Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
    • Transskriptioner
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Selskabsmeddelelse

CQXA Holdings Pte. Ltd offentliggør det foreløbige resultat og forlænger tilbudsperioden til 12. februar 2026 i forhold til overtagelsestilbuddet til aktionærerne i Asetek

Asetek
Download udgivelse

MÅ IKKE UDGIVES, OFFENTLIGGØRES ELLER DISTRIBUERES, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I ELLER TIL NOGEN JURISDIKTION, HVOR DETTE VILLE UDGØRE EN OVERTRÆDELSE AF DE RELEVANTE LOVE ELLER FORORDNINGER I DEN PÅGÆLDENDE JURISDIKTION

23. januar 2026

Der henvises til selskabsmeddelelserne af 25. november 2025, 19 december 2025, 30. december 2025, 12. januar 2026 og 15. januar 2026 vedrørende det anbefalede, frivillige overtagelsestilbud ("Tilbuddet") til aktionærerne i Asetek A/S ("Asetek" eller "Selskabet") af CQXA Holdings Pte. Ltd. ("Tilbudsgiver"), et 100 % ejet og fuldt kontrolleret datterselskab af Suzhou Chunqiu Electronic Technology Co., LTD. ("Chunqiu") ved tilbudsdokumentet vedrørende Tilbuddet, offentliggjort af Tilbudsgiver den 19. december 2025 ("Tilbudsdokumentet").

Den oprindelige tilbudsperiode begyndte den 19. december 2025 og udløb den 22. januar 2026 kl. 23.59 i overensstemmelse med vilkårene for Tilbuddet som angivet i Tilbudsdokumentet.

Tilbudsgiver har i dag offentliggjort det foreløbige resultat af Tilbuddet i henhold til § 21, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 614 af 2. juni 2025 om overtagelsestilbud.

Foreløbigt resultat af Tilbuddet

Tilbudsgiver har oplyst Asetek om, at Tilbudsgiver pr. 22. januar 2026, baseret på en foreløbig og ikke-bindende opgørelse af accepter, har modtaget accepter under Tilbuddet for 284.855.356 aktier i Asetek, svarende til cirka 89,51% af den samlede aktiekapital og de tilknyttede stemmerettigheder i Asetek, eksklusive egne aktier. Dette indikerer, at minimumsacceptbetingelsen ikke er opfyldt på tidspunktet for denne meddelelse.

Forlængelse af Tilbuddet

Tilbudsgiver har i dag offentliggjort et tillæg ("Tillægget") til Tilbudsdokumentet. Ved Tillægget forlænges den oprindelige tilbudsperiode for Tilbuddet med tre uger, idet Tilbudsgiver har informeret Asetek om, at en sådan forlængelse er nødvendig for at have længere tid til at modtage de udestående regulatoriske godkendelser, som kræves for at opfylde de regulatoriske betingelser for Tilbuddet og for at opfylde minimumsacceptbetingelsen.

Tilbudsgiver forventer på nuværende tidspunkt, at de udestående myndighedsgodkendelser opnås (eller at den gældende ventetid er udløbet) inden Q1 2026.

I henhold til Tilbudsdokumentet blev Tilbuddet gyldigt fra og med 19. december 2025 og udløb den 22. januar 2026 kl. 23:59, medmindre det blev forlænget i overensstemmelse med vilkårene for Tilbuddet som angivet i Tilbudsdokumentet. Ved Tillægget forlænges tilbudsperioden med tre uger, og dermed er tilbudsperioden nu forlænget til og vil udløbe den 12. februar 2026 kl. 23:59.

Tillægget er udarbejdet af Tilbudsgiver og er godkendt af Finanstilsynet den 23. januar 2026. Alle øvrige vilkår og betingelser for Tilbuddet forbliver uændrede.

Dokumenter vedrørende Tilbuddet, samt engelske oversættelser af sådanne dokumenter er, med forbehold for visse begrænsninger, tilgængelige på Aseteks hjemmeside https://ir.asetek.com.

