da

Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.