Alefarm Brewing indgår samarbejde med Wolt
Alefarm Brewing A/S kan nu annoncere sit samarbejde med Wolt, som gør det muligt at bestille og få leveret friske øl på dåse og fustage til adresser inden for en radius af 10 kilometer fra bryggeriet.
Investornyhed nr. 82
Alefarm Brewing indgår samarbejde med Wolt
Alefarm Brewing A/S ("ALEFRM" eller "Selskabet") er et innovativt dansk bryggeri, som producerer unikke øl af høj kvalitet til forbrugere og distributører på verdensplan. Selskabet kan i dag annoncere sit samarbejde med Wolt.
Wolt er en kurérservice, som tilbyder mulighed for levering af føde- og kolonialvarer fra butikker til forbrugere overalt i landet. Wolt er blevet en særdeles populær service, hvis platform anvendes af tusindvis af danskere hver eneste dag.
Selskabet har i denne forbindelse indgået samarbejde med Wolt, for derigennem at gøre det muligt at bestille øl fra bryggeriet til levering inden for de gængse åbningstider. Således bliver det muligt at bestille friske øl på dåse og flaske til levering i en radius af 10 kilometer fra bryggeriet.
Samarbejdet med Wolt indgås for at forbedre købsoplevelsen yderligere ved at gøre det endnu nemmere at bestille friske øl fra Selskabet, som leveres kolde og drikkeklar direkte til døren.
Stifter og CEO, Kasper Tidemann, udtaler i den forbindelse:
"Vi er hele tiden på udkig efter måder og tilgange, som kan gøre oplevelsen med at bestille og nyde vores mange friske øl endnu bedre. Samarbejdet med Wolt er endnu et skridt i denne retning, som gør det muligt for lokalbefolkningen i Greve og omegn at bestille vores øl til levering direkte til døren inden for vores gængse åbningstider. Det er endnu en glædelig udvikling og udtryk for vores store fokus på B2C-segmentet."
Supplerende information
For spørgsmål omkring samarbejdet med Wolt, der kan Selskabets CEO, Kasper Tidemann, kontaktes på kt@alefarm.dk. Selskabets Certified Adviser er Norden CEF, hvor John Norden kan kontaktes via e-mail på jn@nordencef.dk eller telefonisk på +45 20720200.
Kontakter
- Kasper Tidemann, Stifter og CEO, +45 31441760, kt@alefarm.dk
Om Alefarm Brewing
Alefarm Brewing er et tech-drevet mikrobryggeri med et fokus på moderne håndværk, autenticitet og en oprigtig tro på at kvalitet bygger på kærlighed. Vores ambition er at skabe sammenhold og fællesskab gennem unikke oplevelser med øl.