Privacy preferences
Inderes uses cookies to provide a better user experience and a personalised service. By consenting to the use of cookies, we can develop an even better service and will be able to provide content that is interesting to you.
  • Forum
  • Stock Markets
    • MarketsLive prices, indices, and market performance
    • Stock CalendarUpcoming earnings, listings, and corporate events
    • Dividends CalendarFuture and past dividends
  • Companies
    • CompaniesBrowse and filter the full list of listed companies
    • DiscoveryInspiration for your next investment
    • IPOsNew listings and upcoming public offerings
    • AGM InvitationsAnnual general meeting dates and shareholder info
  • Stock Research
    • ResearchExpert stock analysis and recommendations
    • ArticlesNews, insights, and market commentary
    • inderesTVVideo hub for stock research, analysis, and expert commentary
    • TranscriptsFull text records of earnings calls and investor meetings
    • Stock ComparisonCompare financials and performance across multiple stocks
    • Earnings SeasonCompare EPS estimates to reported results
    • Compound Interest CalculatorSee how your savings grow with the power of compound interest.
Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Get in touch
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • About us
  • Our team
  • Careers
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Terms of service
  • Privacy policy
  • Disclaimer

Inderes’ Disclaimer can be found here. Detailed information about each share actively monitored by Inderes is available on the company-specific pages on Inderes’ website. © Inderes Oyj. All rights reserved.

SMS: Nedjustering af 2025/26 følges af yderligere tilpasning til markedssituationen

SMSMEDAnalyst Comment26.08.2026, 16.48
Michael FriisHead of Equities

Summary

  • SMS har nedjusteret forventningerne til omsætning og EBITDA for 2025/26 på grund af skærpet priskonkurrence og forhøjede fragtomkostninger.
  • Omsætningen forventes nu at være DKK 155-175 mio., og EBITDA forventes at være DKK -9 til -13 mio., hvilket er en betydelig nedgang fra tidligere forventninger.
  • Ledelsen fokuserer på omkostningsbesparelser og lagerreduktion, men effekterne forventes først at slå fuldt igennem i det kommende regnskabsår.
  • Den kortsigtede investeringscase er sat på hold, indtil der er større gennemsigtighed omkring normaliserede markedsforhold og indtjeningsniveauet for 2026/27.

Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.

SMS er i en meddelelse i dag ude at nedjustere forventningerne til indeværende regnskabsårs omsætning og indtjening. Samtidig melder de om øgede omkostningsbesparelser samt øget fokus på at nedbringe lageret for dermed at tilpasse sig de nuværende markedsforhold

Omsætningen for 2025/26 forventes nu at udgøre DKK 155-175 mio. mod tidligere DKK 190-220 mio., og EBITDA forventes at udgøre DKK -9 til -13 mio. mod tidligere DKK 0-5 mio.

Selskabet begrunder nedjusteringen med skærpet priskonkurrence, fortsat forhøjede fragtomkostninger, skærpede krav til transport af farligt gods, fastholdte amerikanske toldsatser samt vedvarende geopolitisk usikkerhed, herunder i Mellemøsten. Tidsplanen for offentliggørelse af årsrapporten er uændret, og rapporten for 2025/26 forventes dermed fortsat aflagt den 19. november 2026.

H1 2025/26 viste en omsætning på DKK 92,3 mio. og et EBITDA på DKK -6,9 mio. Set ud fra midtpunktet af den nye guidance (omsætning DKK 165 mio., EBITDA DKK -11 mio.) indikeres et H2 med en omsætning på ca. DKK 72,7 mio. og et EBITDA på ca. DKK -4,1 mio., svarende til en EBITDA-margin på ca. -5,6 pct.

Til sammenligning realiserede SMS i H2 2024/25 en omsætning på DKK 122,7 mio. og et EBITDA på DKK 9,9 mio. Den implicitte midtpunkts-guidance for H2 2025/26 indikerer dermed et omsætningsfald på ca. 41 pct. og et EBITDA-fald på DKK 14 mio. i forhold til samme periode året før. For hele året indikerer midtpunktet et omsætningsfald på ca. 33 pct. fra DKK 245,4 mio. i 2024/25 og et EBITDA-fald fra DKK 10,5 mio. til DKK -11 mio.

