Privacy preferences
Inderes uses cookies to provide a better user experience and a personalised service. By consenting to the use of cookies, we can develop an even better service and will be able to provide content that is interesting to you.
  • Forum
  • Stock Markets
    • MarketsLive prices, indices, and market performance
    • Stock CalendarUpcoming earnings, listings, and corporate events
    • Dividends CalendarFuture and past dividends
  • Companies
    • CompaniesBrowse and filter the full list of listed companies
    • DiscoveryInspiration for your next investment
    • IPOsNew listings and upcoming public offerings
    • AGM InvitationsAnnual general meeting dates and shareholder info
  • Stock Research
    • ResearchExpert stock analysis and recommendations
    • ArticlesNews, insights, and market commentary
    • inderesTVVideo hub for stock research, analysis, and expert commentary
    • TranscriptsFull text records of earnings calls and investor meetings
    • Stock ComparisonCompare financials and performance across multiple stocks
    • Earnings SeasonCompare EPS estimates to reported results
    • Compound Interest CalculatorSee how your savings grow with the power of compound interest.
Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Get in touch
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • About us
  • Our team
  • Careers
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Terms of service
  • Privacy policy
  • Disclaimer

Inderes’ Disclaimer can be found here. Detailed information about each share actively monitored by Inderes is available on the company-specific pages on Inderes’ website. © Inderes Oyj. All rights reserved.

SMS: Direktørskifte, men nøglekompetencerne fastholdes i selskabet

SMSMEDAnalyst Comment16.09.2026, 14.53
Michael FriisHead of Equities

Summary

  • Scandinavian Medical Solutions har annonceret ændringer i topledelsen, hvor Jens Hvid Paulsen fratræder som adm. direktør, men fortsætter som Chief Purchasing Officer, mens Henrik Ostenfeld Larsen bliver midlertidig adm. direktør.
  • Selskabet fastholder deres guidance for 2025/26 med en forventet omsætning på DKK 155 til 175 mio. og et EBITDA på DKK -9 til -13 mio.
  • Ledelsesændringen sikrer kontinuitet i nøglefunktioner, hvilket reducerer den operationelle risiko, mens en permanent adm. direktør rekrutteres.
  • Årsrapporten den 19. november forventes at adressere centrale usikkerheder og give indikationer på indtjeningsniveauet efter tilpasningerne.

Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.

Bestyrelsen i Scandinavian Medical Solutions (SMS) har på et ekstraordinært bestyrelsesmøde besluttet en række ændringer i selskabets topledelse.

Adm. direktør Jens Hvid Paulsen fratræder efter eget ønske som adm. direktør og udtræder af direktionen den 30. september 2026, men fortsætter i selskabet som Chief Purchasing Officer med ansvar for strategisk indkøb og forbliver medlem af Executive Leadership Team.

Bestyrelsesmedlem Henrik Ostenfeld Larsen tiltræder samme dato som midlertidig adm. direktør, samtidig med at der igangsættes en rekrutteringsproces for en permanent adm. direktør. Han fratræder i den forbindelse som næstformand og fortsætter som menigt bestyrelsesmedlem.

Patrick Remon Gammelholm, i dag Group Commercial Director, udnævnes til Chief Commercial Officer og indtræder i direktionen, mens Kamilla Malmbæk udtræder af direktionen og fortsætter uændret som Chief Legal & Administrative Officer.

Selskabet fastholder i forbindelse med nyheden deres guidance. Der forventes fortsat en omsætning i niveauet DKK 155 til 175 mio. og et EBITDA i niveauet DKK -9 til -13 mio. i 2025/26.

Tidspunktet er værd at bemærke. Skiftet får virkning den 30. september, altså samme dag som regnskabsåret 2025/26 afsluttes, og godt to måneder før årsrapporten offentliggøres den 19. november 2026. Den midlertidige adm. direktør overtager dermed ledelsen ved indgangen til et nyt regnskabsår, hvor både den første guidance for 2026/27 og effekten af de igangsatte tilpasninger skal afklares.

Det væsentligste ved ændringen er efter vores vurdering, at der er tale om et chefskifte uden et tilsvarende kompetencetab. I en forretning som SMS' er viden og netværk et helt centralt aktiv og bruttomarginen skabes i høj grad på indkøbssiden. At Jens Hvid Paulsen forbliver i selskabet med ansvar for strategisk indkøb betyder derfor, at den viden og det netværk, der er opbygget gennem årene, bliver i organisationen fremfor at forlade den. Det samme gælder på den kommercielle side, hvor Patrick Remon Gammelholm gennem hele sin tid i selskabet har forhandlet direkte med kunderne og nu rykker ind i direktionen, og i USA, hvor stifter Jens Krohn fortsat står i spidsen for den amerikanske forretning. Kontinuiteten i indkøbs-, salgs- og USA-funktionerne reducerer efter vores vurdering den operationelle risiko, der normalt følger med et direktørskifte.

Ser man på den midlertidige adm. direktørs profil op mod de fokuspunkter, vi har opstillet for årsrapporten, er der et tydeligt sammenfald. Vores fokusområder er overvejende finansielle og balanceorienterede: lagerbinding, arbejdskapital, kapacitetsomkostningernes run rate og kapitalberedskabet. Henrik Ostenfeld Larsen var i perioden 2022 til 2026 direktør og CFO i e-Boks Group, er cand.merc.aud. og tidligere statsautoriseret revisor samt partner i henholdsvis KPMG og EY, og han har siden februar 2026 siddet i SMS' bestyrelse. Det er en profil, der matcher den kortsigtede dagsorden om at få styr på pengebindingen og omkostningsbasen, og som samtidig kender forretningen indefra. Omvendt indebærer et midlertidigt mandat og en sideløbende rekrutteringsproces, at større strategiske retningsvalg formentlig først træffes, når en permanent adm. direktør er på plads.

Ledelsesændringen løser ikke i sig selv de spørgsmål, der efter vores vurdering driver casen. Efter to nedjusteringer inden for samme regnskabsår er det fortsat årsrapporten den 19. november, der skal give svarene, og de centrale usikkerheder er uændrede.

Ledelsesændringen løser ikke i sig selv de spørgsmål, der efter vores vurdering driver casen. Efter to nedjusteringer inden for samme regnskabsår er det fortsat årsrapporten den 19. november, der skal give svarene, og de centrale usikkerheder er uændrede.

·       Forventningerne til det kommende regnskabsår som første indikation på indtjeningsniveauet efter de igangsatte tilpasninger

  • Marginudviklingen i 2. halvår som indikator for, om priskonkurrencen har toppet
  • Lagerbinding, arbejdskapital og pengestrømme, herunder om målet om positivt cash flow er indfriet
  • Effekten af omkostningstilpasningerne på kapacitetsomkostningerne
  • Kapitalberedskabet og finansieringen af genopretningen
  • Omsætningens sammensætning og den geografiske eksponering
  • Processen for ansættelsen af en permanent adm. Direktør

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Scandinavian Medical Solutions for en Digital IR-abonnementsaftale. /Michael Friis, 14:52, 16/09-2026.

Scandinavian Medical Solutions is a Danish-based trading company specialized in purchase and resale of used diagnostic imaging equipment such as CT scanners and MR scanners of high quality. Scandinavian Medical Solutions is specialized in offering flexible solutions for customers with specific demands, which is often a better and cheaper alternative to a new and more expensive produced OEM-equipment. Scandinavian Medical Solutions was founded in 2018, and the company has been listed at Nasdaq First North in Denmark since November 2021.

Read more on company page