Dagens aktienyheder 21/7: Danske Bank, MapsPeople og ExpreS2ion Biotechnologies
Dagens aktienyheder 21/7: Danske Bank, MapsPeople og ExpreS2ion Biotechnologies
,Danske Bank var i fredags aktuelle med regnskab for 2. kvartal 2025, og dermed også 1. halvår 2025. Regnskabet var uden de helt store overraskelser, og lå på de fleste poster inden for markedets forventninger. Derfor var kursreaktionen i fredags også begrænset med et plus på 0,3% til kurs DKK 254,90, ligesom Danske Bank allerede er i plus på året med omkring 25%. Enkelte analytikere har her til morgen justeret deres kursmål på aktien, men foreløbig ingen anbefalingsændringer i det analytikerkorps der følger aktien. Husk at vi senere i august, når de fleste er tilbage fra sommerferie, afholder event med Danske Bank. Det sker onsdag d. 13. august 2025 kl. 14.30. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/danske-bank-praesentation-af-regnskabet-for-2-kvartal-2025
MapsPeople meldte fredag, at de permanent indstiller deres Aktietilbagekøbsprogram, som de i løbet af ugen satte på pause. Et aktietilbagekøbsprogram designet til at give private/detail minoritetsaktionærers mulighed for at kunne sælge deres aktier før afnoteringen. Det er fortsat intentionen, at give disse aktionærer mulighed for at sælge deres aktier efter afnoteringen. MapsPeople-aktien kan fortsat handles på Nasdaq First North Premier til og med den sidste handelsdag den 25. august 2025. læs hele nyheden her: https://www.inderes.dk/releases/mapspeople-as-permanent-termination-of-share-buy-back-program
ExpreS2ion meddelte fredag, at selskabets associerede selskab, AdaptVac (hvor ExpreS2ion ejer 34%), for anden gang indenfor kort tid er en del af et konsortium der modtager et tilskud. Denne gang på EUR 4,6 millioner. Tilskuddet er givet til et japansk-europæiske forskningskonsortium – herunder AdaptVac ApS – til at udvikle næste generations malaria-vaccine målrettet Plasmodium falciparum, den mest dødelige art af malariaparasitten globalt. Projektets mål er at fremskynde udviklingen af en ny blodstadie-malaria-vaccine baseret på viruslignende partikler. Læs hele nyheden her: https://www.inderes.dk/releases/expres2ion-biotechnologies-expres2ion-highlights-strategic-relevance-of-ghit-funded-malaria-vaccine-development-through-ownership-in-adaptvac
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR abonnementsaftale. /Jesper Thomsen d. 21/07-2025 kl. 9:06.
