En uge med stigning bag os, det amerikanske arbejdsmarked styrket på overfladen
Oversigt
- Sidste uge oplevede en klar stigning på de europæiske og amerikanske aktiemarkeder, trods den igangværende krig i Iran, som endnu ikke har påvirket makrotallene fuldt ud.
- Det amerikanske arbejdsmarked viste en overfladisk styrke i marts med en jobvækst på 178.000, men denne vækst skyldtes midlertidige faktorer som strejkeafslutninger og gunstigt vejr.
- Arbejdsløshedsprocenten faldt til 4,3 %, men dette skyldtes en reduktion i arbejdsstyrken, mens deltagelsesprocenten faldt til under 62 %.
- Usikkerheden stiger med handelspolitiske udsving og geopolitiske risici, men beskæftigelsestallene har ikke påvirket renteforventningerne, og centralbanken forventes at afvente i den nuværende situation.
Dette indhold er genereret af AI. Du kan give feedback om det på Inderes forum.
Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 6.4.2026, 12.03 GMT. Giv feedback her.
Sidste uge var en klar stigningsuge på de europæiske og amerikanske aktiemarkeder. Investorerne har fortsat forholdt sig roligt til udviklingen i krigen i Iran, på trods af den daglige strøm af nyheder. Krigens virkninger har endnu ikke fuldt ud afspejlet sig i makrotallene.
| Indekser | lukning | ændring 1 uge | siden årets start | |
| OMX Helsinki | 12807,6 | 3,9 % | 3,1 % | |
| 596,6 3,7 % 0,7 % | 596,6 | 3,7 % | 0,7 % | |
| S&P500 6575,3 3,2 % -3,9 % | 6575,3 | 3,2 % | -3,9 % | |
USA: Arbejdsløshedsprocent og antal nye job
Kilde: LSEG
USA: Ledige stillinger (mio. job)
Kilde: LSEG
Det amerikanske arbejdsmarked viste en overfladisk stærk udvikling i marts, men en dybere analyse afslører fortsat tegn på skrøbelighed. Beskæftigelsen voksede mere end forventet med i alt 178.000 job. Stigningen var den største i over et år og en klar korrektion af februar måneds svaghed (-133.000 job ifølge reviderede tal). Væksten skyldtes dog midlertidige faktorer, såsom afslutningen på en strejke i sundhedssektoren og mere gunstigt vejr, hvilket fordrejer billedet af arbejdsmarkedets reelle retning.
Men når man skraber lidt i overfladen, ændrer billedet sig hurtigt. Den gennemsnitlige arbejdsuge blev nemlig kortere, og lønvæksten aftog til det laveste niveau i næsten fem år. Arbejdsløshedsprocenten faldt til 4,3 %, men ikke fordi beskæftigelsen var styrket, men fordi næsten 400.000 mennesker forlod arbejdsstyrken. Deltagelsesprocenten faldt til under 62 %; et niveau, der ikke er set siden pandemien.
Den gennemsnitlige jobvækst i første kvartal på 68.000 om måneden giver et mere realistisk billede af arbejdsmarkedet. Derudover er antallet af ledige stillinger ifølge JOLTS-rapporten begyndt at falde, hvilket indikerer en aftagende efterspørgsel.
Samtidig stiger usikkerheden naturligvis. Handelspolitiske udsving og nye toldsatser har allerede forstyrret virksomhedernes udsigter, og nu kommer den geopolitiske risiko fra krigen i Iran oveni. Dens virkninger er endnu ikke afspejlet i tallene, og det er uvist, om beskæftigelsen vil aftage i samme takt som Det Hvide Hus' popularitetstal. Beskæftigelsestallene havde ikke den store indflydelse på renteforventningerne. Faldene er allerede for et stykke tid siden blevet slettet fra forventningerne, og centralbanken bør i en uklar situation primært afvente.