Aktionærer i Asetek opfordres til at læse Tilbudsdokumentet, Tillægget samt bestyrelsens redegørelse af 19. december 2025, hvor bestyrelsen besluttede at anbefale aktionærerne i Asetek at acceptere Tilbuddet i deres fulde længde, inden der træffes beslutning om, hvorvidt Tilbuddet ønskes accepteret.

Opdateret tidsplan med vigtige datoer for Tilbuddet

Som følge af den forlængede tilbudsperiode opdateres Tilbudsgivers forventede tidsplan til følgende:

Dato Begivenhed
22. januar 2026 Udløb af den oprindelige tilbudsperiode - datoen er ikke længere relevant i relation til Tilbuddet.
23. januar 2026 inden kl. 18:00 Offentliggørelse af foreløbigt resultat af Tilbuddet og offentliggørelse af Tillæg til Tilbudsdokumentet vedrørende forlængelse af tilbudsperioden indtil den 12. februar 2026 kl. 23:59.
12. februar 2026 kl. 23:59 Udløb af den forlængede tilbudsperiode (med forbehold for yderligere forlængelse af tilbudsperioden og forudsat at Tilbuddet ikke trækkes tilbage af Tilbudsgiver i overensstemmelse med vilkårene i Tilbuddet).
13. februar 2026 inden kl. 18:00 (CET) Offentliggørelse af det foreløbige resultat af Tilbuddet (alternativt seneste tidspunkt for offentliggørelse af forlængelse af tilbudsperioden, tilbagekaldelse eller gennemførelse af Tilbuddet).
18. februar 2026 Seneste forventede tidspunkt for offentliggørelse af det endelige resultat af Tilbuddet.
20. februar 2026 Seneste forventede dato for afregning af Tilbuddet og betaling af kontant vederlag i henhold til Tilbuddet til de accepterende aktionærer.
24. februar 2026 Seneste dato, hvor tilbudsprisen pr. aktie, der skal betales til aktionærerne i henhold til Tilbuddet, forventes at være tilgængelig på aktionærernes bankkonto*.

* Modtagelse af kontant vederlag af aktionærer, der ikke har en dansk bankkonto, kan være underlagt yderligere behandlingstid.

Kontakt:

CFO Peter Dam Madsen, +45 2080 7200, email: investor.relations@asetek.com

Vedhæftninger:

CQXA Holdings Pte. Ltd. announces the preliminary result of its all-cash voluntary recommended public takeover offer for the shares in Asetek A/S and extends the offer period until 12 February 2026 (Dansk version)

CQXA Holdings Pte. Ltd. announces the preliminary result of its all-cash voluntary recommended public takeover offer for the shares in Asetek A/S and extends the offer period until 12 February 2026 (Engelsk version)

Om Asetek

Asetek (ASTK) er en udvikler og producent af højkvalitets gaminghardware. Selskabet blev grundlagt i 2000 og har etableret sin innovative position som den førende OEM-udvikler og producent af alt-i-en væskekølere til de største PC- og entusiast-gamingbrands. I 2021 introducerede Asetek sin produktlinje til næste niveau af immersive SimSports-gamingoplevelser. Asetek har hovedsæde i Danmark og aktiviteter i Kina og Taiwan.

Om Tilbudsgiver

Tilbudsgiver er et selskab etableret med henblik på at fremsætte Tilbuddet og offentliggøre Tilbudsdokumentet og er 100 % ejet af Chunqiu. Chunqiu er en kinesisk producent af præcisionskomponenter med fokus på forskning, design, fremstilling og salg af strukturelle komponentmoduler og tilhørende præcisionsforme til forbrugerelektronik, historisk med fokus på bærbare computere. Salget sker både til det kinesiske marked og til internationale markeder. Chunqiu har hovedsæde i Kunshan, Suzhou, Kina, og beskæftiger cirka 5.993 medarbejdere. Chunqius aktier er optaget til handel og officiel notering på Shanghai Stock Exchange under aktiesymbolet 603890.

