Demant A/S: Periodemeddelelse for Q1 2026
Selskabsmeddelelse nr. 2026-08 5. maj 2026
Periodemeddelelse for Q1 2026
Organisk koncernvækst på 6 % drevet af meget stærk organisk vækst på 9 % i Hearing Aids understøttet af Oticon Zeal
Koncernvækst på 16 % i lokal valuta understøttet af akkvisitionen af KIND Group i 2025
God fremdrift i initiativer til forbedring af lønsomheden, og flere tiltag er implementeret i Q1
Forventningerne til 2026 fastholdes, men den flotte modtagelse af Oticon Zeal gør resultater i den nedre ende af intervallerne for organisk vækst og EBIT før særlige poster mindre sandsynlige
“Første kvartal markerede en stærk start på året for Demant og viste tydeligt styrken i vores innovationskraft. Vi har en førende AI-baseret høreapparatplatform, og vores evne til at vinde markedsandele er intakt. Lanceringen af Oticon Zeal og markedets positive modtagelse af produktet har skabt flotte resultater i vores Hearing Aids-forretning. Det har yderligere styrket vores tillid til produktet og dermed også til vores finansielle forventninger til året. I løbet af kvartalet har vi også gennemført strukturelle ændringer på tværs af organisationen for bedre at kunne positionere virksomheden til højere vækst og forbedret lønsomhed. Med flere omkostningsbesparelser undervejs og et stærkt kommercielt momentum har jeg tiltro til, at Demant – som en førende høresundhedskoncern – kan forbedre livet for endnu flere mennesker med høretab,” siger Søren Nielsen, koncernchef & administrerende direktør for Demant.
Finansiel gennemgang af Q1 2026
| Omsætning (DKK mio.) |
| Vækst | |||||
Forretningsområde | Q1 2026 | Q1 2025 |
| Organisk | Akkvisitiv | LCY | FX | Rapporteret |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hearing Aids, samlet omsætning | 3.356 | 3.148 |
| 11 % | 0 % | 11 % | -4 % | 7 % |
Hearing Aids, intern omsætning | -821 | -678 |
| 19 % | 6 % | 25 % | -4 % | 21 % |
Hearing Aids, ekstern omsætning | 2.535 | 2.470 |
| 9 % | -2 % | 7 % | -4 % | 3 % |
Hearing Care | 3.123 | 2.547 |
| 4 % | 23 % | 26 % | -4 % | 23 % |
Diagnostics | 588 | 603 |
| 4 % | 0 % | 4 % | -6 % | -2 % |
Koncern | 6.246 | 5.620 |
| 6 % | 10 % | 16 % | -5 % | 11 % |
- Koncernen leverede organisk vækst på 6 %, hvilket er i den øvre ende af vores forventninger. Dette var drevet af særligt stærk vækst i Hearing Aids og understøttet af et høreapparatmarked, der voksede 4 % og dermed med en vækstrate i den øvre ende af vores forventninger til året. Koncernen oplevede yderligere vækst på 10 % relateret til akkvisitioner i Hearing Care. Primært som følge af udviklingen i den amerikanske dollar var valutakurseffekter -5 %, hvilket førte til en samlet rapporteret omsætningsvækst på 11 %.
- Hearing Aids oplevede vækst i omsætnngen fra eksterne kunder på 9 % drevet af øgede markedsandele i værdi. Med udrulningen af Oticon Zeal på alle større markeder i Q1 har vi set en betydelig forbedring af Hearing Aids’ vækstmomentum understøttet af både Zeal og vores eksisterende produktportefølje. Dette viser tydeligt efterspørgslen efter vores brede portefølje af energieffektive høreapparater, der tilbyder industriførende connectivity og AI-baseret signalbehandling. Omsætningsvæksten var drevet af både stykvækst og en forbedret gennemsnitlig salgspris (ASP) som følge af positive ændringer i produkt- og kanalmiks. Samlet set understreger denne udvikling vores betydelige innovationskraft og den positive modtagelse af Oticon Zeal.
- Hearing Care fortsatte sin positive udvikling fra 2025 og leverede gode resultater i Q1 med organisk vækst på 4 %. Denne udvikling var bredt funderet og afspejlede solide vækstbidrag fra Storbritannien og Nordamerika. Efter afslutningen af KIND-transaktionen i Q4 2025 fortsatte integrationen som planlagt i Q1. KIND er den primære bidragyder til væksten på 23 % fra akkvisitioner.
- Diagnostics oplevede en god start på året med organisk vækst på 4 %. Væksten var drevet både af vores forretning for services og engangsprodukter og af et godt salg af diagnostiske instrumenter. Når vi kigger på vores globale resultater på tværs af produktkategorier, skønner vi, at vi i Q1 har øget vores markedsandel inden for diagnostisk udstyr.
