Investormeddelelse nr. 25. 2023, Tilsagn om tilskud under ELFORSK 2023-puljen
Ennogie Solar Group har sammen med et konsortium bestående af en bred sammensætning af aktører modtaget tilsagn til projektet ”Super-Integration” under ELFORSK 2023-puljen.
Det inkluderer bl.a. Danfoss og Ennogie, som leverer komponenter, serviceleverandørerne AK-Centralen og S.C. Nordic, vidensinstitutionerne DTU Compute og Teknologisk Institut samt Coop som slutbruger.
Projektet skal ved hjælp af nye algoritmer og digitale styresystemer bl.a. bidrage til at optimere driften af supermarkeders kompressorer og solceller,samt sikre varmegenvinding til fjernvarmesystemet.
Projektet har samlet fået tilsagn om støtte på DKK7,6 mio. kr. fra ELFORSK.
ELFORSK, som administreres i et samarbejde mellem Green Power Denmark og Energistyrelsen, modtog i alt 10 ansøgninger om støtte på i alt 71,6 millioner kroner.
Se mere her:
https://elforsk.dk/nyheder/pressemeddelelse/supermarkeder-skal-taettere-samspil-med-energisystemerne
Med venlig hilsen
Ennogie Solar Group A/S
Kontaktperson: Adm. dir. Lars Brøndum Petersen +45 53 56 27 54 / LBP@ennogie.com
Kontakter
- Lars Brøndum Petersen, Co-Founder og CEO, +45 5356 2754, lbp@ennogie.com
Om Ennogie
Ennogie Solar Group er en grøn vækstvirksomhed, der udvikler, producerer og sælger bygningsintegrerede solcelletage og energisystemer.