Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Latest
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Selskabsmeddelelse

2023/11 - Delårsrapport 1. halvår 2023/24

Flügger Group

12.12.2023 15:01:22 CET | Flügger group A/S | Halvårsrapport

Delårsrapporten 1. halvår 2023/24 afspejler Flüggers resultater efter salget af Eskaro AB og forøgelsen af ejerandelen i Eskaro Ukraine i november 2023.

Omsætningen i den fortsættende aktivitet steg i 1. halvår med 2% sammenlignet med samme periode året før. I lokale valutaer steg omsætningen med 6%, mens udviklingen i valutakurser påvirkede negativt med 4%.

EBIT for den fortsættende aktivitet blev i 1. kvartal 106 mio. DKK mod 80 mio. DKK i samme periode året før. Resultatet blev positivt påvirket af salgsudviklingen og de forbedrede marginer fra stigninger i salgspriserne og svagt faldende råvarepriser.

EBIT forventes fortsat forbedret i forhold til regnskabsåret 2022/2023. Bruttomarginen forventes langsomt forbedret, når omkostninger til råvarer og energi reduceres.

CEO i Flügger, Sune Schnack udtaler:

”Særligt det nordiske marked har været påvirket den seneste periode, hvor branchetal indikerer volumenfald på mere end 10% i Norden. I det lys har vi klaret os bedre end markedet og forsætter med at tage markedsandele. På den korte bane forventer vi, at markedssituationen i Norden er uændret.”

Flügger solgte d. 10. november sine ejerandele af Eskaro-selskaberne i Rusland, Belarus, Estland, Letland og Finland. Frasalget omfattede ikke Eskaro Ukraine, hvori Flügger i stedet øgede sin ejerandel fra 70 % til 80 % ejerskab. Frasalget fandt sted efter regnskabsperiodens udløb, men blev som konsekvens af salget klassificeret som ophørende aktivitet i regnskabet.

”Frasalget af Eskaro Group AB betyder, at vi kan fokusere fuldt og helt på vores kerneforretning. Samtidig er jeg glad for, vi er i stand til at øge vores omsætning, hvilket i særlig grad gør sig gældende i Polen,” siger Sune Schnack og fortsætter:

Jeg er samtidig stolt af den innovationskraft, medarbejderne i Flügger besidder. Vi har lanceret et samlet vådrumssystem, der kun består af svanemærkede produkter og nedsætter malerens arbejdstid med en tredjedel. Samtidig har vi netop sat den første maling med den nordiske Astma-Allergimærkning på markedet.”

Der henvises til vedhæftede delårsrapport.

Med venlig hilsen

Flügger group A/S

 

For yderligere information, kontakt:

Casper Paggio Hansson Felt

Tlf. +45 27 53 28 99

Mail: cafel@flugger.com

 

Vedhæftninger

  • Download selskabsmeddelelse.pdf
  • Delårsrapport 2023-24 Q2.pdf
Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Our team
  • Careers
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.
  • Latest
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team