Scandinavian Medical Solutions har gennemført nyt salg og installation af en CT-scanner til en amerikansk kunde.
Scandinavian Medical Solutions har gennemført salg af en CT-scanner, der repræsenterer den nyeste generation af CT-teknologi, og er blandt de mest avancerede systemer i GE HealthCares produktportefølje. Systemet er udviklet til at undersøge et bredt spektrum af kliniske anvendelser, og kombinerer høj billedkvalitet, avancerede AI-funktioner og hurtige scanningstider med henblik på at optimere både diagnostik og patientforløb.
Kunden har ligeledes bestilt installation af systemet hos Scandinavian Medical Solutions, hvilket også var tilfældet ved sidste uges salg på det amerikanske marked. At selskabet kan levere systemet som en komplet turnkey-løsning, hvor installationen varetages gennem dets strategiske samarbejdspartnere, afspejler dets fortsatte fokus på at styrke tilbuddet inden for brugt billeddiagnostisk udstyr samt levere løsninger, der opfylder de forskellige markeders behov.
Handlen er ligeledes et symbol på, hvordan nye kunderelationer hurtigt kan udvikle sig til gentagne samarbejder. Scandinavian Medical Solutions har vist stærk leveranceevne og samarbejdsvillighed, hvilket har medført, at kunden kort tid efter første leverance foretog en investering i endnu et system fra SMS.
Salget ligger i intervallet 2,0-3,5 mio. kroner, hvorfor selskabet nu har offentliggjort ordrer for i alt 45,5-72,5 mio. kroner i indeværende regnskabsår. Ordren ændrer ikke på selskabets guidance, hvor der ventes en omsætning på 155-175 mio. kroner med et negativt EBITDA på 9-13 mio. kroner