ANSVARSFRASKRIVELSE

Følgende meddelelse er kun til orientering og udgør ikke et tilbud om at købe eller en opfordring til at sælge værdipapirer og er hverken et overtagelsestilbudsdokument eller et prospekt i henhold til EU-forordning 2017/1129, og udgør derfor ikke eller er en del af et tilbud eller en opfordring til at afgive et salgstilbud i nogen jurisdiktion. Vilkårene og betingelserne for Tilbuddet fremgår af Tilbudsdokumentet, som ændret ved Tillægget, og tilhørende materialer, som vil blive gjort tilgængelige for berettigede aktionærer i overensstemmelse med gældende lovgivning.

Denne meddelelse er ikke rettet mod aktionærer i Asetek, der er bosiddende i nogen jurisdiktion, hvor indgivelsen af Tilbuddet, eller accepten heraf, eller denne meddelelse ville være i strid med lovgivningen i en sådan jurisdiktion. Følgelig må hverken denne meddelelse eller andet materiale vedrørende Tilbuddet distribueres i nogen jurisdiktion uden for Danmark eller USA, hvis en sådan distribution ville kræve nogen registrering, kvalifikation eller andet krav i forbindelse med et tilbud om at købe eller sælge værdipapirer eller distribuere dokumenter eller annoncer i forbindelse hermed. Enhver person, der erhverver besiddelse af denne meddelelse eller ethvert andet dokument, der henviser til Tilbuddet, forventes og antages at indhente på egen hånd enhver nødvendig information om eventuelle gældende begrænsninger og at overholde sådanne begrænsninger.

Denne meddelelse udgør ikke et tilbud eller en opfordring til at købe værdipapirer i Asetek eller en opfordring til at købe værdipapirer i henhold til Tilbuddet eller på anden måde. Tilbuddet er udelukkende fremsat på grundlag af tilbudsdokumentet, som ændret ved tillægget, godkendt af Finanstilsynet, som indeholder de fuldstændige vilkår og betingelser for Tilbuddet, herunder oplysninger om, hvordan Tilbuddet kan accepteres. Aktionærer i Asetek rådes til at læse tilbudsdokumentet, som ændret ved tilbudsdokumentet, og de relaterede dokumenter, da de indeholder vigtig information.

Tilbuddet er underlagt dansk lovgivning. Tilbuddet vedrører værdipapirerne i et dansk selskab og er underlagt de oplysningskrav, der gælder i henhold til dansk lovgivning, som kan være væsentligt forskellige fra dem, der gælder i USA.

For aktionærer bosiddende eller hjemmehørende i USA, se venligst meddelelsen nedenfor.

Fremadrettede udsagn

Denne meddelelse kan indeholde, ud over historiske oplysninger, fremadrettede udsagn relateret til det foreslåede overtagelsestilbud. Når ordene "sigter mod", "forventer", "antager", "tror", "kunne", "skønner", "forventer", "har til hensigt", "kan", "planlægger", "bør", "vil", "ville" og lignende udtryk anvendes i denne meddelelse i relation til Tilbudsgiver og Asetek eller Tilbuddet, identificerer de visse af disse fremadrettede udsagn. Andre fremadrettede udsagn kan identificeres i den kontekst, hvori udsagnene fremsættes. Sådanne udsagn er baseret på Tilbudsgivers og ledelsens nuværende forventninger og er underlagt en række usikkerheder og risici, som kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra dem, der er beskrevet i de fremadrettede udsagn. Alle fremadrettede udsagn, der er inkluderet i denne meddelelse, er baseret på oplysninger, der er tilgængelige for Asetek på datoen for denne meddelelse, og undtagen i det omfang Asetek måtte være forpligtet til at opdatere sådanne oplysninger i henhold til gældende værdipapirlovgivning, påtager Asetek sig ingen forpligtelse til at opdatere sådanne fremadrettede udsagn.

