Thomas A. E. Andersen
Og som I måske kunne se på videoen, så var det ikke kun Sofie, astronauten, der bevægede sig. Hele udstyret bevægede sig også, og det er derfor, det her anti-vibrationssystem sidder nedenunder til at absorbere disse bevægelser. Man bemærker selvfølgelig også, at hun er vægtløs, så hun har fødderne inde i en fodholder, præcis som på en Concept2-romaskine, der findes i fitnesscentret her på jorden. Og hun har et bælte om livet, så hun bliver holdt fast, og man kan tydeligt se vægtløsheden på hendes hår, der svæver oppe over. Jeg nævnte det her motion capture-system, som vi har kontrakt på at udvikle. Her er et billede og en skitse af systemet. Det består af fire stereokameraer placeret rundt omkring. Som med en supercomputer med AI analyserer de forskellige bevægelser på astronauten under øvelserne. Det skaber det, der kaldes en avatar, som man kan se. Hvad skal man sige, om man bøjer i benene og den slags? Og disse data kan også sendes ned til Jorden, så man kan lave kinematisk bevægelsesanalyse på dem, sådan at man kan vejlede astronauterne, så de kan få den optimale øvelse. Det kan for eksempel være nogen, der har problemer med ryggen eller andet. Så vil man gerne optimere øvelserne, således at ryggen måske skånes. Ryggen er generelt et stort problem i rummet, fordi de fleste astronauter bliver cirka 8-10 centimeter længere, når der ikke er tyngdekraft til at trykke dem sammen. Så derfor er der brug for forskellige motionsformer, så man kan aflaste de områder af kroppen, hvor der eventuelt kunne være problemer.
Tilbage til halvårsregnskabet. Tallene genererede en nettoomsætning på lige over otte millioner kroner i første halvår. Det er lidt lavere end den sammenlignelige periode sidste år, og vi kom ud med et EBITDA på minus 2 millioner. Hvorfor det er tilfældet, kommer jeg tilbage til senere. Så et resultat på minus 2,2 mio. netto. Netto. Finansielle poster er stadigvæk lidt negative, og grunden til det er, at den her ekstra kapitalforhøjelse fandt sted i april. Så nogle af de, hvad skal vi sige, renter og finansielle udgifter. De tæller med her i første halvår. Så resultatet for perioden er minus 2,3 mio. kroner. Og som nævnt tidligere, så har vi aktiver for cirka 29 mio. 29 mio. kr. Egenkapitalen er blevet rigtig god efter kapitalforhøjelsen her i april, og endnu engang tak for det. Så den er i dag på 22,9 millioner.
Noget af vores andet udstyr, som vi har oppe på rumstationen, er vores nye cykel, CEVIS, som står for Cycle Ergometer with Vibration Isolation and Stabilization System. Som I kan se her på højre billede, er cyklen spændt op på en ramme. Den gamle version hed også CEVIS, og astronauterne døbte den 'Turkis CEVIS' på grund af den farve, I kan se på billedet, og her kan I se to af de astronauter, der befinder sig på rumstationen i dag. Sofie og en NASA-astronaut i gang med at motionere på vores cykel. Cyklen har her til oktober fungeret i tre år på rumstationen uden nogen som helst problemer og uden behov for service. Så det er et ekstremt pålideligt motionsapparat, hvilket også er ekstremt interessant for NASA. Fordi når man tager til månen og med tiden til Mars, så er der jo brug for ekstremt pålideligt udstyr. Og det er det, som blandt andet er med til at stille os i en rigtig, rigtig gunstig position.
