Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
    • Transskriptioner
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Selskabsmeddelelse

Dataproces Group A/S: Kasper Lund Nødgaard udnævnes til administrerende direktør (CEO)

Dataproces Group

5.1.2026 08:29:27 CET | Dataproces Group A/S | Intern viden

Selskabsmeddelelse nr. 27/2025 - Kasper Lund Nødgaard udnævnes til administrerende direktør (CEO)

Dataproces’ bestyrelse har i dag udpeget Kasper Lund Nødgaard som ny fast administrerende direktør (CEO) i Dataproces Group A/S med virkning fra 05.01.2026. Kasper har siden 29.10.2025 varetaget rollen som interim CEO.

Kasper har i interim-perioden leveret markante resultater. På kort tid er salgsudviklingen vendt, og Dataproces har leveret en rekordmåned samt en særdeles stærk december. Bestyrelsen vurderer samtidig, at Kasper har håndteret CEO-ansvaret meget stærkt i en periode med høje krav til tempo, eksekvering og stabil ledelse.

 

Bestyrelsen har derudover fulgt Kaspers arbejde med den strategi, der skal føre Dataproces mod virksomhedens 2030-mål, og er meget tilfreds med både retning, kvalitet og engagement. Bestyrelsen ønsker, at Kasper som fast CEO 100% ejer og driver eksekveringen af den strategi, der fremlægges.

 

Kasper har et indgående kendskab til Dataproces’ forretning og har været en nøgleperson i vækstinitiativer, herunder udvidelsen til Tyskland, samt en central drivkraft bag Dataproces’ første opkøb, som er gennemført og eksekveret til bestyrelsens tilfredshed. Kasper er samtidig vellidt og respekteret internt i organisationen og har et stærkt omdømme hos Dataproces’ kunder, hvor faglighed og tillid er vægtet højt.

 

Bestyrelsesformand Hans Christian Maarup udtaler: 

“Jeg har haft et nært samarbejde med næstformanden om at finde den helt rigtige profil, og det glæder mig, at vi i bestyrelsen er nået til enighed om at udpege Kasper som ny fast CEO. Kasper har på kort tid vendt salgsudviklingen, leveret en rekordmåned og en fantastisk december, og han har klaret opgaven som interim CEO rigtig stærkt. Bestyrelsen er meget tilfredse med arbejdet med strategien frem mod 2030-målet og ønsker, at Kasper ejer den strategi, der fremlægges. Med Kaspers kvaliteter har vi den rette CEO til at tage Dataproces videre på det næste store strategiske skridt, vi arbejder på.”

 

Kasper Lund Nødgaard udtaler:

“Jeg er glad og stolt over bestyrelsens tillid. De seneste måneder har vist, hvad vi kan levere, når vi står sammen, og jeg vil gerne takke organisationen for en stærk indsats. Vi har en klar retning frem mod 2030, og jeg ser frem til at fortsætte arbejdet med at udvikle Dataproces – med faglighed, høj kvalitet og kunden i centrum.”

 

Kasper fortsætter i rollen som CEO uden afbrydelse eller yderligere ændringer i den daglige ledelse.

Kontakter

  • Hans Christian Maarup, Bestyrelsesformand, 23335001, hcmaarup@gmail.com
  • John Norden, Certified Advisor, JN@nordencef.dk

Vedhæftninger

  • Download selskabsmeddelelse.pdf
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.