Udelukkede jurisdiktioner

Tilbuddet er ikke fremsat, og Asetek-aktierne vil ikke blive accepteret af Tilbudsgiveren til køb fra eller på vegne af personer i nogen jurisdiktion, hvor fremsættelsen eller accepten heraf ikke ville være i overensstemmelse med værdipapir- eller andre love eller regler i en sådan jurisdiktion. Personer, der modtager denne meddelelse og/eller i hvis besiddelse denne meddelelse kommer, er forpligtet til at tage behørigt hensyn til og overholde alle sådanne restriktioner og indhente eventuelle nødvendige tilladelser, godkendelser eller samtykker. Hverken Asetek eller nogen af dets rådgivere påtager sig noget ansvar for nogen overtrædelse af nogen sådan restriktion af nogen person. Enhver person (herunder, uden begrænsning, depotforvaltere, nominerede og trustees), der har til hensigt at videresende denne meddelelse til nogen jurisdiktion uden for Danmark, bør informere sig om lovgivningen i den relevante jurisdiktion, før der tages nogen handling. Distributionen af denne meddelelse i andre jurisdiktioner end Danmark kan være begrænset ved lov, og derfor bør personer, der kommer i besiddelse af denne meddelelse, informere sig om og overholde sådanne restriktioner. Enhver undladelse af at overholde sådanne restriktioner kan udgøre en overtrædelse af værdipapirlovgivningen og reglerne i en sådan jurisdiktion.

Meddelelse til aktionærer i USA

Tilbuddet er underlagt dansk lovgivning. Tilbuddet vedrører værdipapirerne i et dansk selskab og er underlagt de oplysningskrav, der gælder i henhold til dansk lovgivning, som kan være væsentligt forskellige fra dem, der gælder i USA.

Tilbuddet er fremsat i USA i overensstemmelse med Section 14(e) og gældende bestemmelser i Regulation 14E udstedt i henhold til den amerikanske Securities Exchange Act af 1934, som ændret (Exchange Act), og ellers i overensstemmelse med kravene i dansk lovgivning. Tilbuddet er ikke underlagt Section 14(d)(1) eller Regulation 14D udstedt i henhold til Exchange Act. Tilbuddet er ikke underlagt oplysnings- og procedurekrav, der kan være forskellige fra dem, der gælder for amerikanske indenlandske overtagelsestilbud, herunder med hensyn til tilbagetrækningsrettigheder, tilbudstidsplan, meddelelser om forlængelser, annoncering af resultater, afviklingsprocedurer (herunder med hensyn til tidspunktet for betaling af vederlaget) og fravigelser af betingelser. Derudover er eventuelle finansielle oplysninger, der er inkluderet i tilbudsdokumenterne, muligvis ikke udarbejdet i overensstemmelse med almindeligt anerkendte regnskabsprincipper i USA og er derfor muligvis ikke sammenlignelige med finansielle oplysninger vedrørende amerikanske selskaber. Aktionærer, hvis bopæl, sæde eller sædvanlige opholdssted er i USA ("Amerikanske Aktionærer"), opfordres til at konsultere deres egne rådgivere vedrørende Tilbuddet.

Tilbuddet fremsættes til Amerikanske Aktionærer på samme vilkår og betingelser som dem, der gælder for alle andre aktionærer, som Tilbuddet fremsættes over for. Eventuelle informationsdokumenter, herunder tilbuddet om at købe, distribueres til Amerikanske Aktionærer på en måde, der er rimeligt sammenlignelig med den metode, hvorpå sådanne dokumenter stilles til rådighed for andre aktionærer.

