Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Seneste
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Udbyttekalender
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Selskabsmeddelelse

Aarsleff tildelt stor fjernvarmekontrakt i Furesø, Egedal og Frederikssund

Per Aarsleff Holding

25.9.2023 14:04:19 CEST | Per Aarsleff Holding A/S | Intern viden

I/S Vestforbrænding har tildelt Per Aarsleff A/S kontrakt på udbygning af fjernvarmenettet i kommunerne Furesø, Egedal og Frederikssund. Kontrakten er en del af etape 1 i Varmeplan 2030 og giver boligejere mulighed for at udfase og erstatte deres olie- og gasfyr med mere bæredygtig fjernvarme.

Det er en totalentreprisekontrakt, og Aarsleff skal således både projektere og udføre de knap 75 kilometer hoved- og distributionsledninger, som dels skal graves ned i industrikvarteret i Frederikssund Kommune, men ellers primært på villavejene i Furesø og Frederikssund, hvor knap 3.400 boligejere snart kan konvertere til fjernvarme. Derudover skal vi etablere nye hovedledninger mellem Måløv og Stenløse samt mellem Ølstykke og Frederikssund.

”Vi er glade for, at Aarsleff-koncernen kan bidrage til, at stadig flere får mulighed for at skifte til en mere bæredygtig energikilde. Udførelse af fjernvarmeledninger hører til en af vores absolutte kernekompetencer, og vi vil gøre vores til, at de mange kunder får en god oplevelse undervejs i den vigtige og nødvendige grønne omstilling,” siger Jesper Kristian Jacobsen, administrerende direktør i Aarsleff.

Projekteringsarbejderne begynder i oktober, og til april næste år begynder udførelsen, som vil løbe frem til december 2028. Foruden Per Aarsleff A/S er også koncernens teknikentreprenør Wicotec Kirkebjerg A/S involveret i kontrakten, eftersom de skal udføre smedearbejdet og alle kundeinstallationerne. Derudover deltager COWI A/S som rådgiver.

Den samlede kontraktsum er på 2 milliarder kroner. Tildeling af kontrakten forudsætter godkendelse fra bestyrelsen i I/S Vestforbrænding samt en sædvanlig standstill-periode på 10 dage.

Kontrakten ændrer ikke Aarsleffs forventninger til resultatet for regnskabsåret 2022/23.

Kontakter

  • Jesper Kristian Jacobsen, Administrerende direktør / CEO, +45 8744 2222

Om Per Aarsleff Holding A/S

Aarsleff-koncernen opererer på internationalt niveau inden for anlæg og byggeri med udgangspunkt i en førende position i Danmark. Koncernen består af en portefølje af selvstændige konkurrencedygtige selskaber med hver deres særlige kompetencer.

Vedhæftninger

  • Aarsleff fjernvarme_program3 DK.pdf
Find os på de sociale medier
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Vores team
  • Karriere
  • Inderes som en investering
  • Tjenester for børsnoterede virksomheder
Vores platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.