- Som forventet steg koncernens bruttomargin i forhold til Q1 2025. Stigningen var primært drevet af en højere ASP i Hearing Aids og af positive ændringer i forretningsmikset.
- OPEX voksede organisk på niveau med forventningerne, idet vi fortsætter med at investere i innovation, hvilket indebærer løsninger til lancering i H2, samtidig med at vi fastholder vores fokus på omkostningsstyring. Akkvisitioner bidrog betydeligt til OPEX-væksten som følge af konsolideringen af KIND, hvorimod valutakurser reducerede det rapporterede OPEX.
- Til trods for den negative effekt af udsving i valutakurserne så vi en forbedring af koncernens EBIT før særlige poster sammenlignet med Q1 2025. Dette var drevet af stærke resultater i Hearing Aids og af den positive effekt af konsolideringen af KIND.
- Koncernen fortsatte med at levere et solidt cashflow i Q1, hvor både CFFO og FCF var positive. Koncernen fortsatte ligeledes sine opkøbsaktiviteter i Hearing Care. Likviditetstrækket i relation til disse opkøb blev mere end udlignet af fortjenesten fra frasalgene af EPOS og Oticon Medical, som begge blev afsluttet i Q1. Som et resultat heraf og af det forbedrede overskud faldt koncernens gearing-multipel (NIBD/EBITDA før særlige poster) sammenlignet med Q4 2025, om end den stadig ligger over vores mellemlange til langsigtede mål om en gearing-multipel på 2,0-2,5.
- Som meldt ud i februar 2026 har koncernen igangsat nogle strukturelle ændringer på tværs af forretningsområder med henblik på at positionere Demant til øget vækst og lønsomhed. I Q1 implementerede vi flere organisatoriske justeringer, hvilket som forventet resulterede i begrænsede omkostningsbesparelser i perioden. Koncernen er fortsat på rette spor i forhold til at realisere den forventede besparelse på DKK 250 mio. i 2026 og forventer stadig, at de totale omkostningsbesparelser fra de strukturelle ændringer vil beløbe sig til DKK 500 mio. og vil få fuld effekt i 2028.
Forventninger til 2026
Vi fastholder vores forventninger til 2026, men den flotte modtagelse af Oticon Zeal gør resultater i den nedre ende af intervallerne for organisk vækst og EBIT før særlige poster mindre sandsynlige:
Parameter | Forventninger til 2026 |
Organisk vækst | 3-6 % |
EBIT før særlige poster | DKK 4.100-4.500 mio. |
Aktietilbagekøb | Ingen |
Forventningerne er baseret på følgende nøgleantagelser som beskrevet nedenfor, som fastholdes:
- Som følge af generel makroøkonomisk usikkerhed forventer vi, at vækstraten i værdi på det globale høreapparatmarked vil være 2-4 % i 2026, hvilket er en konservativ antagelse, der midlertidigt ligger under vores mellemlange til langsigtede forventninger.
- Vi forventer, at koncernen kun i begrænset omfang vil blive påvirket af told, men for 2026 inkluderer vi en effekt af told på ca. DKK -25 mio. på vores Diagnostics-forretningsområde baseret på de p.t. indførte toldsatser i USA.
- Vi har lanceret et koncernomfattende tiltag med henblik på at forbedre lønsomheden, som forventes at føre til omkostningsbesparelser, der vil påvirke EBIT før særlige poster positivt med ca. DKK 250 mio. i 2026. Effekten forventes for størstedelens vedkommende at materialisere sig i H2, hvilket betyder, at EBIT før særlige poster vil blive skævt fordelt mod H2.
- Som følge af valutakursændringer i 2025 forventer vi en effekt af valutakurser på EBIT før særlige poster på ca. DKK -200 mio. i forhold til 2025. Effekten forventes at blive ligeligt fordelt mellem H1 og H2.
- Vi forventer, at KIND i 2026 vil bidrage med ca. DKK 300 mio. til koncernens EBIT før særlige poster.
- Vi forventer at afholde omkostninger indregnet som særlige poster på i alt DKK 325 mio. Disse omkostninger vedrører tidligere udmeldte transaktions- og integrationsomkostninger efter akkvisitionen af KIND, som beløber sig til ca. DKK 125 mio. Derudover vil de udmeldte organisatoriske og strukturelle ændringer i koncernen medføre engangsomkostninger på yderligere DKK 200 mio., som hovedsageligt relaterer sig til aftrædelsesordninger og omkostninger i forbindelse med gennemførelse af de udmeldte tiltag.
