Automatisk oversættelse: Oprindeligt udgivet på finsk 11.6.2026, 13.38 GMT. Giv feedback her.

Den Europæiske Centralbanks rentebeslutning torsdag var forventet. Centralbanken hævede sine styringsrenter med 25 basispoint, hvilket bringer indlånsrenten op på 2,25 %. Dette var den første stigning i næsten tre år. Usikkerhed strømmede ud af beslutningsformuleringen, og centralbanken måtte igen revidere sine estimater i en ubehagelig retning.

ECB's indlånsrente og balance

Kilde: LSEG

Sommergaden, der er opvarmet af stigende priser, brænder nu tydeligt under centralbankens fødder. ECB hævede inflationsestimaterne over hele linjen, som det fremgår af tabellen nedenfor. I år forventes den samlede inflation at være 3,0 %, og næste år 2,3 %, med en lidt langsommere stigning i kerneinflationen. Den økonomiske vækst forbliver derimod på 0,8 % i indeværende år i grundscenariet, hvilket betyder, at euroområdet stadig ikke er nogen vækstraket.

På trods af de hævede inflationsestimater forventer centralbanken, at prisstigningerne gradvist vil aftage næste år mod målet. Ifølge præsident Christine Lagarde er de kortsigtede inflationsforventninger steget, men de langsigtede inflationsforventninger ligger stadig omkring to procent. Lønstigningerne forventes også at modereres i løbet af året, hvilket betyder, at multiplikatoreffekterne af inflationen stadig er moderate i euroområdet.

Med hensyn til fremtidige renteforhøjelser er det afgørende, hvor strengt der fokuseres på prisstabilitetsmandatet: hvis økonomisk vækst (eller mangel herpå) er en betydelig bekymring, og man er villig til at være fleksibel med hensyn til inflation, kunne fremtidige renteforhøjelser meget vel blive droppet. En centralbank, der nøje overvåger sit inflationsmandat, vil derimod sandsynligvis reagere med yderligere forhøjelser i løbet af indeværende år. På markedet er sidstnævnte narrativ fremherskende, og der skete ikke meget ændring i dette torsdag. Stærke indikationer om fremtiden blev naturligvis ikke givet i den nuværende usikkerhed, men Lagarde gentog flere gange sin forpligtelse til prisstabilitet.

Ifølge hende var beslutningen enstemmig, og andre alternativer blev ikke engang diskuteret, så i det mindste i ECB lever man tydeligere mere fredeligt end i storebroren Federal Reserve.

Det er interessant at bemærke, at centralbanken samtidig med stigende renter støt har reduceret sin balance. I årene 2015-2018 voksede ECB's obligationsbeholdninger hurtigt til 2.600 mia. EUR, og toppen blev nået i 2022, hvor beholdningerne var 3.500 mia. EUR, hvilket svarer til næsten 20 % af euroområdets BNP. Siden 2023 er balancen dog faldet med 1.100 mia. EUR, eller 32 %, som følge af ophøret af obligationskøb og udløb. Centralbanken har således i stigende grad trukket sig tilbage fra obligationsmarkedet, hvilket bidrager til at stramme de monetære forhold. Balanceforanstaltningerne giver på den anden side handlefrihed for fremtiden, da de utvivlsomt vil være nødvendige igen i en stadig mere forgældet europæisk økonomi.

Denne gang er Danny inspirationskilden til overskriften. Makrooversigterne går på sommerferie med denne gennemgang. Solrige sommerdage til jer, lad os passe på hinanden og os selv!