Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
  • Latest
  • Markets
    • Stock Comparison
    • Financial Calendar
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Articles
    • Transcripts
    • AGM Invitations
    • IPOs
  • inderesTV
  • Forum
  • Discovery
  • About Us
    • Our Coverage
    • Team
Regulatory press release

Meddelelse om forløb af ordinær generalforsamling i Investeringsselskabet af 3. november 2025 A/S (tidligere SKAKO A/S)

SKAKO

Til Nasdaq Copenhagen A/S        

                                Humlebæk, den 17. april 2026                                                                               Selskabsmeddelelse nr. 13/2026
                
        
Meddelelse om forløb af ordinær generalforsamling i Investeringsselskabet af 3. november 2025 A/S (tidligere SKAKO A/S)

Investeringsselskabet af 3. november 2025 A/S har den 17. april 2026 afholdt ordinær generalforsamling med dagsorden i henhold til indkaldelsen af 26. marts 2026.

Bestyrelsen aflagde sin beretning om selskabets virksomhed for det forløbne år.

Årsrapporten for 2025 blev fremlagt og godkendt.

Bestyrelsen havde fremsat forslag om, at der udloddes DKK 154.472.304 i udbytte (svarende til DKK 49,00 pr. aktie) som anført i årsrapporten for 2025, hvoraf der ikke udbetales udbytte på egne aktier svarende til DKK 1.105.783. Forslaget blev vedtaget. Udbyttet til hovedaktionæren Frederik2 ApS (ejet af bestyrelsesformand Jens Wittrup Willumsen og administrerende direktør Christian Herskind Jørgensen) udgør DKK 77,523,586 af den samlede udlodning.

Vederlagsrapporten for 2025 blev fremlagt og godkendt.

Bestyrelsen havde fremsat forslag om ændring af selskabets navn fra SKAKO A/S til Investeringsselskabet af 3. november 2025 A/S, som følge af en aftalemæssig forpligtelse som led i frasalget af de resterende driftsaktiviteter i selskabet, som blev gennemført i november 2025. Forslaget blev vedtaget og selskabets vedtægter blev opdateret i overensstemmelse hermed.

En aktionær havde fremsat forslag om at lade selskabet udlodde udbytte på 60 kr. pr. aktie. Aktionæren havde desuden fremsat forslag om at bemyndige selskabets bestyrelse til at foretage aktietilbagekøb for nominelt 13.000.000 kr., mod et fastsat vederlag på 80 kr. pr. aktie. Forslagene blev ikke vedtaget.

Bestyrelsen havde fremsat forslag om genvalg af bestyrelsesmedlemmerne Jens Wittrup Willumsen og Christian Herskind Jørgensen samt valg af nyt bestyrelsesmedlem Gert Tomczyk. Forslaget blev vedtaget.

Louise Knauer Baroudy og Carsten Krogsgaard Thomsen genopstillede ikke til genvalg til bestyrelsen.

Den nye bestyrelse består efter generalforsamlingen af Jens Wittrup Willumsen, Christian Herskind Jørgensen og Gert Tomczyk. På et efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede bestyrelsen sig med Jens Wittrup Willumsen som formand og Gert Tomczyk som næstformand.

Selskabets revisor, PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, blev genvalgt.

Bestyrelsen havde fremsat forslag om, at bestyrelsen blev bemyndiget til at lade selskabet erhverve egne kapitalandele svarende til op til 10 % af aktiekapitalen på erhvervelsestidspunktet, mod betaling af et vederlag svarende til den på erhvervelsestidspunktet gældende børskurs med en afvigelse på 10 %. Forslaget blev vedtaget.

Med venlig hilsen
Investeringsselskabet af 3. november 2025 A/S

Jens Wittrup Willumsen
Bestyrelsesformand
Tlf.: 26 33 30 33


Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Get in touch
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • About us
  • Our team
  • Careers
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Terms of service
  • Privacy policy
  • Disclaimer
Inderes’ Disclaimer can be found here. Detailed information about each share actively monitored by Inderes is available on the company-specific pages on Inderes’ website. © Inderes Oyj. All rights reserved.