Yderligere antagelser omkring den finansielle modellering for 2026 fremgår af nedenstående tabel:
Parameter | Antagelser vedrørende 2026 |
Akkvisitiv vækst | 9 % baseret på omsætning fra akkvisitioner gennemført pr. 4. maj 2026 (tidligere 8 %) |
Valutakursvækst | -2 % baseret på valutakurser opgjort pr. 4. maj 2026 inkl. valutakurssikring |
Særlige poster | DKK -325 mio. |
Effektiv skattesats | Ca. 23 % |
Telekonference
Demant afholder en telekonference den 6. maj 2026 kl. 14.00 CEST. Telekonferencen vil blive vist via webcast på vores hjemmeside www.demant.com. Hvis man ønsker at deltage i telekonferencen for at stille spørgsmål, bedes man forhåndsregistrere sig her for at modtage opkaldsdetaljer og adgangskode. Præsentationen, der vises på telekonferencen, vil blive uploadet på vores hjemmeside, kort før konferencen starter.
Yderligere information: Søren Nielsen, koncernchef & adm. direktør Telefon +45 3917 7300 | Øvrige kontaktpersoner: René Schneider, CFO Peter Pudselykke, Head of Investor Relations Gustav Høegh, Investor Relations Officer Maribel Alonso Francisco, Communication Manager |
Ledelseskommentarer
Markedsudvikling
Samlet set så vi vækst i Q1 2026 på markedet for høresundhed, som vi henvender os til, og som omfatter markederne for høreapparater samt diagnostisk udstyr og services.
Høreapparatmarkedet
Baseret på tilgængelige markedsstatistikker, som dækker ca. to tredjedele af markedet for høreapparater, og på vores egne antagelser vurderer vi, at det globale høreapparatmarked oplevede stykvækst på ca. 3 % i Q1 sammenlignet med samme periode i 2025. Væksten var bredt funderet, idet alle regioner oplevede vækst, om end en smule under den strukturelle stykvækstrate på 4-6 %. Denne udvikling var som forventet. Vi skønner, at ændringer i geografi- og kanalmiks understøttede den globale ASP-udvikling i Q1, hvilket førte til en estimeret vækstrate i værdi på ca. 4 % på det globale høreapparatmarked. Dette er i den øvre ende af vores formodning om markedsvækstraten i værdi for 2026.
Skønnet stykvækst på markedet for høreapparater pr. region
| 2025 | 2026 | ||||
Region | Q1 | Q2 | Q3 | Q4 | FY | Q1 |
Europa | 4 % | 3 % | 4 % | 8 % | 5 % | 2 % |
Nordamerika | -3 % | 2 % | 2 % | 0 % | 1 % | 3 % |
Heraf USA (kommercielt marked) | -5 % | 4 % | 2 % | 0 % | 0 % | 3 % |
Heraf USA (VA) | -1 % | 1 % | 4 % | -1 % | 1 % | 4 % |
Rest of world | 4 % | 5 % | 4 % | 3 % | 4 % | 4 % |
Global | 2 % | 3 % | 3 % | 4 % | 3 % | 3 % |
Vi skønner, at stykvæksten i Europa var ca. 2 % i Q1 sammenlignet med samme periode i 2025. Væksten var primært drevet af Tyskland og Frankrig. I Storbritannien var væksten negativ trods vækst på det private marked, da stykvæksten i NHS faldt efter et stærkt Q4 2025. Hvis vi vender blikket bort fra de tre største markeder, vurderer vi, at flere mellemstore europæiske markeder oplevede god vækst i perioden.
I Nordamerika var stykvæksten 3 % i Q1. Væksten på det amerikanske kommercielle marked var ligeledes 3 % drevet af segmentet for egenbetaling. Denne vækstrate var imidlertid i betydelig grad påvirket af negativ vækst i managed care-segmentet (forsikringsdækket behandling), hvilket tyngede den samlede markedsvækst. Delvist understøttet af lave sammenligningstal øgedes stykvæksten i VA sekventielt til 4 %. I Canada var stykvæksten fortsat solid i Q1.
Hvis vi kigger ud over Europa og Nordamerika, skønner vi, at stykvæksten i Rest of world-regionen var ca. 4 %. Væksten i Japan var stærk, og vi vurderer, at det kinesiske marked oplevede vækst til trods for fortsat udfordrende markedsdynamikker. Australien oplevede svagt negativ vækst i perioden, mens adskillige vækstmarkeder leverede solid stykvækst i Q1.
Markedet for diagnostisk udstyr
På baggrund af forbedrede markedstendenser for diagnostiske instrumenter og services mod slutningen af 2025 vurderer vi, at markedsvæksten var svagt positiv i Q1 drevet af markedet for diagnostisk udstyr samt markedet for services og engangsprodukter.
