Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
SP Group ventes at offentliggøre sit regnskab for 3. kvartal 2026 – tirsdag d. 17. november 2026.
Dagen efter – onsdag d. 18. november kl. 11.00 - kan du høre ledelsens udlægning af hvordan det forgangne kvartal er forløbet for SP Group, når vi har CEO Lars Bering og CFO Allan Jeppesen igennem på et virtuelt event.
En enkelt analytiker leverer estimater til S&P Capital IQ og venter en omsætning i kvartalet på DKK 908 mio., EBITDA på DKK 184 mio. og EBT på DKK 110 mio.
Aktuel guidance for 2026 fra SP Group lyder, efter to opjusteringer i løbet af sommeren, på en omsætningsvækst på 24-30%, hvilket svarer til en forventet omsætning i 2026 på DKK 3.656-3.833 mio. Heraf udgør akkvisitioner – primært Idé-Pro fra slutningen af 2025 og OGM Moulding Ltd. i Storbritannien fra august 2026 – 16-17%-point af væksten. Guidance for EBITDA-margin lyder på 19-21%, hvilket svarer til EBITDA i intervallet DKK 695-805 mio. EBT eller resultat før skat guides for 2026 til at lande på 11-13%, svarende til DKK 402-498 mio. Her ligger estimaterne fra samme analytiker som ovenfor på en omsætning i 2026 på DKK 3.868 mio., EBITDA på DKK 792 mio. og EBT på DKK 498 mio.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra SP Group for en Digital IR abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 11.30 d. 12/10-2026.