KØBENHAVN, Danmark – 19. oktober 2026
GreenMobility indgår samarbejde med OBI Media om salg af reklameplads på selskabets flåde af elektriske delebiler og varebiler. Fra 1. januar 2027 kan annoncører komme ud overalt i København og Aarhus og videre ud i landet på et medie, der bevæger sig dér, hvor danskerne er.
GreenMobility, der er børsnoteret på Nasdaq Copenhagen og driver elektriske delebiler i København og Aarhus, har indgået en samarbejdsaftale med OBI Media ApS. OBI Media får ret til at sælge reklameplads på GreenMobilitys flåde på ca. 1.600 elektriske personbiler og varebiler.
Hvor traditionelle outdoor-reklamer står ét sted, kører GreenMobilitys biler hver dag gennem byernes centrum, boligkvarterer og erhvervsområder og ud til lufthavn, indkøbscentre og destinationer i store dele af landet. Annoncørerne får dermed en synlighed, der følger trafikken, og ikke kun rammer dem, der tilfældigvis passerer en fast skærm. Tilsammen skaber bilerne millioner af eksponeringer, og det kan annoncørerne nu udnytte til at nå bredt ud i både by og land.
OBI Media påbegynder salget med det samme, og de første kampagner kan køre fra 1. januar 2027.
Kasper Gjedsted, Group CEO, GreenMobility:
"Vores biler er overalt i København og Aarhus og kører hver dag langt ud i landet. Vi tror på, at det gør dem til et af de stærkeste outdoor-medier i Danmark: et medie, der ikke venter på, at folk kommer forbi, men selv kører derhen, hvor de er. Med OBI Media har vi fået en partner med stærk erfaring i salg af outdoor-reklame, og samarbejdet kan give os en ny indtægtskilde fra en flåde, vi allerede har på gaden."
Simon Jørnø, direktør, OBI Media:
"Et rullende medie med 1.600 elbiler i landets to største byer giver annoncørerne en rækkevidde og en fleksibilitet, som faste flader ikke kan matche. Samtidig får brands en grøn afsender. Vi oplever allerede stor interesse og glæder os til at præsentere de første kampagner i det nye år."
GreenMobility A/S (NASDAQ OMX: GREENM) driver Skandinaviens største fuldt elektriske delebilsnetværk med mere end 135.000 månedlige ture og ca. 1.600 elektriske biler. Virksomheden muliggør bæredygtig, on-demand urban transport gennem datadrevet flådestyring og app-baseret adgang til delebiler. Læs mere på https://www.greenmobility.com/dk
GreenMobility PR : Kasper Gjedsted, Group CEO, kg@greenmobility.com +45 21418030