Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 29.9.2026, 04.44 GMT. Giv feedback her.

ECB'ernes rentebeslutninger følges nøje, men centralbankchefernes taler mellem møderne kan flytte markederne mindst lige så meget. For de længere renter er deres samlede effekt endnu større.

Jeg er af en vis årsag særligt interesseret i centralbankernes kommunikation, da jeg i sin tid skrev en empirisk undersøgelse om emnet, dvs. centralbankchefenes tales forudsigelighed. Emnet er blevet mere og mere populært blandt forskere, og i en ny blog behandler ECB-forskere centralbankchefenes talers effektivitet. Datagrundlaget er overbevisende: 304 rentemeddelelser fra Rådet og cirka 5 000 taler og interviews mellem møderne i perioden 1999-2024. ECB's præcidenter og bestyrelsesmedlemmer samt cheferne for de største centralbanker, dvs. Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien, er inkluderet.

Forskningsresultaterne er til en vis grad overraskende. Cirka 45 procent af rentebeslutningerne udløste en væsentlig markedsreaktion, mens det samme gjaldt en markant mindre del af talerne. Dette skyldes, at centralbankcheferne også taler om f.eks. finansiel stabilitet og klimaændringer, og disse emner er ikke altid interessante ud fra rentenetventningernes perspektiv, selvom de ellers er det.

Centralbankchefernes taler er imidlertid mange gange flere end selve beslutningerne, og nogle af dem havde en indvirkning. Over 300 taler eller interviews bevægede Euro Stoxx 50-indekset væsentligt, mens der var 117 virkningsfulde rentemeddelelser. Talerne havde en samlet indvirkning på indekset på 273 procentpoint, og meddelelserne på kun 98.

For toårig OIS-rente var effekterne næsten de samme: 718 rentepoint for meddelelser og 681 for taler. For de længere renter var talernes samlede effekt endda dobbelt så stor. Hvis man altså også nu vil finde årsager til stigningen i de lange renter, kan man for eksempel se på denne figur, som viser centralbankchefernes taler på en "høg-due-skala", dvs. balancen mellem dem, der advarer mod inflation og går ind for rentestigninger, og dem, der fremhæver økonomisk stabilitet og går ind for et lavere renteniveau. Som det fremgår af figuren, bevæger vi os på høgesiden: Federal Reserve er steget til tops i statistikken blandt de store centralbanker.

Kilde: Central Bank Watch

Taler bevæger naturligvis markederne, fordi de indeholder forudsigelseskraft: de hentyder til fremtidige beslutninger. Jean-Claude Trichet forudså i november 2005 den første rentestigning i fem år (hvilket bagefter viste sig at være en fejl), og Mario Draghi lagde i Sintra i juni 2019 grunden til den stimuluspakke, der blev set om efteråret. Christine Lagarde sagde til gengæld i november 2021, at rentestigninger var usandsynlige, og renterne faldt. Stigningerne begyndte dog allerede i juli 2022.

Før Rådets møde bevæger talerne renterne i samme retning som den kommende beslutning. Interessant nok er effekten stærkere før rentestigninger end før rentenedsættelser. Ifølge forskerne lægger centralbankcheferne større vægt på deres budskab, når de ønsker at vise, at de holder inflationen i ro.

For investoren er budskabet klart: Det kan betale sig at følge ECB også mellem rentemøderne, og særligt præsidentens udtalelser. I nogle tilfælde taler handlinger højere end ord – eller omvendt: ord vejer tungere end handlinger fra en investors synspunkt.