Warsh og Bessent står nu over for de samme problemer

Af Marianne PalmuEconomist

Oversigt

  • Federal Reserves nye formand, Kevin Warsh, og finansminister Scott Bessent står over for udfordringer med stigende inflation og renter, hvilket komplicerer den økonomiske styring.
  • Inflationen er steget fra 2,3 % til 3,5 % siden marts 2025, hvilket har ført til højere realkreditrenter, nu over 6,5 %.
  • Intern uenighed i Federal Reserve gør det vanskeligt at finde en fælles pengepolitisk retning, mens krigen i Iran yderligere presser energipriserne op.
  • Finansminister Bessent har begrænsede muligheder på grund af det stigende budgetunderskud, hvilket svækker vælgernes tillid op til midtvejsvalget.

Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.

Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 27.5.2026, 16.43 GMT. Giv feedback her.

Donald Trumps anden embedsperiode er gået ind i en ny fase, hvor ansvaret for økonomien i højere grad hviler på administrationens egne skuldre. Trumps kandidat er tiltrådt som leder af Federal Reserve, hvilket gør det sværere at finde en syndebuk for pengepolitikken. Økonomisk politik står til gengæld over for de samme problemer som centralbanken.

Federal Reserves nye formand, Kevin Warsh, og finansminister Scott Bessent kæmper med tiltagende inflation og stigende renter. Siden marts 2025 er inflationen steget fra 2,3 procent til 3,5 procent, og boliglånsrenterne er steget til over 6,5 procent, hvilket er det højeste niveau i ni måneder.

USA: 30-årig boliglånsrente, %

30 V Asuntolainan Korko.png

Kilde: LSEG

USA: 30-årig obligationsrente og Federal Reserves langsigtede renteestimat, %

Us 30 Vuoden Korko.png

Kilde: LSEG

Kevin Warsh står over for en historisk udfordring, ikke kun på grund af det økonomiske miljø, men også på grund af splittelse internt i Fed. Rentemødet i april viste, at der er flest dissens-stemmer i over 30 år. Mange af Warshs kolleger anser renteforhøjelser for nødvendige for at tæmme inflationen, hvilket strider direkte mod Trumps mål om en lempeligere pengepolitik. Samtidig har konflikten i Iran drevet benzin- og energipriserne op, hvilket yderligere nærer inflationspresset.

Finansminister Scott Bessent, som er blevet kaldt markedets ”beroliger”, har gjort 10-årige obligationsrenter til det centrale mål for sin succes. Resultaterne har dog været skuffende: 10-årige renter er steget med over et halvt procentpoint som følge af krigen i Iran, og de 30-årige renter nåede deres højeste niveau siden 2007. Selvom Bessent har henvist til en bred ”værktøjskasse”, såsom tilbagekøb af obligationer eller at flytte fokus mod kortfristet gæld (den såkaldte ”Bessent put”), er disse tiltag ikke nødvendigvis tilstrækkelige til at vende trenden.

Situationen kompliceres yderligere af det voksende amerikanske budgetunderskud, der skyldes øgede forsvarsudgifter og faldende toldindtægter, hvilket begrænser Bessents råderum. USA's midtvejsvalg senere på året nærmer sig, og vælgernes tillid til den økonomiske forvaltning vakler, hvilket bl.a. ses i forbrugertilliden. Dette har bragt administrationen i en situation, hvor der ikke længere findes eksterne syndebukke. Der er nu tale om en ren ”Trump-økonomi”, og det bliver interessant at se, om administrationen formår at vende udviklingen inden midtvejsvalget.