Pengestrømsopgørelsen. Her er der ikke så meget at sige til driften, finansielle poster og så videre. Men lige til venstre vil jeg nævne vores vandrensningssystem, Water Recovery Unit, hvor vi har en kontrakt på at bygge en prototype sammen med vores datterselskab af Space Alliance, hvor Brian tidligere var med. Vi har nu fundet erstatninger og har ekspertise, der kan færdiggøre kontrakten, og vi er ved at kigge på erstatninger til de membraner, vi benyttede tidligere. Forventningerne til regnskabsåret 2026 justerede vi samtidig, inden vi sendte halvårsregnskabet ud her. Vi forventer i dag en omsætning i niveauet på 18 til 20 mio. kroner. kr. og en driftsindtjening på mellem minus 2 til ca. 0 mio. kr. 0 mio. kr. Årsagen til, at vi har været nødt til at justere forventningerne, er den meget dynamiske situation inden for det bemandede civile rumfartsmarked, som har påvirket os på den korte bane. Det er meget vigtigt at understrege, at det ikke er kontrakter, vi har mistet eller tabt, eller som er forsvundet. Men der foregår rigtig meget, specielt på den anden side af Atlanten i NASA i øjeblikket, som gør, at det ikke kommer med den hastighed, som vi tidligere havde forventet. Det er ikke, fordi det ikke kommer, men det skal nok komme. For eksempel havde NASA annonceret en invitation til private firmaer om at bygge efterfølgeren til en kommerciel rumstation, og den var egentlig forventet til at blive annonceret i starten af januar, men blev først annonceret her den 6. juli, og vi står rigtig godt stillet i forhold til de forskellige firmaer, som forventes at byde på dette. Og derudover har der været foretaget en større omorganisering i NASA. Trump har justeret målene for NASA i forhold til at gå ned på månens overflade og ikke den rumstation, der hedder Lunar Gateway, som skal være i kredsløb om månen. Programmet er sat på pause indtil videre, og det har selvfølgelig betydet, at der sker nogle ændringer, og derfor har vi været nødt til at ændre vores forventninger. Det er også rigtig vigtigt at understrege, at vi står rigtig, rigtig stærkt. Altså, der er ikke blevet mindre brug for vores motions- og overvågningsudstyr inden for rumfart, end der har været tidligere. Tværtimod, der bliver mere brug for det. Det er ikke sådan, at de bemandede rumprogrammer er blevet skåret ned eller sløjfet. Tværtimod. Der bliver sat mere tryk på. Der er blevet trykket på speederen. Men selvfølgelig skal alle finde deres fødder i den her nye måde at tilgå månen på. Med fokus på at komme ned på månens overflade, har vi fået hjælp af en god ven, der hedder AI, til at generere et billede af, hvordan en større månebase kunne se ud med vores forskellige motionsudstyr nede på månens overflade. Det her er nok noget på den længere bane om 10-20 år. Men der er ingen tvivl om, at vi er i dialog med NASA om motionsudstyr til månen og forskellige månelandingsfartøjer. NASA er ved at finde deres egne ben. Hvad for en slags behov for motion er der brug for nede på månens overflade? For selvom de skal ud på det, der hedder månevandringer, så er der jo kun en sjettedel tyngdekraft på månen. Det vil sige, at det slet ikke er det samme som en rumvandring, eller hvad man vil opleve i rummet eller på Jorden. Så der er brug for en eller anden form for motion. Og vi kan jo alle sammen relatere det til f.eks. Tour de France. Hvad er det første, rytterne gør, når de er kommet i mål? Det er, at de hopper op på cyklen for at spænde af og køle ned osv. Så der er ved at være et behov for den her slags udstyr. Derudover er vi selvfølgelig i gang med at udbrede vores dual-use-applikationer, og vi kigger meget på forskellige sektorer og vores helbredsovervågningsteknologi, hvad enten det er til overvågning af piloter eller dykkere. Vores motionsudstyr til ekstreme forhold eller begrænset plads, f.eks. I ubåde og andre steder kan det bruges, og det er en proces, vi er i gang med, som selvfølgelig tager noget tid, før vi kommer ind på de områder, og når vi har noget, vil vi selvfølgelig udsende relevante selskabsmeddelelser i den forbindelse. Jeg tror, at det var det, jeg ville sige her i første omgang. Og jeg vil give ordet tilbage til Michael.