Hearing Aids
Den organiske vækst i salget til eksterne kunder lå på 9 % Q1 2026, da forretningsområdet oplevede betydeligt vækstmomentum efter lanceringen af Oticon Zeal, som leverede vækst, der overgik de lagte planer. Dette blev yderligere understøttet af vækst i vores eksisterende produktportefølje, hvilket illustrerer den efterspørgsel, vi ser fra både kunder og brugere, efter vores brede portefølje af energieffektive høreapparater, der tilbyder industriførende connectivity og AI-baseret signalbehandling. Væksten var også understøttet af, at høreapparatmarkedet voksede med 4%, hvilket var i den øvre ende af vores forventninger. I Q1 så vi både stykvækst og et stærkt bidrag fra ASP-udviklingen sammenlignet med Q1 2025, og vi skønner, at vi har øget vores markedsandel i værdi betydeligt.
I Europa så vi god organisk vækst drevet af solide resultater i Tyskland og Storbritannien samt gode resultater opnået på flere mellemstore markeder. Væksten i Frankrig var svagt positiv.
Nordamerika oplevede stærk tocifret vækst drevet af resultaterne på det amerikanske kommercielle marked og i VA, hvor Oticon Zeal har været tilgængelig i sidstnævnte kanal siden 1. maj 2026. Trods nedgang i markedet for managed care-segmentet leverede vi meget stærk vækst i kanalen, dog fra et lavt sammenligningsniveau. Understøttet af lanceringen af Oticon Zeal i Q1, var væksten i Canada solid.
Trods negativ vækst i Japan og Kina og i vores Pacific-region var den organiske vækst flad i Asien. Den organiske vækst i Australien var god, og i vores Rest of world-region, som primært består af vækstmarkeder, så vi stærk organisk vækst.
Hearing Care
Hearing Care leverede fortsat gode resultater, som udmøntede sig i organisk vækst på 4 % trods stærke sammenligningstal. Denne udvikling var drevet af meget stærke resultater særligt i Storbritannien, men også i Nordamerika. Den akkvisitive vækst på 23 % var primært drevet af akkvisitionen af KIND i Tyskland. Opkøb i Storbritannien bidrog ligeledes til den akkvisitive vækst i den sidste del af perioden. Når vi kigger på den organiske vækstrate i Q1, kan vi se, at væksten primært var drevet af styk, men vi har kan også se et positivt bidrag fra en højere APS’en primært som følge af positive ændringer i produktmikset.
Europa oplevede solid organisk vækst drevet af stærke resultater i Storbritannien og i flere af vores mellemstore markeder, særligt i Polen. I Tyskland så vi god organisk vækst, som blev yderligere understøttet af betydelig akkvisitiv vækst. Væksten fra svagt negativ i Frankrig, da stykvæksten blev udlignet af en negativ ASP som følge af ændringer i produktmikset.
I Nordamerika så vi god organisk vækst drevet af fortsat stærkt momentum i Canada. I USA var den organiske vækst stadig solid til trods for stærke sammenligningstal i forhold til markedet. I begge lande var produktmikset positivt påvirket af lanceringen af Oticon Zeal i Q1.
Når vi ser bort fra Europa og Nordamerika, så vi vækst i Australien, hvorimod væksten i Kina var svagt negativ efter nogle kvartaler med gode resultater.
Diagnostics
Den organiske vækst i Diagnostics lå på 4 % drevet af vækst i vores forretninger for diagnostiske instrumenter samt services og engangsprodukter. Forretningsområdet var ikke påvirket af opkøb i Q1.
I Europa var den organiske vækst positiv og især drevet af stærk vækst i Storbritannien og Polen. I Nordamerika var væksten ligeledes positiv drevet af Canada, hvorimod USA oplevede svagt negativ vækst. Væksten i Asien var påvirket af et fortsat afdæmpet kinesisk marked, hvor vi stadig ser negative effekter af vores begrænsede adgang til offentlige markeder. I vores Rest of world-region så vi negativ vækst trods god vækst på flere mindre vækstmarkeder.
Kontakter
- Maribel Alonso Francisco, Communication Manager, +45 3171 9261, msbl@demant.com
Om Demant A/S
Demant is a world-leading hearing healthcare group that offers innovative technologies, solutions and expertise to help people hear better. In every aspect, from hearing care and hearing aids to diagnostic equipment and services, Demant is active and engaged. Headquartered in Denmark, the Group employs more than 26,000 people globally and is present with solutions in 130 countries creating life-changing differences through hearing health. William Demant Foundation holds the majority of shares in Demant A/S, which is listed on Nasdaq Copenhagen and among the 25 most traded stocks.