Med en uændret bruttomargin på niveauet fra H1 2025/26 (17,6 pct.) ville det indikerede H2-EBITDA forudsætte kapacitetsomkostninger på ca. DKK 17 mio. mod DKK 23,2 mio. i H1. Det indikerede H2 rummer med andre ord fortsat en betydelig omkostningstilpasning, en højere bruttomargin end i H1 eller en kombination heraf.

Ved nedjusteringen den 1. april 2026 blev de reviderede forventninger på DKK 190-220 mio. og DKK 0-5 mio. begrundet med øget global usikkerhed, udskudte investeringsbeslutninger og strammere finansieringsvilkår hos kunderne.

På telekonferencen efter halvårsrapporten pegede ledelsen på seks fokusområder for andet halvår: lean setup på kapacitetsomkostninger, lagerreduktion med målsætning om positivt cashflow pr. 30.09, forbedret fri kapitalposition, aggressiv salgsindsats, detaljeret lagerevaluering samt fastholdt kvalitet. Ledelsen fremhævede en fortsat stærk ordrebeholdning som understøttende for dette og oplyste, at effekterne af warehouse-konsolidering, headcount-reduktion og øvrige besparelser først ville slå igennem i H2 2025/26.

I dagens meddelelse anføres det, at optimeringerne på kapacitetsomkostninger først får fuld effekt i det kommende regnskabsår, ligesom den accelererede lagerstrategi først forventes at have fuld effekt ved halvårsregnskabet 2026/27. Meddelelsen adresserer ikke målsætningen om positivt cashflow pr. 30.09.

I vores investeringscase fra 20. maj 2026 var den kortsigtede case båret af tre elementer: at det implicit guidede H2-EBITDA på DKK 6,9-11,9 mio. ville markere en tilbagevenden til et mere normaliseret indtjeningsniveau, at ordrebeholdningen med sunde marginer ville konvertere i H2 2025/26, og at kapacitetsomkostningsreduktionerne ville få fuld effekt i H2 2025/26.

Disse argumenter er nu i bedste fald skudt til det kommende regnskabsår, 2026/27.

Modsat har de risici vi fremhævede i vidt omfang materialiseret sig, nemlig at fortsat makrousikkerhed og konflikten i Mellemøsten kunne holde priskrigen i live længere og forsinke tilbagevenden til normaliseret indtjening, at strukturelle skift i handelsruter og told øger risikoen for yderligere investeringer i ændrede forretningsopsætninger, og at en forretning båret af specialiseret medarbejderviden kan have begrænset rum for omkostningsreduktioner og dermed tage længere tid. Dagens

meddelelse bekræfter alle tre forhold. Vi fremhævede desuden, at manglende nedbringelse af arbejdskapitalen ikke kunne udelukkes at føre til udvandende finansiering. Den risiko er delvist realiseret gennem den rettede emission, og endnu et år med negativt EBITDA holder kapitalsituationen som det centrale risikoelement i casen.

Det, der skal vende, er i praksis uændret, men tidshorisonten er forlænget, nemlig normalisering af udbuds- og efterspørgselsbalancen og dermed prisniveauet, højere omsætningshastighed på lageret, fuld effekt af den lavere omkostningsbase samt et positivt cash flow.

Den langsigtede strukturelle case, med budgetpres hos hospitaler og klinikker, øget efterspørgsel efter fleksibel leje og fortsat privatisering af sundhedssektoren, ændrer dagens meldinger ikke ved.

Den kortsigtede investeringscase er derimod sat på hold, indtil regnskabet for 2025/26 kan skabe større gennemsigtighed omkring tidshorisonten for normaliserede markedsforhold, og indtil en guidance for 2026/27 kan give et bedre billede af det forventede indtjeningsniveau, når lagerjusteringer og omkostningstilpasninger er fuldt implementeret. Udviklingen i cash flow og varelager i indeværende år kan desuden give et bedre billede af et eventuelt eksternt finansieringsbehov.

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Scandinavian Medical Solutions for en Digital IR-abonnementsaftale. Michael Friis 16:48,, 26/08-2026

Scandinavian Medical Solutions is a Danish-based trading company specialized in purchase and resale of used diagnostic imaging equipment such as CT scanners and MR scanners of high quality. Scandinavian Medical Solutions is specialized in offering flexible solutions for customers with specific demands, which is often a better and cheaper alternative to a new and more expensive produced OEM-equipment. Scandinavian Medical Solutions was founded in 2018, and the company has been listed at Nasdaq First North in Denmark since November 2021.

Read more on company page