Det kan være vanskeligt for Amerikanske Aktionærer at håndhæve visse rettigheder og krav, de måtte have i forbindelse med Tilbuddet i henhold til amerikansk værdipapirlovgivning, da Tilbudsgiver og Asetek er beliggende i ikke-amerikanske jurisdiktioner, og nogle eller alle deres respektive ledere og direktører er bosiddende i ikke-amerikanske jurisdiktioner. Amerikanske Aktionærer kan muligvis ikke sagsøge Tilbudsgiver eller Asetek og/eller deres respektive ledere eller direktører ved en ikke-amerikansk domstol for overtrædelser af amerikansk værdipapirlovgivning. Desuden kan det muligvis ikke være muligt at tvinge Tilbudsgiver eller deres respektive tilknyttede selskaber, alt efter omstændighederne, til at underkaste sig en amerikansk domstols dom.

Modtagelsen af kontanter i henhold til tilbuddet af en Amerikansk Aktionær kan være en skattepligtig transaktion i henhold til amerikansk føderal indkomstskattelovgivning og gældende amerikansk statslig og lokal samt udenlandsk og anden skattelovgivning. Hver Amerikansk Aktionær opfordres til straks at konsultere sin uafhængige professionelle rådgiver vedrørende de skattemæssige konsekvenser for en sådan Amerikansk Aktionær af at acceptere tilbuddet.

I overensstemmelse med sædvanlig dansk praksis og i det omfang, det er tilladt i henhold til gældende lovgivning, herunder Rule 14e-5(b) i Exchange Act, kan Tilbudsgiver eller enhver af Tilbudsgiver tilknyttet virksomhed eller nominerede eller mæglere for de førnævnte (handlende som agenter eller i en lignende kapacitet) fra tid til anden foretage visse køb af eller arrangementer om at købe aktier (eller værdipapirer, der kan konverteres til, ombyttes til eller udnyttes til sådanne aktier) uden for USA, bortset fra i henhold til tilbuddet, før eller i løbet af den periode, hvor tilbuddet forbliver åbent for accept. Disse køb kan finde sted enten på det åbne marked til gældende priser eller i private transaktioner til forhandlede priser. Hvis Tilbudsgiver eller enhver af Tilbudsgiver tilknyttet virksomhed eller enhver nomineret eller mægler for de førnævnte erhverver aktier til en højere pris end tilbudsprisen før gennemførelse, vil Tilbudsgiver forhøje tilbudsprisen tilsvarende som krævet i henhold til gældende lovgivning. Derudover kan tilknyttede selskaber til de finansielle rådgivere for Tilbudsgiver også deltage i almindelige handelsaktiviteter med værdipapirer i Asetek, som kan omfatte køb eller arrangementer om at købe sådanne værdipapirer, så længe sådanne køb eller arrangementer er i overensstemmelse med gældende lovgivning og regulering. Eventuelle oplysninger om sådanne køb vil blive annonceret gennem Nasdaq Copenhagen A/S og relevante elektroniske medier, hvis og i det omfang en sådan annoncering kræves i henhold til gældende lovgivning, regler eller forskrifter.

Hverken den amerikanske Securities and Exchange Commission eller nogen værdipapirkommission eller anden regulerende myndighed i nogen stat i USA har godkendt eller afvist tilbuddet eller nogen tilbudsdokumenter, vurderet rimeligheden eller fordelene ved tilbuddet eller givet en udtalelse om nøjagtigheden eller fuldstændigheden af denne meddelelse eller andre dokumenter vedrørende tilbuddet. Enhver erklæring om det modsatte udgør en kriminel handling i USA.

Denne meddelelse er ikke beregnet til distribution i nogen jurisdiktion, hvor en sådan distribution ville være i strid med gældende lovgivning eller regulering. Tilbuddet er kun fremsat gennem de officielle tilbudsdokumenter og kun til sådanne personer og i sådanne jurisdiktioner, som tilladt i henhold til gældende lovgivning. Der gives ingen anbefaling om, hvorvidt indehavere af værdipapirer bør afgive deres værdipapirer i forbindelse med tilbuddet. Indehavere af værdipapirer bør konsultere deres egne finansielle, juridiske og skattemæssige rådgivere, før de træffer nogen beslutning vedrørende tilbuddet.

Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.